31. juli 2019

Næste udgave 03:20:08

foto. carina heckscher. spækhugger i sea world, californien.

Kære læser

Vildfarne spækhugggere og tvangsfjernede børn

I sommeren 1990 fik Randers et lidt usædvanligt besøg. En spækhugger var fulgt efter en svensk gødningsbåd gennem Randers Fjord, og nu svømmede den rundt i den kronjyske bys indre havnebassin til randrusianernes store begejstring. På opfindsom vis blev spækhuggeren hastigt døbt ‘Spække’, og så var en ny turistattraktion ellers født. De første par weekender […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Flere end 900 migrantbørn er blevet adskilt fra deres forældre i USA siden 2018. Det oplyser NGO’en American Civil Liberties Union (ACLU). Adskillelserne er sket på trods af, at en dommer i juni 2018 beordrede, at de skulle stoppe –  med undtagelse af særlige tilfælde, hvor barnets sikkerhed blev vurderet til at være i fare. Omkring 20 pct. af de separerede børn var ved adskillelsen fra deres forældre under fem år.

2

Danmark vil igen tage imod kvoteflygtninge. Det står klart, efter at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har meddelt FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, at den danske regering ønsker at tage imod ”en mindre gruppe af særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge”. Det er dog endnu uvist, hvor mange flygtninge Danmark vil modtage, eller hvornår de første vil komme til landet.

3

Indien forbyder gammel muslimsk skilsmisseret. Indien har som et af ganske få lande givet muslimske mænd juridisk mulighed for at lade sig øjeblikkeligt skille fra deres koner, hvis blot de ytrede ordet ”talaq” (arabisk for skilsmisse) tre gange foran dem. Det indiske parlament har tirsdag vedtaget et lovforslag, der vil ulovliggøre skikken kendt som ”tredobbelt talaq.”

4

Nordkorea udfører missilaffyring for anden gang på en uge. Det oplyser stabschefen for det sydkoranske militær. Missilerne blev affyret fra den nordkoreanske østkyst tidligt onsdag morgen, lokal tid, og fløj 250 kilometer, før de ramte ned i Det Japanske Hav. Japans premierminister Shinzo Abe oplyser, at landets sikkerhed ikke har været påvirket af missilerne.

5

Politisk flertal vil give børn ret til juridisk kønsskifte. Et juridisk kønsskifte indebærer blandt andet, at en person får lov til at ændre de sidste fire cifre i sit CPR-nummer, der angiver kønnet. Det har siden 2014 været muligt for personer over 18 år at få foretaget det juridiske kønsskifte, men partierne Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre giver nu udtryk for, at de er villige til også at tilbyde muligheden til børn under 18.

Analyseserie

Beboer og beboer imellem

Af Oliver Stilling
Fra januar til juni 2019 var Føljetons Oliver Stilling  medvært på det mediekritiske underholdningsprogram ’Bladet fra munden’, som blev sendt på Radio24syv fire timer om ugen. Her skiftedes han og Nanna Winther til at fremlægge artikler i danske tidsskrifter og magasiner, hvis indhold de derefter diskuterede lystigt. I denne uges analyseserie ser Stilling tilbage på […]
Læs mere

Kulturudvalget

Honoree Japanese film director and animator Hayao Miyazaki poses during the Academy of Motion Picture Arts and Sciences Governors Awards in Los Angeles, California November 8, 2014. REUTERS/Kevork Djansezian (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT)

På besøg i mesterens tegnestue 

I en tid, hvor Disney har travlt med at genindspille alle deres gamle tegnefilm som mere eller mindre vellykkede live-action-blockbustere, kan det være rart at blive mindet om, hvad ægte animation egentlig er. Og så er det jo heldigt, at den japanske public service-kanal NHK har valgt at gøre en dokumentar i fire dele om selveste Hayao Miyazaki frit tilgængelig. Som medstifter af animationsfilmselskabet Studio Ghibli har Miyazaki om nogen bevist, præcis hvor stor kunst tegnefilm kan være. Dokumentaren giver et unikt bag-om-kulissen-indblik i filmmagerens kreative proces, og det er altså lidt af en gave. Jo jo, det går lidt langsomt til tider, men det skal det også. God animation tager tid. Fang første afsnit her, og find resten lige her.

Prompts on how to use Amazon's Alexa personal assistant are seen alongside an Amazon Echo in an Amazon 'experience center' in Vallejo, California, U.S., May 8, 2018. Picture taken on May 8, 2018. REUTERS/Elijah Nouvelage

Lyden af en techgigant

Vi ved godt, at dystopiske historier om de store Silicon Valley-virksomheders uoverskuelige indflydelse på vores hverdag og fremtid ikke ligefrem er en mangelvare. Men denne nye podcast fra Vox Media tegner altså indtil videre meget godt. Podcasten har den sigende titel ‘Land of the Giants’ og vil over fem sæsoner dissekere alle fem virksomheder i FAANG’s mangehovedede monster: Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google. Indtil videre er der taget hul på Amazon, og i nyeste afsnit står nethandelgigantens smarthøjttalere for skud. Hvis du selv ejer en Amazon Echo kan du jo passende bede Alexa om at afspille podcasten for dig.

Jasper Johns siger noget

Det er ikke hverdagskost, at Jasper Johns (f.1930), USA’s nok største nulevende billedkunstner, giver et interview, så måske var vi holdt op med at kigge. I hvert fald gik det hen over hovedet på os, at The New York Times havde et gigantisk interview med ham i februar. Det er jo ikke, fordi han siger så meget, men det er også i orden. Journalisten får i hvert fald sagt nogle gange, at Johns er meget bevidst om sin eget myte, og så er det jo ikke altid så gavnligt at plapre løs som en papegøje.

Et sidste ord

Det er ikke særlig sjovt at være ASAP Rocky lige nu. Men i det mindste kan der da komme et ret fedt album ud retssagen.

Vi ses fredag, ik’?

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12