28. juni 2017

August Bournonville er netop død. Og den unge Herman Bang skriver lystigt videre på sine føljetoner fra København i slutningen af 1800-tallet. Her er romantikken også ved at dø: ”Den er forbi, og dens store Typer ere blevne Veteraner og gaa bort en efter en”.

Ai Weiwei og overvågning

Han er selv alle vegne. Den kinesiske kunster Ai Weiwei udstiller lige nu på Charlottenborg, men i den grad også midt i New York. Her har han opført en interaktiv installation om den allestedsnærværende overvågningsteknologi, der følger næsten hvert eneste lillebitte skridt, vi tager. Med afsæt i Grimm-eventyret om Hans og Grete underkaster Ai Weiwei – sammen med de schweiziske arkitekter Jacques Herzog og  Pierre de Meuron – tilskuerne en infrarød totalovervågning, mens de bevæger sig rundt i den mørke Dogville-agtige bygning, Park Avenue Armory: ”Efterhånden som de gik, kastede Hans alle brødsmulerne på vejen”.

Mit navn er Lone, og jeg er fattig

Working poor – altså folk som arbejder, men alligevel er fattige – er endnu ikke et problem, der fylder i den danske debat. Netmagasinet Zetland har mødt Lone Brinkmann, som her fortæller sin egen historie, bl.a. om at måtte flytte tilbage til forældrenes gård for at klare den. Hver tiende arbejdstager i EU er arbejdende fattig ligesom Lone Brinkmann, viste en opgørelse fra Danmarks Statistik fra april i år på baggrund af Eurostats nyeste tal fra 2015.

Paraplyoprørets prinsesse

Den største frihedskamp i dagens verden foregår på kanten til Kina. I Hong Kong kæmper brave unge for at fastholde de demokratiske rettigheder, som det britiske kolonistyre efterlod. Hvis de stædigt og vedholdende lykkes med deres kamp, kan det i bedste fald få indvirkning på og være med til at frigøre mere end en milliard kinesere på den anden side af vandet, 1.775 kilometer væk. Mest ikonisk er ‘Chalk Girl’, som blev fængslet under de såkaldte paraplyoptøjer for to år siden. Nu er hun ude igen – og britiske The Guardian tegner her et videoportræt af den unge demokratiske rebel. Hun er én af de mange fandenivoldske teenagere, som lover godt for det 21. århundrede.

Bøsser på flugt

Det er uhyggeligt svært at forestille sig, at man som homoseksuel mand skulle have lyst til at søge mod Moskva – sågar for at finde tryghed. De russiske myndigheder kører en brutal kurs over for bøsser. Ikke desto mindre er dét blevet den absolut bedste (og reelt eneste) mulighed for homoseksuelle fra Tjetjenien, som i stigende grad flygter fra den kaukasiske bøllestat, hvor den eks-kommunistiske diktator Ramzan Kadyrov regerer efter stadig mere islamistiske dogmer. The New Yorkers Masha Gessen skildrer her nogle af de desperate mænd, som har undveget gentagen tortur i Tjetjenien og nu lever anonymt under jorden i Putins Rusland. Det er en lang, men fængslende tekst.

Putin ifølge Stone

Han var engang en modig superstjerne, og vandt mere end fortjent en Oscar for bedste manuskript til Midnight Express i 1978 og igen en Oscar som bedste instruktør for Platoon i 1986. Men den amerikanske filminstruktør Oliver Stone er faldet af på den. Faldet igennem, ville nogle nok sige. Hans seneste filmprojekt er en maraton-dokumentar med Ruslands nye zar, Vladimir Putin. DR har været hurtige, og første afsnit af Putin ifølge Oliver Stone kan streames nu. For alle os, der engang var optændte af Oliver Stones mod, virker det ærligt talt tragisk at se ham sidde ukritisk og holde mikrofon for én af klodens mest autoritære ledere. Men det er værd at se. Om ikke andet så for at få et bedre indblik i putinismens verdensbillede.