22. august 2018

Næste udgave 03:20:08

-Arkiv- SE RITZAU DF: Indvandrerforældre har givet op BV.: Unge 2. generations-indvandrere har aftenen igennem antændt containere og biler på Nørrebro i København. Uroen startede ca. klokken 19.00, da unge 2. generationsindvandrere rev strømkabler ned og mørklagde dele af Nørrebro. Da politiet dukkede op blev der kastet molotowcocktails mod en patruljevogn. Klokken 20:30 eskalerede uroen. - Politiet bruger tåregas, og der er tændt ild til en bil, fortalte et øjenvidne kort efter kl. 20:30 søndag aften. Ved 21:00-tiden stak gerningsmændene ild i to biler på Åboulevarden, mens containere stadig brændte i Griffenfeldtsgade. Brandvæsenet kom til stedet på Åboulevarden kort efter for at slukke de brændende biler. Her i Stengade blev der bygget brændende barrikader tværs henover gaden. (Foto: Mogens Flindt/Scanpix 2012)

Kære læser

Nu brænder bilerne i gaden

Måske husker du det ikke, men vi har et særligt soft spot for musikeren og skuespilleren Donald Glover, der som musiker er kendt under det legesyge navn Childish Gambino. Særligt har vi været glade for Gambinos bevidsthedsudvidende musikvideo og nummeret ‘This is America’, der er en læsterlig kritik og knivskarp beskrivelse af den (sorte) amerikanske […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Rigsrevisionen tager for første gang nogensinde forbehold for Skats regnskab. Skats regnskab for 2017 indeholder ifølge Rigsrevisionen så mange usikkerheder omkring milliardbeløb, at de ikke kan godkende regnskabet. Kritikken bliver fremlagt i en rapport onsdag.

2

Stort antal forurenede drikkevandsboringer. Inden for det sidste år er der fundet 250 drikkevandsboringer med større mængder pesticider end tilladt. Normalt finder man ca. 30 boringer om året, der har problemer med forurening. De fleste af boringerne er nu blevet lukket, men nogle er stadig i drift, fordi det ellers ville føre til vandmangel. Det frygtes, at endnu flere boringer er forurenede.

3

Rusland planlægger største militærøvelse siden Sovjetunionens fald. Det fortæller Ruslands forsvarsminister, Sergej Shoygu. Dermed vil øvelsen formentlig involvere flere end 150.000 soldater, og det russiske forsvarsministerium har bekræftet, at også styrker fra Kina og Mongoliet vil deltage. Øvelsen finder sted i Sibirien og er døbt Vostok 2018.

5

Taiwan mister endnu en allieret. El Salvadors præsident, Salvador Sanchez, sagde igår i en tale, at man vil arbejde tættere sammen med Kina. Det betyder også i praksis, at El Salvador ikke længere anerkender Taiwan som selvstændigt land. Regeringen i Beijing opfatter Taiwan som en del af Kina og har derfor lagt pres på andre nationer for at få dem til ikke at anerkende regeringen i Taiwan som legitim.

Nyhedsanalysen

Forstå Robert Muellers efterforskning på fire minutter

I dag er heller ikke nogen god dag for USA’s præsident. Donald Trumps forhenværende advokat Michael Cohen erkendte sig i går skyldig i at have overført store beløb til to kvinder, som hævdede at have haft affærer med Trump. Overførslerne skete få uger inden præsidentvalget. Mens Cohen blev dømt i New York, blev Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort i en retssal i Virginia kendt skyldig i flere lovovertrædelser. Føljeton forklarer sagen gennem dens hovedpersoner.

Af Jakob Kjøgx Bohr
Der er fem nøglepersoner i den særlige efterforsker Robert Muellers efterforskning. Det drejer sig om George Papadopoulos, Michael Flynn, Paul Manafort, Richard Gates og Michael Cohen. Alle fem er enten anklaget eller dømt i efterforskningen, og er alle en del af Trumps inderkreds. George Papadopoulos En våd aften på en vinbar i London i maj […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Giftige fans: Hollywood slår tilbage [onsdag]

Giftige fans: Hollywood slår tilbage

Efter voldsomme fanreaktioner på alt fra Star Wars og Ghostbusters til Rick and Morty og Nicki Minaj er ‘toxic fandom’ blevet et af populærkulturens mest debatterede fænomener, beretter den glimrende kultursprøjte Soundvenue. For mens de ultradedikerede følgere tidligere blev passet og plejet, er deres kærlighed blevet omsat til så grov chikane med racistiske og kvindefjendske overtoner, at markante Hollywood-stemmer nu for første gang siger fra. Det er ellers et monster, de selv har været med til at skabe. God, fornem og lang gennemgang af fænomenet.

Miriam overlevede sin mors spring fra 7. sal [onsdag]

Miriam overlevede sin mors spring fra 7. sal

Miriam var blot 8 år, da hendes mor for 16 år siden sprang ud af vinduet fra 7. sal. I armene havde hun Miriam, der mirakuløst landede øverst og overlevede. I et interview i Vice fortæller Miriam om, hvordan hendes liv siden har formet sig. Læs bare det her, det er altså stærk kost: ”Til tider er jeg træt af at skulle forklare, hvorfor jeg ikke hader min mor, eller høre på, hvor vildt det er, at jeg overlevede faldet. Jeg vil meget hellere tale om, hvem hun var, og om hvordan det har været at miste hende.”

Nips og sjov af “klovnede” kvinder [onsdag]

Nips og sjov af “klovnede” kvinder

Det har kørt et stykke tid, men denne her YouTube-serie af de tre celebre kvinder Laura Christensen, Neel Rønholt og Julie Ølgaard kan noget. Jo, jo den er også en lille smule kønsstereotyp, men som en slags kvindelig Klovn på YouTube har den helt sikkert noget at byde på inden for kendis-mockumentary-comedy-genren. Kort fortalt handler den bare om de tre kvinder, der forsøger at få et gennembrud i filmbranchen, og dem, de så møder på deres vej, medvirker som sig selv. Her er det første afsnit og her er det seneste.

Historien om to bankrøvere og journalisten der gik for langt [onsdag]

Historien om Dieter Degowski og journalisten der gik for langt

I 1978 var tyskernes øjne stålfast rettet mod en bus, hvor de to hårdkogte kriminelle Dieter Degowski og Hans-Jürgen Rösner havde kidnappet mere end 30 passagerer efter et bankrøveri. I et bizart medieragnarok, hvor kidnapperne blev opstillet til fotografering med pistol rettet mod menneskemængden, var der en journalist, der ikke kendte sin grænse – Udo Röbel. Han endte med at blive en slags interimistisk gidsel forhandler, og i et forsøg på at hjælpe bankrøverne med at køre ud af byen, endte han selv i bilen. Med to gidsler og to bevæbnede bankrøvere, der havde holdt sig vågne i flere dage på alkohol og amfetamin, begav han sig ud på det, han troede var sit livs scoop. Historien slutter på tragisk vis for et af gidslerne, men Röbel fik sin historie. Nu, 30 år senere, er han stadig journalisten, der gik for langt. BBC har historien.

A veiled woman shops at al-Zall souk in downtown Riyadh November 16, 2007. REUTERS/Ali Jarekji (SAUDI ARABIA)

Saudiske feminister gør oprør i radioen [Onsdag]

Saudiske feminister gør oprør i radioen

En ny lov i Saudi-Arabien har gjort det lovligt for kvinder at køre bil, men hvis man tror, at ørkenstatens kvinder dermed har vundet deres frihed, kan man godt tro om igen. Reelle kvinderettigheder skal man stadig kigge langt efter i det stærkt konservative land, og derfor har en gruppe aktivistiske kvinder startet en radiokanal, der skal opildne til kvindekamp. ”Hvis kvinder igen fik magt, især på områder som fx det juridiske, så ville verden være et bedre sted,” udtaler en af initiativtagerne til BBC.

Et sidste ord

DSB søger en innovationsrebel, og trods et virkelig langt jobopslag, så har vi stadig ingen anelse om, hvad det er. Er opslaget en form for kodesprog? En rebus måske? Eller er det bare fuld plade på bullshit-bingo?

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12