25. september 2018

Frankrigs præsident Emmanuel Macron klarer sig ikke godt i meningsmålingerne: under 20 pct. af franskmændene synes, han gør et godt stykke arbejde. Der er godt nok præcedens for, at det iltre franske temperament har det med hurtigt at vende sig mod nyindsatte præsidenter, men for Macron er målingen alligevel ildevarslende. Hvor blev hans opbakning af? The Independent er taget til Frankrig for at spørge vælgerne, hvorfor de har vendt Macron ryggen. ”Åh, jamen det er da en rigtig god regering,” svarer én vælger fx i byen Civry og fortsætter: ”… en rigtig god regering, hvis man er rig”.

Hvordan siger man ”skidegodt, Egon” på tysk? ”Mächtig gewaltig, Egon” er svaret og samtidig navnet på en ny Olsen-banden-udstilling i byen Potsdam lidt uden for Berlin. For i de regioner er de gamle Olsen-banden-film kult. Som i meget kult. Det skyldes, at Erik Ballings klassikere havde held med at slippe gennem censuren i DDR, hvor de blev ekstremt populære som et symbol på den lille mands oprør mod systemet. Måske har du hørt den historie før, men Berlingske bringer her en fin reportage om, præcis hvor stor betydning Egon Olsen og kompagni rent faktisk havde for østtyskerne.

I USA havde skateboard og mode længe været uløseligt forbundet. Hvis du sagde skater-stil, havde du en klar forventning om, at det indebar de karakteristiske sko af mærket Vans og smart, løstsiddende tøj. Men for skateboardere i Sovjetunionen var sådan en mode længe en … skal vi sige by i Rusland? Esquire har i hvert fald en fint illustreret historie om, hvordan mode langsomt blev en del af skaterkulturen op igennem 1990’erne, da unge skatere i det land, som nu hed Rusland, skulle finde sig selv. Og det var ikke et ligefremt projekt – i 1996 kunne du eksempelvis kun finde Vans i én enkelt butik i Moskva.

På kinesiske universiteter kan man ved studiestart se lange rækker af såkaldte ”kærlighedstelte” i universiteternes gymnastikhaller. Det er dog på ingen måde så frækt, som det lyder, for i teltene bor de nybagte studerendes forældre. Sagen er den, at det for mange unge kinesere virker uoverskueligt pludselig at skulle stå på egne ben. Særligt når det meste af livet har været dedikeret til lektier og ikke så meget andet. Derfor sidder mor klar på standby i et lille telt, hvis der er behov for hjælp med rengøring og opvask, skriver New York Times. Kritiske røster i Kina mener, at det er et udtryk for en bekymrende curling-mentalitet, som er opstået med den hedengangne kinesiske etbarnspolitk.

”På dag syv begyndte jeg ligeså stille at miste modet. Jeg mistede aldrig håbet, men jeg havde brug for, at der skete noget. Det var så frustrerende ikke at vide en skid. Og uden at tænke videre over det, tog jeg bare mit kamera med.” Citatet kommer fra den 21-årige norske fotograf Dev Dhunsi, der husker tilbage på dagene efter hans vens forsvinden sidste år. De havde været til fest, men vennen var aldrig kommet hjem igen. Efter flere dages søgen blev Rakavan Jeevaharan fundet død – sandsynligvis på grund af en ulykke. Gennem en blanding af dokumentaristiske og konstruerede billeder har Dev Dhunsi portrætteret vennens forsvinden og død, og det er der kommet en ret rørende fotoserie ud af.