16. oktober 2018

Da Dalís venstrehåndsarbejde blev stjålet fra fængslet

Salvador Dalí var en mand, der elskede et godt mediestunt, så da han var blevet inviteret til at male sammen med de indsatte i New York-fængslet på Rikers Island, sagde han ja. Men da dagen oprandt, var Dalí blevet syg og meldte afbud. Som undskyldning baksede han et hurtigt maleri sammen og sendte det til fængslet. Det blev modtaget med pomp og pragt, men med årene blev det glemt igen. På et tidspunkt spildte en indsat kaffe på det absurd værdifulde maleri, og ved en anden lejlighed var det ved at blive smidt ud. Men ikke alle havde glemt billedet. I 2003 blev det nemlig stjålet fra fængslet under en brandøvelse. Hvad der følger, er en ren ”Mordet i orientekspressen”-gåde. Det måtte jo være én indefra, der havde stjålet maleriet. Men hvem? Esquire har skrevet en fantastisk fortælling om det glemte Dalí, der blev stjålet.

Max pyntet

Efter sommer kommer vinter, og efter minimalisme kommer … maximalisme! Det er i hvert fald en af konklusionerne i denne artikel fra The Guardian. I en lang periode har vi indrettet vores hjem minimalistisk – sparet på nips og andet pynt og skruet ned for de stærke farver. Men vi er trådt ind i en ny æra: maximalismen, som ikke kun ses i måden, vi indretter os på, men også det interiør og kunst vi fylder vores rum og vægge med. En af forklaringerne er, at det er (endnu) et udtryk for individualisme – boligindretningen skal sige noget, om hvor unikke individer vi er.

Populismen tager et venstresving

Den politiske teoretiker Chantal Mouffe er måske bedst kendt for at have udviklet en af de grundigste, men også mest indviklede, udlægninger af diskursteorien i samarbejde med Ernesto Laclau. Men samtidig har hun også en del ting at sige om populismens opblomstring; ja, faktisk forudsagde hun allerede i starten af 00’erne, at det liberale demokratis midtersøgning ville skabe et tomrum, som populister ville udnytte. Nu er Mouffe så klar med en bog om mulighederne for en ny slags venstrefløjspopulisme. Eftertryk har en opsummerende anmeldelse her, og Vagant har været til oplæg med Mouffe om bogen i Berlin.

Ulvens kaos og mågens radikalitet 

”Ulven er et kaoselement, se hvordan den vandrer ind i trygge Danmarks gyllegeografi, ligeglad med at der ligger et land her, den er som et spejl for os.” Forfatter Theis Ørntoft har skrevet et langt essay for Atlas om ulven og os selv, og det er nu meget sjovt. Også selvom essayets afsluttende pointe, om at vores moderne storbyliv er langt farligere end ulvens natur, måske er en kende forudsigelig. Læs i samme omgang også denne gode gamle klassiker fra Baggrund, og bedøm selv, hvilket dyr der er i virkeligheden er det mest radikale: Ulven eller mågen.

Assads ulovlige opskrift 

Brugen af kemiske våben har været forbudt ved Genevekonventionen siden 1925. Derfor fremkaldte det også et ramaskrig, da det første gang kom frem, at der var blevet anvendt kemisk krigsførelse i den endnu igangværende borgerkrig i Syrien. Præsident Bashar Hafez al-Assad fraskrev sig alt ansvar og lovede i 2013 at destruere hele landets kemiske våbenarsenal. I en ny graverhistorie kan BBC imidlertid afsløre, at det var et ret tomt løfte. Faktisk har der fra 2014 til nu været 106 tilfælde af kemiske angreb i Syrien. Angreb, som har været særdeles fordelagtige for Assad. Vild journalistik, skræmmende læsning.