20. oktober 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Hvad vi skal lære af #MeToo

Det stod hurtigt uklart, hvad kampagnen #MeToo, der har gået sin sejrsgang på de sociale medier i denne uge, egentlig gik ud på. Og som det så ofte sker med den slags virale steppebrande, endte det i løbet af få dage i en uskøn blanding af jokes, ironi, blodig alvor, modsvar, forsvar og al for […]

Læs mere

Døgneren

1

Flytning af fiskeriområde koster skatteydere millioner. Det kommer til at koste de danske borgere et tocifret millionbeløb, at fiskeriområdet blev flyttet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til Karen Ellemans (V) Ministerium for Ligestilling og Nordisk Samarbejde. I første omgang vil det koste staten ekstra 27,9 millioner, og fra 2020 følger en årlig ekstraudgift på 7,3 millioner kroner.

4

Minister vil lade gymnasier gennemsøge elevers computere. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil desuden give lov til, at gymnasierne kan undersøge elevernes aktiviteter på de sociale medier. Det skal mindske eksamenssnyd. Venstre er kritiske over for forslaget, mens Dansk Folkeparti ikke er afvisende. Eksperter siger, at det kan være i strid med menneskerettighedskonventionen.

Analyse

Taler Løkke med to tunger i Brexit-dyst?

Den danske regering er fanget i en ubekvem situation i Brexit-forhandlingerne: På den ene side er statsminister Lars Løkke Rasmussen tvunget til officielt at stå sammen med de 26 andre EU-lande og fører en hård kurs over for Storbritannien. Men på den anden side ved regeringstoppen udmærket, at Danmark kan ende med en lignende model – og ønsker derfor en mere lempelig løsning.

Af Lars Trier Mogensen
Det skabte et ramaskrig forud for dagens EU-topmøde i Bruxelles, da finansminister Kristian Jensen åbnede op for en mindelig løsning med Storbritannien. Officielt står Danmark skulder ved skulder med de andre EU-lande om en kontant kurs over for Storbritannien i Brexit-forhandlingerne. Men i den realpolitiske verden frygter Danmark, at Storbritannien kan ende med en aftale, […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Tesla Chief Executive Officer Elon Musk speaks during an official ceremony in Adelaide, Australia, July 7, 2017 to announce that Tesla will install the world's largest grid-scale battery in the South Australian state. AAP/Ben Macmahon/via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVE. AUSTRALIA OUT. NEW ZEALAND OUT. TPX IMAGES OF THE DAY. (Foto: STRINGER/Scanpix 2017)

Er Tesla homofobiske og racistiske?

Er Tesla homofobiske og racistiske?

Indrømmet, her på stedet har vi et soft spot for Tesla, Elon Musk og teknologigiganterne i Silicon Valley generelt. Derfor gør det os også umådeligt triste, når vi læser, hvordan medarbejdere hos Tesla angiveligt har været udsat for homofobisk og racistisk chikane. En medarbejder fortæller, at han er blevet truet og mobbet med sin seksualitet, og at han, efter gentagne gange at have klaget til en overordnet, er blevet suspenderet, fordi han er ”handicappet, og der ikke er plads til handicappede i Tesla”. The Guardian fortæller også om en far og en søn, der i deres arbejde hos elbilgiganten er blevet kaldt skældsord og bedt om at ”tage hjem til Afrika”. Nu har de lagt sag an mod firmaet. Elon Musk og ledelsen i Tesla har tilsyneladende ikke gjort noget for at stoppe chikanen, selvom ”problemet ville kunne blive løst med det samme, hvis Elon Musk gad lægge kræfter i det”, som medarbejdernes advokat siger.

Foto: TV2 Lorry

Danmarks første og eneste kvindehold i amerikansk fodbold

Danmarks første og eneste kvindehold i amerikansk fodbold

24-årige Nikita Wildt har startet et hold for kvinder, der gerne vil spille amerikansk fodbold. Holdet træner i Valby og består af vidt forskellige kvinder, der har én ting til fælles; de vil nakke hinanden, mens de forsøger at få den ovale bold ind i modstanderens målzone. Indtil nu har der ikke været nogen rene kvindehold i Danmark, og som kvinde, der gerne vil spille amerikansk fodbold, har man derfor skullet spille på et herrehold. Det har holdets stifter været utilfreds med: ”Når du starter på sådan et herrehold, så bliver du enten kørt fuldstændig over, eller også bliver der taget så meget hensyn til dig, at du ikke får noget ud af det.” Generelt er vi begejstrede for, når nogen gør op med definitionen af, hvad der er ”mandeagtigt”, og hvad der er ”kvindeagtigt”, og TV2 Lorry’s webdokumentar om Tomahawks kvinder er altså ret fin og sjov.

Transkønnet på forsiden af Playboy

Transkønnet på forsiden af Playboy

Om man hader eller elsker Playboy, så er det svært at komme udenom, at bladet altid har stået for seksuelt frisind. I årevis har Playboy haft en månedlig såkaldt playmate – en månedlig kvindelig model, der i bladet poserer letpåklædt og ofte i, skal vi sige frivole positioner. Det ændrer sig ikke i næste udgave af Playboy. Alligevel adskiller den franske model Ines Rau sig fra sine forgængere. Hun er nemlig den første transkønnede playmate. Cooper Hefner fra Playboys topledelse ser det som et naturligt skridt i en tid, hvor ”kønsrollerne er i forandring”.

Sjove, deprimerende, uhyggelige sandheder

Sjove, deprimerende, uhyggelige sandheder

Forleden udkom Line Knutzons Camille Clouds brevkasse (vi anmeldte den selv her), og i den forbindelse har Jes Stein Petersen inviteret hende i Bogfolk, Politikens egen litteraturpodcast. Det er op ad bakke, siger de, for Jes er forkølet, og Knutzon deprimeret, og faktisk har de været i tvivl, om de overhovedet kunne lave programmet. Men det kan de! Knutzon læser op fra sin bog og bliver yderligere deprimeret af sine egne uhyggelige sandheder, og så taler de lidt om humor, som man måske faktisk skal være deprimeret for at tale om på en udholdelig måde: ”Når du først har leet af det, kan du ikke udslette, at du kom til at grine. Der er noget fysisk erkendende ved kroppen. Derfor kan man bedst lide folk, der kan grine af sig selv,” siger Knutzon og afslutter: ”Anyways, hvad?!”

Aaaahh.. Spiselig perfektion

Aaaahh.. Spiselig perfektion

Indrøm det bare, du er en af dem, der ser Den store bagedyst onsdag aften på DR1. Det er okay, det er vi også. Det fedeste ved at se på kagebagning i halvanden time er faktisk ikke den tårevædede udskilning sidst i programmet. Næh, det er derimod at betragte det sjældne øjeblik, hvor deltagerne formår at temperere deres chokolade HELT perfekt. Det er sært tilfredsstillende at se en spejlblank overflade af knasende kulhydrater. Hvis du vil slippe for realityshowet på DR, men gerne vil opleve dén glæde, så skal du bare se Eaters video om overtrækning af fyldte chokolader. Ahhh, det er ét minuts perfektion.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12