23. juni 2017

Næste udgave 03:20:08

Folketingsmedlem Mimi Jakobsen, CD.

Kære læser

Uden en ny Mimi vil Støjberg klare frisag

Vreden fik ingen forløsning. For ministertaburetten står fortsat under Inger Støjberg, og oppositionen er ved at have udtømt deres muligheder. Tamilsagen hænger ganske vist som et spøgelse over udlændinge- og integrationsministeren. Men også kun som et spøgelse. For hun ser ud til at ville overleve den hidsige og vedholdende kritikstorm, som har raset, siden Ombudsmanden […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

2

Det går bedre for danske landmænd. Dansk landbrugs økonomi er i bedring. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over indtægterne for landmændene i 2016. Bruttofaktorindkomsten for 2016 er foreløbig på 21,2 milliarder kroner. En stigning på 0,9 milliarder fra året før.

4

Mosul er befriet fra IS om få dage. Sådan lyder det fra Iraks premierminister, Haider al-Abadi, to dage efter, IS sprængte den historiske Nuri-moské i luften. Det var i den moske, deres leder Abu Bakr al-Baghdadi i 2014 udråbte kalifatet, og sprængningen tolkes som et tegn på, at IS er svækket.

5

I dag begynder retssag om 71 flygtninges død i et lastrum. 11 mænd er anklaget for i 2015 at have været ansvarlig for de 71 flygtninges død. Den tragiske begivenhed fandt sted i Ungarn, hvor menneskesmuglere ignorerede desperate flygtninges skrig og lod dem dø af iltmangel i en lastbil.

Nyhedsanalysen

Historien om hvordan et maleri kom til at koste en milliard

Markedet for den dyreste kunst er gået agurk i de seneste årtier. Enkeltstående auktioner kan indbringe flere milliarder, kroner og for nylig blev der på ny sat rekord, da et Jean-Michel Basquiat-maleri gik for 850 millioner kroner. Føljeton forsøger at forstå, hvordan toppen af et af verdens mest uigennemskuelige, manipulerede, men også hellige og fornemme markeder er formet i 2017. Vi ser det fra fem forskellige vinkler: Historien, køberne, sælgerne, auktionshusene og kunstnerne selv.

Af Lasse Lavrsen
Det er grundlæggende tre grunde til at købe kunst: Af kærlighed til kunsten og kunstneren, for at investere eller for hæve sin position i samfundet. Som regel er det ikke kun én af delene. Men hvad er værdien af kunst? Her taler jeg ikke om den, man kan opleve, når man konfronteret med et mesterværk bliver […]
Læs mere

Kulturudvalget

Den danske maler, billedhugger mm. Per Kirkeby.; Per Kirkeby Danish painter, poet, filmmaker and sculptor ( 1938- ).;

Bogen om Per

78-årige Per Kirkeby er en af Danmarks store nulevende billedkunstnere. En ny biografi skrevet af Erik Steffensen forsøger at hitte rede i, hvem han egentlig er. Føljeton har læst et par af anmeldelserne.

Det bedst vi har set

Alt tager udgangspunkt i hendes hijab

Alt tager udgangspunkt i hendes hijab

Her på redaktionen er vi virkelig på røven over Julie Andems NRK-serie Skam. Og vi har fulgt energisk med i fjerde og sidste sæson, hvor alt ramler for Sana, som kæmper med at få en ungdomsforelskelse og sin religion til at gå op i en højere enhed. Men vi er også åbne for andre måder at se det på. Her er det Geeti Amiri, der kritiserer: ”Alle Sanas ord og handlinger tager udgangspunkt i hendes hijab og religion på det rimelig hvide overklassegymnasium. Hvis Sana virkelig er så nytænkende, hvorfor er det så, at hendes hijab udgør så stor del af hendes karakter?”

Én kærlighed

Én kærlighed

Vi har forsømt at skrive noget om sidste måneds fine og storslåede koncert i Manchester, ‘One Love’. En række af verdens mest kendte popmusikere stod sammen på scenen som svar på det uhyggelige terrorangreb ved en Ariana Grande-koncert. Der er mange gode momenter – dyk ned i den eller se denne sjove video med Katy Perry bag scenen, der siger lidt om, hvad en popstjerne egentlig skal kunne.

Ikke en legeplads for børn

Ikke en legeplads for børn

”I var så optagede af at skabe en legeplads for voksne, at det ikke helt blev en god legeplads for børn,” siger Lise til sin far i dokumentaren Christianias børn – Skyggesiden af eventyret, som i øjeblikket ligger tilgængelig på DR. Den skal du have set. Det er en del af historien om fristaden, men det er også et indblik i, hvordan du som forælder ikke skal reagere, når dit barn konfronterer dig med sin barndom. Man kan se det i forældrenes blikke. De er ulykkelige over ikke at have slået til, men så begynder de at fortælle om de andre – dem, der gjorde det værre. Og så bliver det virkelig meget værre.

Et sidste ord

Er det ikke i dag, vi bare skal besøge whistlebloweren Chelsea Mannings Instagram-profil? Like og følg hende ligesom 55.000 andre – det har hun fortjent efter syv år i spjældet. Billedet her er en selfie, hun tog i går foran sine ”venner” i FBI’s hovedkvarter i J. Edgar Hoover-bygningen i Washington, D.C.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12