Ulla Tofte, tidligere leder af festivalen Golden Days og nuværende direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør, skriver smukt og begavet i denne kronik, at Aarhus, Smilets By, som i årtier har forsøgt at slippe ud af rollen som verdens mindste storby, faktisk er gået hen og har fået format. Og det er der gode grunde til: ”I stedet for – som stort set alle andre større byer i Danmark – at satse på en endeløs række af mere eller mindre generiske events, der som omrejsende cirkusser kommer til byen, og for et par dage fordrejer hovederne på politikere og skatteydere, der betaler halve og hele millioner for endnu et cykelløb, en rockkoncert eller et europamesterskab i speedway, har Aarhus brugt penge på at opbygge, udbygge og revitalisere byens kulturinstitutioner, videnssamarbejder og infrastruktur (…). Kontrasten til København er slående. Her ligger staten og kommunen i åben krig om, hvem der kan betale mindst til byens kulturliv. Fælles for dem begge er, at ingen tør prioritere. Mens byens virvar af små og mellemstore teatre kæmper en forgæves kamp om publikum og støttekroner, gisper Det Kongelige Teater under vægten af tre store teaterhuse og de enorme omkostninger, der følger med at skulle drifte et eksorbitant antal kvadratmeter, der langt overstiger teatrets behov.”