16. marts 2018

Næste udgave 03:20:08

Nyhedsanalyse

Hjemkomstfesten er aflyst

Mette Frederiksen er ramt af et sjældent præ-statsministerielt syndrom: Netop som hun er begyndt at markere sig som en toneangivende figur på den internationale scene med tankevækkende socialdemokratiske indlæg i bl.a. den globale erhvervsavis Financial Times, er hun nu samtidig kommet under hidsig beskydning på hjemmefronten for at være arrogant og hverdagsfjern. Her mere end […]

Læs mere

Døgneren

1

Landsretten udviser aarhusiansk IS-kriger for bestandigt. Den 26-årige mand, som tilbage i september 2013 tilbragte to uger i en militær IS-træningslejr i Syrien, havde ellers i første omgang undgået udvisning i byretten. Det var Vestre Landsret ikke enig i, og her til formiddag er den unge mand, der er født og opvokset i Danmark, men har tunesisk statsborgerskab, blevet idømt tre års fængsel og udvisning for bestandigt. Den 26-årige har hele tiden nægtet sig skyldig.

2

Regeringen vil tvinge børn fra udsatte boligområder i daginstitution. Det sker i forbindelse med regeringens såkaldte ”ghetto-udspil”, og målet er, at der hvert år skal indskrives 600 ekstra børn fra udsatte områder i dagtilbud. Børne- og Socialministeriet forventer, at tiltaget efter to år vil have sendt omkring 1.000 børn i 1-2-årsalderen i daginstitution. Hvis forældrene til børnene ikke vil makke ret og sende børnene i institution – eller hvis børnene ikke opholder sig der længe nok – skal kommunen gribe ind og trække børnepengene.

3

20.000 civile flygtede i går fra østlige Ghouta. Masseflugten ud af den krigshærgede Damaskus-forstad skete på syvårsdagen for den syriske borgerkig. Dermed blev torsdag den dag, hvor flest civile flygtede fra enklaven i det østlige Ghouta, siden kampene for alvor tog fat i det oprørskontrollerede område for omkring tre uger siden. Fra menneskerettighedsorganisationer i området forlyder det, at de syriske regeringsstyrker nu har vundet kontrol over godt to tredjedele af enklaven.

4

Tidligere chef i Rigspolitiet er blevet politianmeldt. Anmeldelsen kommer efter en rapport fra revisionsfirmaet PwC, der indikerer, at en tidligere afdelingschef har hyret sine venner til at udføre konsulentarbejde – i stedet for at sende konsulentopgaverne i de lovpligtige udbud. Afdelingschefen har for eksempel på tre år betalt 43,3 millioner kroner til tre konsulenter for nogle opgaver, der aldrig var i udbud. Derudover viser rapporten, at en it-konsulent, der blev hyret for 407.000 kroner, tidligere har arbejdet sammen med den nu politianmeldte eks-politichef.

5

USA, Frankrig og Tyskland bakker op om britiske beskyldninger i giftangreb. De tre lande har meldt ud, at Rusland med stor sandsynlighed stod bag giftangrebet mod den tidligere spion Sergei Skripal og hans datter. Med de udmeldninger allierer de tre store lande sig med Storbritannien og lægger dermed yderligere afstand til og pres på Rusland.

Nyhedsanalyse

Putin: Den demokratiske diktator

Søndag er der valg i Rusland, og resultatet er givet på forhånd. Vladimir Putin vinder igen. Onde tunger vil sige, at Putins sejr er endnu et bevis på, at han ikke er andet end en gemen diktator, og at valget ikke er andet end en dårligt udført skinmanøvre. Men hvordan kan det så være, at der faktisk bliver valgt oppositionspartier ind i parlamentet? Og hvordan kan op mod 80% af russerne synes, at en gemen diktator gør et godt stykke arbejde?

People attend a rally marking the fourth anniversary of Russia's annexation of Ukraine's Crimea region in the Black Sea port of Sevastopol, Crimea, March 14, 2018. REUTERS/Maxim Shemetov TPX IMAGES OF THE DAY

Af Andreas T. Kønig
”… Og så blev det hele meget værre.” Sådan kan man opsummere hele Moder Ruslands triste og tragiske historie i én eneste sætning. Det har nemlig aldrig været nemt at være russer. Det var ikke nemt at være russer, da Djengis Khan og hans mongolske hær i løbet af tre år udslettede i omegnen af halvdelen […]
Læs mere

Følje:DOX

De uundgåelige på CPH:DOX

Vi er selvfølgelig gladest for de film og arrangementer på CPH:DOX, som vi selv har valgt til jer, og i dag er det den tjekkiske dokumentar . Det er en film om en nynazist fra udkants-Tjekkiet, der stadig bor hos sin mor, og selv om det egentlig lyder en smule trist, så er den faktisk også på en mærkelig måde sjov, varm og overraskende. Oliver Stilling vil præsentere filmen og diskuterer den bagefter med dokumentaristen Camilla Nielsson. Det er i Empire Bio på Nørrebro kl. 17.00

 

Det hele er overstået kl. 19.30-ish, og så har du brug for lidt lækker musik. Vi giver dig to muligheder. Det ene er live, dansk og hipt (ikke hop). hedder resterne af det skamroste Efterklang, der fandt sammen med et par finske musikere, og de skulle efter sigende kunne noget helt særligt. De spiller i Pumpehuset i København kl. 20. Der er visuals og stadig billetter at få.

 

Vi er sikre på, det bliver en fest, men hvis du er knap så hip og måske lidt oppe i årene, så kan du også gå efter et helt sikkert kort, der stadig har rytme i blodet. I Empire vises nemlig fra kl. 20 den rørende og fine portrætfilm  om popkulturfænomenet Grace Jones. Instruktøren Sophie Fiennes har fulgt ‘Amazing Grace’ over hele 10 år (!) og har skabt et nært og personligt portræt af den kompromisløse sanger, der i dag både er mor og mormor. Hun er 70 år og rejser stadig kloden rundt og går amok til  ‘Slave to the Rhythm’ og ‘Pull Up to the Bumper’.

Det bedste vi har set

French President Emmanuel Macron and Germany's Chancellor Angela Merkel brief the media as they arrive at a European Union heads of state informal meeting in Brussels, Belgium, February 23, 2018. REUTERS/Francois Lenoir

Merkel og Macron er ramt virkeligheden

Merkel og Macron er ramt virkeligheden

I dag mødes Europas politiske power-par, Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron, i Paris til endnu en af deres tilbagevendende ”arbejdsmiddage”, og det glimrende medie Politico Europe ridser lige situationen op. De er ganske enkelt blevet ramt af virkeligheden, og der skal arbejdes hårdt for at nå nogen resultater. En god lille Europa-analyse på en fredag.

Chris Hughes, co-founder of Facebook, speaks during the Charles Schwab IMPACT 2010 conference in Boston, Massachusetts October 28, 2010. REUTERS/Adam Hunger (UNITED STATES - Tags: SCI TECH BUSINESS)

Hvad hvis de superrige betalte lidt til de superfattige?

Hvad hvis de superrige betalte lidt til de superfattige?

Folkene i Silicon Valley siger jo generelt, at de ønsker ”at skabe en bedre verden”. Men den 34-årige it-entreprenør Chris Hughes mener det vist. Han har tjent kassen på at være medstifter af Facebook og er blandt USA’s 1% rigeste. Hughes ved, hvor sygt heldig han har været, og derfor ønsker han en ny samfundsmodel, hvor netop den ene procent skal betale for, at samfundets fattigste kan få enderne til at mødes. Alle, der tjener mindre end 50.000 dollars om året, bør have 500 dollars som en slags grundløn. Det har han lige skrevet bogen Fair shot om, og han fortæller mere i denne glimrende podcast fra Recode. Og her er i øvrigt New York Times’ anmeldelse af Fair shot.

Sexmesse i KB-Hallen.

Er pædofili en glemt del af 70’ernes seksuelle frigørelse?

Er pædofili en glemt del af 70’ernes seksuelle frigørelse?

I disse dage træder seks mænd og 16 kvinder frem i Politiken og fortæller om omfattende seksuelt misbrug under optagelser til en række ungdomsfilm af instruktørerne Lasse Nielsen og Ernst Johansen i 1970’erne. Det er en stærk historie og fremragende journalistisk arbejde, men historien har været fremme før, så hvorfor gav den ikke mere genlyd dengang? Ifølge Weekendavisens debatredaktør, Søren K. Villemoes, er det, fordi tiden først er moden nu. ”1970’ernes seksuelle frigørelse er et romantiseret kapitel i den nyere danmarkshistorie. Men hvor den seksuelle frigørelse blev praktiseret, fulgte pædofili-apologien lige i hælene. Det var udbredt og foregik åbent. Her var der tale om et kollektivt svigt, mange har været hurtige til at glemme.”

Unge amerikanere har fået nok

Unge amerikanere har fået nok

I går startede en 10 dage lang march mod Washington og Det Hvide Hus med tusindvis af amerikanske unge, der protesterer mod landets våbenlovgiving. Det er ikke alene en virkelig god sag, som er svær ikke at hidse sig op over som europæer, det er også et interessant kig ind i den politiske bevægelse og morgendagens politiske stjerner, som USA også kan byde på. Se fx denne studerende, der godt kunne have en god karriere foran sig.

95% af alle offentlige skulpturer er noget lort

95% af alle offentlige skulpturer er noget lort

En ny skulptur, The Last Three, er blevet sat midlertidigt op på Astor Plaza i New York City. Den forestiller tre næsehorn i bronze, som er stablet oven på hinanden, og det har sådan set ikke noget med os at gøre. Men vores yndlingskunstkritiker, New York Magazines Jerry Saltz, har anmeldt den (”et kitschet skrummel”) og skriver, at den beviser rigtigheden af hans ordsprog om, at ”95% af alle offentlige skulpturer er lort”. Det gælder jo også i Danmark, bare se dig omkring.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12