31. maj 2023

Næste udgave 03:20:08

Francis Kokoroko/Reuters/Ritzau Scanpix

Kære læser

Hvor ender vores tøj?

Kantamanto. Mens vi sidder her hver for sig og sammen forsøger at beslutte os for, hvor vi skal lægge trykket på dette stedord – KANtamanto? KanTAmanto? KantaMANto? – ja, så når der vel at lande 200-300 kilo brugt tøj i Accra i Ghana. Kantamanto er tøjmarkedet i det vestafrikanske lands hovedstad, og det er muligt, […]

Læs mere

Døgneren

1

Ny aftale om havvindmøller på plads. Et bredt flertal i Folketinget blev tirsdag aften enige om, at Danmark skal kunne udbyde ni gigawatt havmøller i 2030. Som noget nyt skal staten være medejer havvindmølleparkerne, mens der afsættes en halv milliard kr. til en ny havnaturfond. Ifølge Klimaministeriet kan aftalen potentielt sikre strøm til 14 mio. danske og europæiske husstande.

2

Danmark og Grønland igangsætter uvildig udredning af spiralsag. Det oplyser Sundhedsministeriet. Et forskerhold skal afdække samtlige omstændigheder, der førte til, at danske læger uden samtykke gav grønlandske piger og kvinder hormonspiral i perioden fra 1960’erne til 1991. Udredningen forventes at være færdig i 2025.

3

Moskva ramt af droneangreb. Skaderne fra de omtrent otte droner vurderes at være minimal. Flere bygninger har lidt skade, og to personer har søgt lægehjælp. Ruslands præsident, Vladimir Putin, beskylder Ukraine for at stå bag. En rådgiver til Ukraines præsident Zelenskij afviser at have været direkte involveret, men udtaler, at de var “glade” for at se det ske.

4

Lula foreslår sydamerikansk møntfod. Den brasilianske præsident fremlagde idéen til valutaen i sin tale på UNASUR-topmødet tirsdag, hvor repræsentanter fra alliancens 12 sydamerikanske lande var samlet. Det var de for første gang i ni år. Ifølge Al-Jazeera understregede topmødet et skifte i regionens politiske klima, hvor venstrefløjen igen har vundet terræn.

5

Nordkoreansk satellit styrtet. Den skulle ellers have været landets første spionsatellit i rummet og markerede dermed landets sjette fejlslagne forsøg. “Selv hvis satellitopsendelsen var en fiasko, har generalsekretær Kim Jong Un selv gjort det klart, at satellitten er den første af mange,” siger professor i Koreastudier ved Keio Universitet Atsuhito Isozaki. Ifølge USA var forsøget i strid med flere FN-resolutioner.

Reportage

EU lagt på is

Da Island i 2009 søgte om EU-medlemskab var de flestes islændinges forventning, at optagelsen ville blive en formsag. Forhandlingerne trak imidlertid i langdrag, og med et regeringsskifte forsvandt også den politiske opbakning. Det hele kulminerede, da ansøgningen i 2015 helt blev trukket tilbage. Men måske er Island nu atter klar til at sige ja til EU?

Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Af David Dragsted
På et hostel tæt ved havnefronten i Reykjavík, nærmere bestemt i den dagligestuelignende “Gym og Tonic”-sal, gemmer EU’s mulige genopblomstring i Island sig. Det er Europadagen, og meget symbolsk kan Evrópuhreyfingin – ‘Den europæiske bevægelse’ – fejre etårigt jubilæum. Chips, vin og saltstænger står klar blandt EU-flag og farvekoordinerede, blå og gule balloner. En yngre […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Bent K Rasmussen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Slip tunen fri

Den er ikke kun fyldt med tungmetaller. Det er en af “branchens dårligst bevarede hemmeligheder”, at din tun i olie har været i hænderne på mennesker, der tjener penge på at låse havets politimænd inde og true, forfølge, bestikke, voldtage og sulte dem. Det lyder voldsomt, og det er det også – allerværst står det til i det sydlige Stillehav. “Fiskene er ligeglade med landegrænser. Men det er mennesker ikke, og slet ikke på de steder, hvor der kun er lidt land og få naturressourcer at gøre krav på udover fiskene i havet.”

Eva Plevier/AFP/Ritzau Scanpix

Tilbage til fremtiden

I forrige uge åbnede et ny nattog mellem Berlin og Bruxelles, og togfirmaet European Sleeper er samtidig ved at gøre sig klar til at nå Prag, Dresden, Amsterdam, Barcelona og måske Paris. “Det er bedre for klimaet, og det er sjovt,” siger en af de første gæster til The Guardian. Eneste minus er ifølge avisen den manglende aircondition i enkelte af siddekupéerne, men det tager Chris Engelsman, den ene af stifterne, ikke så tungt på: “Du kan åbne vinduerne (…) Det er en bedre måde at rejse på. Lidt mere romantisk.”

+ Hos Politico kan du lytte til alle stoppene.

Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Hjerneflugt

“Nogle gange joker vi med, at Silicon Valley er vores generations største spild af talent. Prøv at tænke på, hvor dygtige mennesker, der sidder derovre, prøv at tænke på hvilke problemer, de kunne have løst, hvis ikke de sad og arbejdede på kliks og apps.” Ifølge techindustriens insidere er der kun én måde at gøre op med vores skærmafhængighed, og det er ikke en smileyordning.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12