23. marts 2018

Den sidste fristelse

Han udstråler umiddelbart alt det, som de ellers forsager og prædiker imod: I en anden tid ville ‘The Donald’ være blevet bandlyst som selve djævelen. Men sådan  bevæger understrømmene i amerikansk politik sig ikke her i 2018. Et af tidens store mysterier er således, hvordan de evangelisk kristne i USA kan støtte præsident Trump og hele hans principløse, hedonistiske skørlevned. Magasinet The Atlantic er dykket dybt ned i den fascinerende forbindelse mellem alle de fromme og gudsfrygtige fra Bibelbæltet på den ene side og playboy-præsidenten fra Manhattan på den anden side. For hvordan kan mennesker, der vil have censureret bandeord fra musik og film dog – i himlens navn – støtte en serielt fraskilt mand, der har fortalt, hvordan han som celebrity håndterer kvinder: ”Grab ’em by the pussy”. Læs, bliv forundet og ikke mindst klogere på en religiøs minoritet, der undervejs er blevet endnu mere marginaliseret.

Guccifer 2.0 fra Kreml

Grænserne mellem de gamle militære efterretningstjenester og nye private spionfirmaer flyder mere og mere ud. Intet er, som man tror. Ingen har uniformer på. Ligesom hjemmepleje og gartnerarbejde for længst er blevet udliciteret, er det også i stigende grad forskellige semi-offentlige konsulent- og sikkerhedsfirmaer, som hyres til at udføre de mest beskidte job for de særlige cyber-afdelinger i de hemmelige tjenester, der knap nok er under statslig kontrol. Netmediet The Daily Beast kan afsløre, at hackeren med tilnavnet ‘Guccifer 2.0’, som stod bag det digitale indbrud i Hillary Clintons valgkampagne, er en tidligere agent fra Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU, Гла́вное разве́дывательное управле́ние. Den allerede sagnomspundne Guccifer 2.0 jages nu af de amerikanske myndigheder – ude i det virtuelle ingenmandsland mellem koldkrigs-agenter og anarkistiske hacktivister.

En frygtet-ventet udflytning

Ordet ‘udflytning’ er blevet synonymt med Lars Løkke Rasmussens gentagne prærie-populisme, hvor statslige papirskubbere flyttes væk fra København og ud i mindre byer i provinsen. Men dét er i virkeligheden en mindre bifortælling i det langt større og mere omvæltende opbrud, hvor unge mennesker flytter hjemmefra – og i stigende grad mod de største byer. Den reelle udflytning går mod København og Aarhus. I ungdomsmagasinet Sein har Anneli Søgård-Høyer skabt en fin og poetisk tegneserie om ”den altoverskyggende ambivalens, der hører til tankerne om snart at flytte ud”. Annelis tegn i tiden er tidens virkelige udflytningsdrama mellem frihed og ensomhed.

En kæmpebaby i spejlet

Det er ikke altid til at se det i ansigtsudtrykkene, men mange af dine venner, familiemedlemmer og kolleger kæmper med livet. Hver dag. I løbet af tilværelsen kæntrer de fleste af os da også mentalt – i korte eller lange perioder. Politiken udforsker de mentale nedture i den sjældent følsomme artikelserie ‘Ramt af livet’. I dag om en 38-årig mand, som efter en frygtelig, drabelig barndom røg ned i et om muligt endnu dybere hul: ”Over en periode på 5 år blev jeg to gange ramt af alvorlige depressioner. Lægerne gav mig lykkepiller, der lagde låg over mig. Jeg tog vildt meget på, 40-50 kilo, og var oppe på 130 kilo. Min tidligere veltrænede krop var helt væk. Jeg spillede helt vildt meget Counter Strike, 16 timer i døgnet nogle dage”.

Et glemt kapitel

For alle, der har læst den franske filosof Michel Foucaults grænseoverskridende værker, vil det næppe komme som et chok, at seksual-kulturerne er omskiftelige – og at det ene årtis kropsforskrækkede tabuer dermed kan blive det næste årtis hæmningsløse frigørelse. Alligevel skaber det nok væmmelse hos mange af Foucaults disciple, når de mindes om, at han advokerede for afskaffelse af den seksuelle lavalder og for barnets ret til at give seksuelt samtykke til voksne. I Weekendavisen opruller Søren Villemoes arven fra også psykoterapeuten Wilhelm Reich, som inspirerede en stribe af 1970’ernes største intellektuelle til at hylde pædofili, eller som en anden fransk stjernefilosof Gilles Deleuze formulede det, så skulle vi ”tillade den frie tilfredsstillelse af børns seksualitet”.