Det føles som meget mere, men i morgen er det ét år siden, Donald Trump blev indsat som præsident i USA. Det betyder også, at vi har mindst tre, måske syv, år tilbage med ham i spidsen, men inden vi når så langt, ser Føljetons sig lige tilbage i et brag af et LIVEARRANGEMENT. Det finder sted i morgen i Huset i Magstræde i København, hvor vi sammen med folkene fra det intellektuelle aarhusianske digitale tidsskrift Baggrund holder Trump-passiar. Sammen med idéhistorikerne Mikkel Thorup og Mathias Hein vil Føljetons egen Lars Trier Mogensen levere læsninger af Trumps virke. Og det kommer til at flyve højt – vi siger det bare – med udgangspunkt i tænkere som Platon, Machiavelli, Hobbes og Hannah Arendt. Der vil være øl, bøger og højt humør. Følg linket her for nærmere info. Og har du lige brug for et brushup, så se DR’s udmærkede tidslinje fra Trump-året.