26. juli 2017

Næste udgave 03:20:08

Protesters shout slogans and hold posters reading "No to dictatorship" during a protest in front of the presidential palace in Warsaw, as they urge Polish President to reject a bill changing the judiciary system on July 23, 2017. Protesters take to the streets across Poland after lawmakers adopted a controversial reform of the Supreme Court despite the threat of unprecedented EU sanctions. The rallies sprung up after the lower house of parliament, which is controlled by the ruling conservative Law and Justice (PiS) party, voted 235 to 192 - - with 23 abstentions - - in favour of giving the government power to select candidates for the court. / AFP PHOTO / JANEK SKARZYNSKI

Kære læser

Den polske PiS-situation

Polen er et stort og mærkeligt land. Det manøvrerede så fint og elegant i tiden omkring østblokkommunismens sammenbrud for 26 år siden. Allerede i august 1989 fik landet sin første ikke-kommunistiske statsminister, og i december samme år vedtog parlamentet en række love, der gjorde det til et ægte parlamentarisk demokrati. Året efter blev den gamle elektriker, nobelprismodtager og superaktivist […]

Læs mere

Døgneren

1

Mistillidsvotum til tre svenske ministre. It-skandalen i Sverige buldrer videre, og i dag udtrykker fire borgerlige oppositionspartier mistillid til tre ministre i den socialdemokratiske regering. De mener, at infrastruktur-, indenrigs- og forsvarsministeren alle bærer ansvar for et brud på dataloven. Hvis det store oppositionsparti Sverigedemokraterna også udtrykker mistillid, er der flertal for at vælte ministrene.

2

USA godkender sanktioner mod Rusland, Iran og Nordkorea. Repræsentanternes hus stemte i går for at indføre nye sanktioner mod Rusland som straf for landets forsøg på at blande sig i præsidentvalget. Samtidig besluttede forsamlingen, at Trump fremover skal bede om tilladelse til at ændre disse sanktioner. I EU vækker sanktionerne bekymring for markedet, og Europa-Kommissionen truer med modsanktioner mod USA.

4

Mænds sædkvalitet er faldet med 50 procent, viser stor undersøgelse. Forskere har sammenholdt resultater fra 185 undersøgelser af sædkvalitet mellem 1973 og 2011. De fandt, at antallet af sædceller er halveret over 40 år hos mænd fra Europa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Hvis udviklingen fortsætter, kan menneskeracen risikere at uddø, frygter forskerne.

5

England vil forbyde benzin- og dieselbiler fra 2040. Regeringens beslutning er et forsøg på at skåne miljøet og presse skiftet til hybrid- og elbiler igennem hos den engelske befolkning. Sverige, Tyskland, Norge, Holland og Østrig overvejer lignende regler. EU har tidligere kritiseret England for ikke at gøre nok for at begrænse forureningen fra køretøjer.

Nyhedsanalysen

I stedet for et menneske

I vores føljeton om robotter har vi beskrevet, hvordan industrirobotternes fremtog har tømt samlebåndshallerne for mennesker, men i denne historie om de såkaldte ‘botter’ viser det sig, at det ikke kun er tungindustriens arbejdsmænd, der skal se sig om efter nyt arbejde. Også funktionærer, plejepersonale, undervisere og fotomodeller skal på efteruddannelse, hvis de vil klare sig om 20 år, siger eksperterne.

An engineer makes an adjustment to the robot "The Incredible Bionic Man" at the Smithsonian National Air and Space Museum in Washington October 17, 2013. The robot is the world's first-ever functioning bionic man made of prosthetic parts and artificial organ implants. REUTERS/Joshua Roberts (UNITED STATES - Tags: SOCIETY SCIENCE TECHNOLOGY) - RTX14F29

Af Lasse Lavrsen
En morgen i november 2013 blev den amerikanske journalist Zeke Miller rutinemæssigt ringet op af sit forsikringsselskab. Det var en kvindelig indladende telefonsælger ved navn Samantha West, han fik i røret, og som udgangspunkt adskilte hun sig ikke fra de mange andre sælgere, Miller havde talt med i sit liv. Men der var alligevel noget underligt mekanisk […]
Læs mere

Sommer-feuilleton

Paa en Fæstning

Herman Bang er taget til Königstein i Sachsen an der Elbe, og han vil naturligvis se byens store fæstningsanlæg. ”Veien til Fæstningen gaar snart gjennem Smøger og snart gjennem Haver. Svaneke er bygget paa Klipper i lignende Zigzag. Men naaer man lidt høiere op, blive Husene sjældnere, et enkelt Landsted med Have, en ubehagelig stinkende Restaurant – disse sørgelige Pletter overalt paa denne deilige Natur – og Stien bøier ind mellem Marker og i Skoven.”

Det bedste vi har set

Fishermen pull in nets of sardines on Durban's Addington beach July 26, 2010. The east coast of South Africa is host to an annual migration of sardines which sees millions of the fish shoaling up the coast line. REUTERS/Rogan Ward (SOUTH AFRICA - Tags: ENVIRONMENT ANIMALS SOCIETY)

Den forbandede globale fiskeripolitik

Tamar Stelling, der er videnskabsjournalist på det visionære hollandske medie De Correspondent, har skrevet en kløgtig øjenåbner af en artikel om den ‘oversete’ løsning på problemerne med hungersnød og migrantstrømme. Det handler om den globale fiskeripolitik. Teksten er oversat og præsenteret for et dansk publikum af vores gode gamle venner på Zetland.

U.S. President Donald Trump reacts as he delivers remarks at the 2017 National Scout Jamboree in Summit Bechtel National Scout Reserve, West Virginia , U.S., July 24, 2017. REUTERS/Carlos Barria

Trumps drengespejdertale

Mandag aften amerikansk tid holdt Donald Trump en bizar 35 minutter lang tale for en masse drengespejdere ved National Boy Scout Jamboree, som er en stor fest, der finder sted hvert fjerde år. Det er kutyme ikke at tale partipolitik, men Trump takkede blandt andet spejderne for at have brugt deres stemme på at gøre ‘America great again’, selv om de færreste af dem havde stemmeret. Quartz har kigget på, hvad han sagde, og hvilke reaktioner talen afstedkom. Du kan også læse hele talen, hvis du har tid.

+ Trump har i nogen tid haft et horn i siden på sin egen justitsminister, Jeff Sessions. I sidste uge udtalte præsidenten til New York Times, at han ville ønske, at han aldrig havde udpeget Sessions, og han har fulgt op med nogle meget offentlige stikpiller på Twitter. The Atlantic har set på, hvad det handler om.

Sommervejr i Grønland slår varmerekord Torsdag fik Grønland en ny rekord for højeste temperatur i juni, oplyser DMI. - - -. (Foto: NASA/Scanpix 2016)

Greenland Papers

Ikke at vi nyder at linke til halvtør læsning om skattehuller igen og igen. Men Skat har en lille fetich for huller, så vi må hellere blive ved. Denne gang om italienske biler og Grønland.

Det er dyrt at importere en bil fra udlandet til Danmark. Men på grund af en fejl i Skats systemer kan udenlandske biler køre rundt på de danske veje, uden at Skat opkræver én krone i registreringsafgift. De ved ikke, hvor mange biler det drejer sig om. De arbejder på at løse problemet, kan man læse.

Hvis man foretrækker at undgå skatten på sine aktier, skal man blot flytte et halvt år til Grønland, hvor beskatningen på gevinsten af aktiesalg er lig nul. Det er helt lovligt, og ”det lyder næsten for godt til at være sandt”, skriver Børsen bag betalingsmur. Ja, det gør det faktisk.

Tadao Andos milde Buddha-arkitektur

Japaneren Tadao Ando, 75, er en vidunderlig arkitekt. Han arbejder med et superenkelt formsprog, og hans bygninger er ikke fulde af konceptuelle fiksfakserier. Her er nogle billeder af et buddhistisk tempel, som han har skabt i Sapporo-regionen i det nordlige Japan. Det meste er gemt væk under jorden, og kun lige det øverste af Buddha stikker op. Templet åbnede i december 2015, men her på Føljeton har vi altså ikke opdaget det før nu. Her er nogle flere billeder fra en anden artikel om bygningsværket.

Et sidste ord

Tilfredsstillende billeder. Mand stiller sig op og pisser på gaden. Lastbil kører forbi i høj fart. Kæmpestor vandpyt aktiveres. Instant karma.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12