17. oktober 2017

Sådan bygger du din egen kiste – the fun way!

Glem alt om fodbold, gymnastik, bordtennis, strikning og frimærkesamling. Din nye hobby skal være kiste-bygning. I New Zealand mødes en gruppe ældre mennesker hver uge og bygger deres egne kister. Det lyder måske makabert, men vi skal jo alle dø, ved du nok, og ”kiste-klubben” åbner op for, at ældre lærer at håndtere døden, mens de på en sjov og god måde selv kan sætte deres præg på, hvordan de nu engang skal herfra. Den her lille doku-musical fra klubben viser, at døden slet ikke er så trist endda. Den kan både indeholde sang, dans, grin og festlige kostumer. Vi får helt lyst til at melde os ind.

Er Donald Trump præsident? Tager du pis på mig?

Kan du huske filmen Good bye, Lenin!, hvor en ærkesocialistisk kvinde vågner op fra koma, og hendes søn forsøger at skjule for hende, at muren er faldet, og Tyskland pludselig ser helt anderledes ud? Det er svært for sønnen at fastholde illusionen om, at verden udenfor er den samme som før, men han forsøger for alt i verden at skåne hende for chokket. Vi kom til at tænke på den film, da en canadisk familie for nylig blev reddet fra at have siddet i talebansk fangenskab de sidste fem år. Den canadiske familiefar troede, det var en joke, da han blev fortalt, at Donald Trump er USA’s præsident. Syret.

Maltas journalistiske vagthund er blevet myrdet

Den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia blev mandag myrdet af en bilbombe. Galizia var kendt for at lægge sig ud med både den maltesiske magtelite og undergrund. Hun har for nylig deltaget i Mads Brügger og Mikael Bertelsens detektivfilm The John Dalli Mystery. Føljeton talte i går med Bertelsen efter mordet. Han sagde følgende:

”Jo. Det er Daphne Caruana fra vores film. Det er brutalt og trist. Det er ikke mindre end 2 uger siden, jeg skrev frem og tilbage med hende. Anledningen var, at Mads og jeg var i en debat med 300 journalister i Empire Bio, der havde set filmen og stillede spørgsmålstegn ved, om John Dalli nu også var så farlig, som vi gjorde ham til. Jeg nævnte i den forbindelse, at Daphne levede et farligt liv på øen, blot fordi hun udfordrede Maltas korrupte politikere. Det skrev jeg til hende, men hun svarede altid tilbage med et strejf af galgenhumor, at hun var ‘helt ok. Indtil videre’. Den sidste tilføjelse forstår jeg først nu.”

Kønsstereotyp og sexistisk bestsellerbog fylder 25 år

Måske har du den selv hjemme på hylden. Måske har du set den stå i bogreoler hos dine venner, bekendte eller forældre. Bogen Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus fylder 25 år – hurra! Bogen, hvis ærinde er at forklare heteroseksuelle par, at de altså kommer fra hver sin planet og derfor taler forskellige sprog, har eksisteret i et kvart århundrede og lever stadig i bedste velgående. Hvilket egentlig er sært, når de fleste af os (heldigvis) er ved at have lært, at mennesker er vidt forskellige, og derfor ikke kan sættes i bås udelukkende på baggrund af vores køn. Det har John Grays bog dog ikke opdaget endnu. Det er der en journalist ovre på Vice-platformen Broadly, der undrer sig over. Hun taler blandt andet med en køns- og medieforsker, der meget fint slår fast, at ”mænd og kvinder fortjener lidt mere tiltro, end den John Gray giver dem.” Ja tak, får vi lyst til at sige.

Et fashion-statement for chimpanser

Der eksisterer en form for lemmingeeffekt inden for mode. En trend opstår, uden at nogen rigtig ved hvor, og pludselig følger alle den blindt. Det er ikke kun et menneskefænomen. Chimpanserne følger også trends. Her handler det om den fashionable trend; at putte græs i ørerne. Nogle chimpanser stikker et græsstrå i øret og lader det blive siddende. En gruppe forskere har i fire år observeret forskellige grupper chimpanser i Zambias Chimfunshi Wildlife Orphanage Trust for at finde en forklaring på den pudsige græs-i-øret-tendens. Det er stadig uforklarligt, hvorfor de gør det. Det er altså både virkelig underligt og virkelig fascinerende.