2. juni 2023

Næste udgave 03:20:08

Stockholm. Foto: Unsplash

Kære læser

Stockholmerne er kommet ind i kampen

I andet bind af Karl Ove Knausgårds autofiktive romanserie Min kamp (2009-11) er der en mindeværdig scene, som strækker sig over adskillige sider. Karl Ove og hans hustru Linda er med deres to børn til fødselsdag hos en fra børnehaven. Vi er i Sverige, vi befinder os i et svensk politisk korrekt venstreorienteret miljø, og […]

Læs mere

Døgneren

1

Senatet i USA vedtager aftale om gældsloft. Med 63 stemmer for og 36 imod har Senatet besluttet at suspendere det amerikanske gældsloft frem til 2025. Dermed undgår USA en frygtet betalingsstandsning, som finansministeriet havde advaret om. “Lovgivningen om gældsloftet beskytter den fulde tillid og tiltro til USA og bevarer vores økonomiske lederskab,” udtaler USA’s finansminister, Janet Yellen.

2

Kyjivs forsvar nedskyder 30 missiler og droner. Natten til fredag lancerede Rusland tilsyneladende sit 20. luftangreb mod Ukraine siden starten af maj. På beskedtjenesten Telegram oplyser topfolk i Kyjivs militæradministration, at “mere end 30 mål af forskellige typer er blevet registreret og tilintetgjort”. Der er foreløbigt ingen meldinger om nye dræbte eller sårede i hovedstaden.

3

Nye ejendomsvurderinger har kostet over 1,7 mia. kr. i konsulentydelser. Ifølge DR viser en aktindsigt, at Skatteministeriet fra 2017 til udgangen af 2023 har brugt over 1,7 mia. kr. på eksterne konsulenter og leverandører til it-systemet, der skal lave de længe ventede vurderinger. Også i 2023 ventes der at blive brugt et trecifret millionbeløb på konsulenter. Det sker, selvom Statsrevisorerne i 2021 rettede en skarp kritik mod økonomien i projektet.

4

Danske ældre blandt de mest digitale i EU. Mens 51 pct. af de 65-74-årige i 2019 brugte mindst ét socialt medie, var andelen i 2022 steget til 60 pct. Og når det kommer til at bestille tid ved lægen online, indtager de ældre danskere førstepladsen i EU. Mens EU-gennemsnittet ligger på 22 pct., er gennemsnittet i Danmark 63 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

5

Holstebro dropper bybusser i 2024. Fra næste sommer vil borgere i Holstebro Kommune ikke længere kunne tage de gule bybusser. Det har et enigt byråd besluttet. Ifølge Kenneth Thønning (V), formand for Teknisk Udvalg i Holstebro, er der simpelthen kommet for få passagerer efter corona. I flere andre midtjyske byer som Viborg og Silkeborg vil man også reducere antallet af ruter og afgange.

Nyhedsanalyse

Ingen lige vej til Huxit

Med et overvældende flertal vil et enigt Europa-Parlamentet blokere Ungarns formandskab i efteråret 2024. Men selv juristerne er i vildrede om, hvordan juraen skal fortolkes.

Orbán og Johnson. Reuters/Ritzau Scanpix

Af Emma Louise Stenholm
Efter i årevis at have sponsoreret reklamer, der beskylder EU for at “ødelægge” landet, sammenlignet EU med Sovjetunionen og udfordret nødvendigheden af LGBT-rettigheder og et uafhængigt retssystem, har Ungarns Viktor Orbán konstant bevæget sig på kollisionskurs med EU. Men han er aldrig nået helt ud over kanten. Med 442 stemmer mod 144 har en koalition […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Op i røg

“Modetendenser kommer og går, tv-serier, film og musik genopdages, kropsidealer redefineres, og politiske synspunkter går fra kolde til varme og tilbage igen; mange comebacks er ikke som sådan overraskende. At cigaretten skulle finde vej til vores gab igen hører ikke til i den kategori.” Efter kurven ellers så ud til at være blevet knækket, er flere unge begyndt at ryge igen, ligesom smøgen har fået et popkulturelt comeback. Euroman undersøger, hvorfor det nu er tilfældet.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fluefælden

Sommeren står får døren, det er tid til atter at blive irriteret på alle fluerne, der ikke kan holde sig fra grillbordet. Skal man tro Vox og flueeksperten Emily Hartop, er der dog god grund til at holde igen med fluesmækkeren. Som insektgruppe udfylder fluerne nemlig et hav af forskellige funktioner. Ja, det er lige før, at de kan ses som en slags naturens pedeller – og samtidig er der stadig meget, vi ikke ved om dem.

Politico

Bøllerne i Bruxelles

Europa-Parlamentet har et problem: Flere MEP’ere mobber, chikanerer og ydmyger deres assistenter, mens en udbredt tavshedskultur gør det svært at bekæmpe. Alene i årene 2019 til 2021 åbnede myndighederne 34 nye sager om seksuelle og psykologiske overgreb i parlamentet. Og det kan blot være toppen af isbjerget, viser en ny undersøgelse fra Politico.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12