28. februar 2019

Næste udgave 03:20:08

European Competition Commissioner Margrethe Vestager attends the weekly College of Commissioners meeting in Brussels, Belgium, Februray 6, 2019. REUTERS/Yves Herman

Kære læser

A dwarfing experience

I spillefilmen Muppets indtager Manhattan får Kermit et virkelig godt råd af restauratøren Pete: ”Peoples is peoples.” Og det er jo rigtigt. Mennesker er  mennesker, og man skal være forsigtig med at sætte folk op på en piedestal eller tildele dem heltestatus. Tænk for eksempel på sådan nogle som Moder Teresa og Naser Khader. Det […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Trumps tidligere advokat afhørt i Kongressen. Her kom Michael Cohen med en række hårde anklager mod sin tidligere klient. Udover at kalde Donald Trump for racist og en svindler, sagde Cohen, at Trump på forhånd var briefet om, at WikiLeaks ville lække hackede e-mails fra Hillary Clintons kampagne. Cohen bekræftede desuden, at Trump havde været involveret i at betale penge til pornostjernen Stormy Daniels. Pengene skulle få Daniels til at tie om en affære, hun angiveligt har haft med Trump.

2

Dansk økonomi vokser langsomt. Nye tal viser, at Danmarks økonomi voksede med 0,7 pct. i sidste kvartal af 2018. Samlet set havde Danmark i 2018 dog kun en vækst på 1,2 pct, hvilket er den laveste årsvækst siden 2013. Den lave vækst kan dog blandt andet forklares med den varme sommer, der gav en dårlig høst. Væksten i 2019 kan rammes af diverse globale spændinger men forventes dog at lande på omkring 1,5 pct.

3

Skandale truer med at vælte Canadas premierminister. Justin Trudeau beskyldes af den tidligere canadiske justitsminister, Jody Wilson-Raybould, for at have forsøgt at blande sig i en sag om en canadisk virksomhed anklaget for korruption. Wilson-Raybould afgav i går forklaring til parlamentets retsudvalg, og her fortalte hun, at hun havde modtaget indirekte trusler fra Trudeaus regering, da hun undersøgte korruptionsanklager mod ingeniørvirksomheden SNC-Lavalin.

4

DF støtter alligevel ikke Margrethe Vestager. For en kort stund så det ud til, at Vestager fik opbakning til at blive formand for Europa-Kommissionen fra en særdeles uventet front. Til Jyllands-Posten sagde Søren Espersen, at er der mulighed for at få en dansker til tops i EU, bør man støtte op, selvom man er politisk uenig. DF’s formand Kristian Thulesen Dahl var efterfølgende ude og sige, at det ikke er DF’s politik at støtte Vestager.

5

Kinas produktion er på det laveste niveau i tre år. Det viser nye PMI-tal for fremstillingssektoren i Kina, og dermed falder Kinas produktion for tredje måned i træk. Årsagen er især svækket global vækst og intensiveret handelsprotektionisme. Kina og USA forhandler stadig om at indgå en ny handelsaftale.

Det bedste vi har set

French President Emmanuel Macron toasts U.S. President Donald Trump during a State Dinner at the White House in Washington, U.S. April 24, 2018. REUTERS/Carlos Barria

Al præsidentens mad

Al præsidentens mad

Mad er ikke bare mad. Mad er et budskab og en fortælling. Mad er diplomati – især hvis man er præsident i USA. Foreign Policy har haft gang det helt store research-arbejde og fundet frem til, hvad amerikanske præsidenter de sidste 86 år har tilbudt deres vigtige gæster, når der har været afholdt ”state dinner” i Det Hvide Hus. Menuerne giver et enestående historisk indblik i den amerikanske selvforståelse gennem tiden.

Den amerikanske rock-stjerne, Tina Turner øvede fredag 1. april 2005 i Parken forud for lørdagens store H.C. Andersen show,'Once upon a time'.

Hvad er det nu, H.C. Andersen har skrevet?

Hvad er det nu, H.C. Andersen har skrevet?

Hvis vi hurtigt skulle nævne to ting om H.C. Andersen, så er det, at vi har hørt, han holdt regnskab med sin egen onani, og at en udbrændt Tina Turner i 2005 fik i omegnen af 5 mio. for at spille til Andersens 200 års fødselsdag. Hermed har vi udlagt Danmarks problem i forhold til Andersen. Vi ved mere om ham, end vi ved om eventyrene, og den danske nationalskribents eftermæle er druknet i kommercialisering og turist-attraktioner. Gymnasieskolen.dk dykker ned i vores forkvaklede forhold til forfatteren.

Muslim women pray and gather around the holy Kaaba at the Grand Mosque during the holy fasting month of Ramadan in Mecca, Saudi Arabia, May 25, 2018. REUTERS/Ahmed Jadallah

Islamisk feminisme

Islamisk feminisme

Den islamiske religion bliver ofte angrebet for at være kvindeundertrykkende, og i det lys synes begreber som feminisme og islamisme at være to ting, der umuligt kan passe sammen. Men faktisk findes der en intellektuel bevægelse, der kalder sig selv for islamiske feminister. Her er islamisme som politisk og religiøs bevægelse stadig central, men det hele fortolkes ud fra feministiske principper. Spændende læsning i Baggrund.

Et sidste ord

Der findes kun én James Bond, og sådan er det …

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12