28. november 2018

Næste udgave 03:20:08

Peter Birch Sørensen, formand for produktivitetskommissionen på pressemødet mandag 9. september 2013. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2013)

Kære læser

Sandhedens øjeblik: Den forlorne fyring

Det virkede næsten som et lille, befriende glimt af ærlighed, da USA’s præsident forleden affejede den årlige National Climate Assessment med ordene: ”Jeg tror ikke på det”. I det mindste er hans seneste rableri oprigtigt. Donald J. Trump tror ganske enkelt ikke på de nøje dokumenterede advarsler i statusrapporten, der er udarbejdet af 300 af […]

Læs mere

Døgneren

1

Tibetkommissionen påbegynder nye afhøringer. Onsdag vil Tibetkommissionen foretage seks nye afhøringer i sagen om, hvorvidt der er blevet givet ulovlige ordrer ved officielle kinesiske statsbesøg i Danmark. Afhøringerne er de første efter kommissionen i juni genåbnede som reaktion på en række nye oplysninger i sagen.

2

Europol beslaglægger 33.654 domæner. De mange domæner er blevet brugt til at sælge ulovlige varer som forfalskede lægemidler og piratkopierede film online. Herudover er 12 personer blevet anholdt og en million euro blevet beslaglagt i en koordineret aktion på tværs af 26 lande. Det skriver Europol i en pressemeddelse.

3

Udskiftning på Klimarådets formandspost. På trods af at rådets nuværende formand Peter Birch Sørensen har udtrykt, at han gerne vil fortsætte på posten, peger regeringen på en ny formand for den kommende fireårige periode. Tirsdag i sidste uge udgav Klimarådet en rapport, der kritiserer regeringen for at sænke tempoet i den grønne omstilling, og udskiftningen af Birch Sørensen møder i dag derfor kritik i oppositionen.

4

Demonstrationer mod den saudiske kronprins. På sin første rejse efter mordet på journalisten Jamal Khashoggi, møder den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, hundredevis af demonstranter. ”Morderen af Yemens børn er ikke velkommen her” stod der på demonstranternes bannere, da han igår besøgte Tunesiens hovedstad, Tunis. Bin Salman har kurs mod G20-topmødet i Argentina, der finder sted på fredag.

5

Voldsomme skovbrande i Queensland, Australien. For første gang i delstatens historie er brandadvarselsniveauet blevet højnet til ”katastrofalt”, samtidig med at skovbrandene nu får myndighederne til at evakuere flere tusind australiere. ”Vi har aldrig nogensinde før været i denne situation i vores stat”, udtaler Queenslands premierminister Annastacia Palaszczuk.

Ny klimarapport fra FN

Kløften mellem hvad vi gør, og hvad vi skal gøre

A man wearing a mask and dressed in a clown costume rides an electric tricycle while carrying a container in the shape of a rubber duck amid heavy smog in Beijing, China, December 29, 2015. REUTERS/Jason Lee TPX IMAGES OF THE DAY

Af Oliver Stilling
God dansk nyhed men en dråbe i havet. Tirsdag udsendte Energistyrelsen deres Energistatistik 2017, hvis væsentligste budskab er, at danskernes energiforbrug steg ”en smule” i 2017. Men nyheden var god, idet den dækkede over ”et kraftigt fald i kulforbruget og et stigende forbrug af vedvarende energi”, som tilsammen betød ”et væsentligt fald i udledningen af […]
Læs mere

Det bedste vi har set

A Tibetan woman attends a protest held to mark the 10th anniversary of a Tibetan uprising against Chinese rule, in New Delhi, India, March 14, 2018. REUTERS/Cathal McNaughton

De har IKKE vendt hver en sten i Tibetkommissionen

Så genåbnes Tibetsagen igen, igen. Op mod 199 officielle besøg fra Kina fra 1995 og frem til i dag skal undersøges, og afhøringerne begyndte i dag. Det er nemlig stadig uklart, hvad der præcis skete dengang i 2012, 2013 og 2014, da politiet konfiskerede tibetanske flag og forhindrede fredelige demonstranter i at blive set af højtstående officielle kinesiske politikere. Hvis du har lidt svært ved at finde hoved og hale i det hele, giver denne video fra DR et fint overblik over sagen fra start til nu.

Axl Rose and Slash, lead singer and lead guitarist of U.S. rock band Guns N' Roses, perform during their "Not in This Lifetime... Tour" at the du Arena in Abu Dhabi, United Arab Emirates November 25, 2018. REUTERS/Christopher Pike

Kopisternes kammertoner 

Hyldestbands er nok et af musikindustriens mest mærkværdige fænomener. Du ved, de der bands som slår sig op på at imitere et kendt rockband så præcist som muligt, både når det kommer til lyd og optræden. Det har Pitchfork lavet en sjov, tre minutter lang animeret video om.

+ Tilbage i 2002 skrev journalisten Chuck Klosterman den nok bedste tekst om hyldestbands nogensinde, da han fulgte Guns N’ Roses-klonen Paradise City med rundt på turné.

Fake news-moradset

Fake news-moradset

Kan man være venstreorienteret og have det fint med at tjene penge på at producere højreorienteret propaganda? Det mener den amerikanske stålarbejder Christopher Blair. Han har siden 00’erne fyldt sin blog med fake news og har intet problem med at skrive, at Hillary Clinton har sexslaver, selv om han ved, det er løgn. Hvis det er lidt uklart, hvilken skør, skør verden betegnelsen fake news dækker over, så er BBC’s webdok her en ret pædagogisk udredning af moradset.

Locusts used for human consumption are seen at the Kreca breeding facility in Ermelo, in this file photo taken April 4, 2014. An international research team on November 6, 2014, unveiled what it called the most comprehensive insect family tree ever devised, using genetic data to trace insect origins back to nearly half a billion years ago and clarify the relationships among the major insect groups. REUTERS/Michael Kooren/files (NETHERLANDS - Tags: SOCIETY SCIENCE TECHNOLOGY)

Insekt-apokalypsen er over os 

Det var på en cykeltur med sin yngste søn nord for København, at gymnasielæreren Sune Boye Riis første gang bemærkede, at noget ikke var som det skulle være. For hvor var alle insekterne egentlig blevet af? De insekter, som plejede at smatte bilruderne helt til, dengang han var barn? Snart befandt Riis sig i et dansk forskningsprojekt, som havde til formål at undersøge den kuriøse mangel. Det har New York Times Magazine skrevet en lang feature om, som også fortæller, hvorfor vi godt kan begynde at bekymre os over den igangværende insekt-”armageddon”.

Metropolitan Museum of Art Costume Institute Gala - Rei Kawakubo/Comme des Garcons: Art of the In-Between - Arrivals - New York City, U.S. - 01/05/17 - Lena Dunham. REUTERS/Brendan Mcdermid

Sidste Lena Dunham-nyt

Kan du lide Lena Dunham? Jo, jo, bevares, det kan vi også. The Cut har et ultralangt dugfrisk interview med hende, hvis det er det plan, du er fan på. Overskriften er dog rimelig kedelig: ‘Lena Dunham affinder sig med sig selv’.

Et sidste ord

Storbritanniens tidligere udenrigsminister Boris Johnson er noget for sig. Men tjek også Boris Johnsons sleske spindoktor i de her fraklip. Virkeligheden overgår fantasien.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12