21. august 2017

Den socialdemokratiske overborgmester Egon Weidekamp (1921-2000) har måske ikke verdens bedste politiske eftermæle. Men ‘Weide’ er dog alligevel en af de ti historiske personer, som er centrum for årets udgave af københavnerfestivalen Golden Days, som løber af stabelen 2.-17. september. Føljetons Lars Trier Mogensen har skrevet et essay om den tidligere overborgmester til Golden Days’ officielle program, hvor han forsøger at forstå ham. Vi bringer teksten i dag.

Hvem er Breitbarts anonyme kilde?

Det er nærmest en joke, det her. Som bekendt fyrede Donald Trump sin højrenationalistiske chefstrateg Steve Bannon forleden, og Bannon sagde straks, at han ville kæmpe videre for at fremme sine dagsordener fra sit højreorienterede nyhedsmedie Breitbart News. Hvis du aldrig har læst Breitbart, så læs den her ‘nyhed’ fra i går. Den handler om, at Trumps sikkerhedsrådgiver, H.R. McMaster, som Bannon var rygende uenig med om stort set alt, har sjusket groft. Det siger i hvert fald en anonym ”kilde med direkte kendskab til disse ting” til Breitbart. Gad vide, hvem den kilde er?

I Carlsberg Byen ligger de i kø for at købe penthouselejligheder

Det er sjovt, som det er blevet populært at ligge i kø. Om det så er for at få nallerne i et par vanvidsdyre sko, en billig bærbar i Elgiganten eller en god plads på Roskilde Festivals campingområde. Nu er køkulturen også kommet til Carlsberg Byen, hvor det nye boligprojekt Rahbek Hus II havde åbent hus i går. Allerede torsdag aften var de første telte slået op i den silende regn, hvor folk lå i kø for at blive skrevet op til de nye attraktive (og hammerdyre) lejligheder på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg. Man kan næsten ikke fortænke den skeptiske Securitas-vagt i sit spørgsmål ”Er I romaer?”, da han så teltkøen af velhavende boligdrømmere foran boligbyggeriet.

(Billedet har intet at gøre med Carlsberg Byen, men illustrerer blot, at selv de kongelige er med på telttrenden.)

”Hvor meget godt skal man gøre for at kompensere for alt det dårlige, man har bedrevet?”

Det spørgsmål stiller tidligere Bandidos-præsident Martin Andersen sig selv. Han har deltaget i politiets exit-program i tre år. Nu arbejder han som kommunikationsmedarbejder og skal til at læse jura. Martin Andersen fortæller i et portræt om sin stedfar, der ”borede ham i maven med en boremaskine, mens han grinte”, og om hvordan han ”fandt den længe søgte far-rolle i sin daværende præsident i Bandidos”. Ex-rockerens fortid er et klassisk eksempel på, hvorfor unge mænd søger mod rockermiljøet, og en forbilledlig fortælling om, hvordan de kan komme ud af det igen.

Jim Carrey er fordi Jerry Lewis var

Kongen af comedy, et geni, en opfinder, et talent, en kunster og en bemærkelsesværdig mand. Jerry Lewis hyldes på Twitter, efter han sov ind i Las Vegas i går, 91 år gammel. Blandt andre skriver Jim Carrey, at ”Jerry Lewis var et uomtvisteligt genius” og at uden Lewis, ingen Carrey. Du husker ham måske ikke som selve kongen af comedy, men for komikere og skuespillere i Hollywood er han en legende: ”Hvis du ikke forstår Jerry Lewis, så forstår du heller ikke comedy, for han var essensen af det,” siger Jerry Seinfeld i dokumentaren Method to the Madness of Jerry Lewis. GQ Magazine har interviewet kongen af comedy i 11 timer og fanget essensen af ‘The Nutty Professor’.

Ikke Elvis – men ligesom Elvis, for helvete 

Hvis du nogensinde har været til en julefrokost med et ABBA-/Queen-/Michael Jackson-kopiband, så ved du, hvor tåkrummende sådan en affære kan være. Men hvis du læser The Guardians fine portrætter af Elvis-impersonators fra hele verden, så vendes den pinagtige fornemmelse til en slags rørende benovelse. Fotografierne er taget af den danske fotograf Andreas Beck og emmer af passion og dybfølt kærlighed. Herrernes begrundelser for at dedikere deres liv til The King er vidt forskellige og spænder fra Gonzalo Geas ”I am getting old: it’s now or never” til John David Thomas’ ”Whatever Elvis sings you can relate to in life”. Her på redaktionen gav artiklen os et oprigtigt smil på læben, samtidig med at vi kom til at tænke på Nikolaj Lie Kaas’ satireserie Mr. Poxycat og Co, hvor Rasmus Bjerg fortæller børnene i sin søns børnehave, at han da godt ved, han ikke er Harry Potter, men at han er ligesom Harry Potter, for helvete (Se hele det fabelagtige klip, eller spring til 1:23 for det rigtig sjove.)