I Carlsberg Byen ligger de i kø for at købe penthouselejligheder
Det er sjovt, som det er blevet populært at ligge i kø. Om det så er for at få nallerne i et par vanvidsdyre sko, en billig bærbar i Elgiganten eller en god plads på Roskilde Festivals campingområde. Nu er køkulturen også kommet til Carlsberg Byen, hvor det nye boligprojekt Rahbek Hus II havde åbent hus i går. Allerede torsdag aften var de første telte slået op i den silende regn, hvor folk lå i kø for at blive skrevet op til de nye attraktive (og hammerdyre) lejligheder på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg. Man kan næsten ikke fortænke den skeptiske Securitas-vagt i sit spørgsmål ”Er I romaer?”, da han så teltkøen af velhavende boligdrømmere foran boligbyggeriet.
(Billedet har intet at gøre med Carlsberg Byen, men illustrerer blot, at selv de kongelige er med på telttrenden.)