27. marts 2023

Næste udgave 03:20:08

Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix

Kære læser

Ikke engang kattevideoer kan redde Israel

Nammo, den norsk-finske ammunitionsproducent med det barnlige navn, har et problem. Der foregår masser af lavteknologisk krigsførelse rundt omkring, så efterspørgslen på Nammos varer er stor. Alene i Ukraine bruger den ukrainske hær 6.000 runder ammunition om dagen, og ifølge Nammo vil den gerne op på 65.000 runder, hvis det kunne lade sig give sig. […]

Læs mere

Døgneren

1

Israel protesterer massivt mod premierminister Benjamin Netanyahu. Det sker, efter den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, blev fyret søndag aften, fordi han har udtalt sig kritisk om Netanyahus retsreform, som ventes at blive stemt igennem i denne uge. Der er demonstrationer mindst 150 forskellige steder i Israel, mens landets største fagforening, der repræsenterer ca. 700.000 medarbejdere, har varslet en omfattende strejke.

2

1.700 spaniere har forladt deres hjem efter årets første store naturbrand. Branden har i løbet af weekenden hærget over 4.000 hektar skov i regionerne Valencia og Aragonien. Efter en usædvanlig tør vinter frygtes det, at flere omfattende skovbrande vil ramme Sydeuropa. Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, besøger de ramte områder mandag.

3

For få stemte ved folkeafstemning om klimaneutralitet i Berlin. 608.000 mennesker skulle stemme for, før et forslag om en klimaneutral tysk hovedstad i 2030 kunne træde i kraft. Men da valgstederne lukkede søndag aften, havde kun 441.000 stemt ja. Dermed følger Berlin målsætningen om at være klimaneutrale i 2045 ligesom resten af Tyskland.

4

Skraldemændenes strejke i København, Tårnby og Dragør er slut. Strejken har varet siden mandag sidste uge. Konflikten mellem skraldemændene og deres kommende arbejdsgiver Amager Ressourcecenter (ARC) bunder bl.a. i uoverensstemmelser om arbejdstider. ARC bliver ny arbejdsgiver for medarbejderne i de tre byer fra maj. Konflikten er stadig ikke løst, skriver Ritzau.

5

Astrid la Cour bliver ny direktør for Statens Museum for Kunst. Hun kommer til SMK efter at have været direktør for Frederiksbergmuseerne siden 2015. “Astrid la Cour er med sit strategiske mindset, solide ledelseserfaring og sine stærke kunstfaglige visioner den rette kandidat til at stå i spidsen,” udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i en pressemeddelelse. La Cour tiltræder stillingen 1. maj.

Billedanalyse

Billedets bløde magt

Foto: r/midjourney

Af David Dragsted
Se nøje på billedet her. Hvad er det første, der falder dig ind? At Pave Frans har fået opgraderet sin garderobe til noget mere tidssvarende og fashionabelt? At Hans Hellighed er på vej til at smide nogle onde freestyle-vers? Eller at den 86-årige argentiner selvfølgelig skal have noget varmt at tage på om vinteren? Ingen […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Slate

Stjerner, striber og sundhedskriser

Fem patienter og to læger har sagsøgt den amerikanske delstat Texas for dens restriktive abortlovgivning. En lovgivning, der begrænser alle aborter, men indeholder en snæver og vag undtagelse for “medicinske nødsituationer”. Lovgivningen stiller læger og sygeplejersker i en svær position, hvor en beslutning om at redde en kvindes liv kan medføre fængsel på livstid. Slate fortæller, at det inden for det sidste år har fået mange social- og sundhedsansatte til at pakke sammen eller pakke kufferten.

Mattel, Inc.

Barbies verden

Udover at spille hovedrollen i en gigantisk Greta Gerwig-instrueret film denne sommer, har plastikdukken Barbie også indtaget rollen som influencer på sociale medier. Vanity Fair tager dig med ind i hendes (skrumpede) verden, hvor både køleskabet og espressomaskinen er pink. Her står et produktionshold på 15 personer bag indholdet, der spænder fra træningsselfies på Instagram til ASMR på TikTok. Det er Barbies verden, vi andre lever bare i den.

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Landsmøde med Løkkes fanboys

I weekenden mødtes Moderaterne i en håndholdhal i Vejle i anledning af deres første ordinære årsmøde. Det er sket en del siden partiets stiftelse i selvsamme håndboldhal sidste sommer. Der er kommet lilla scene og lilla lys i sportshallen. Og så er partiet selvfølgelig braget ind i Folketinget i mellemtiden. Humøret er højt trods dårlige meningsmålinger og en række personsager. DR rapporterer fra festlighederne.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12