4. januar 2017

Næste udgave 03:20:08

North Korean leader Kim Jong-un (R) waves during an inspection of the Korean People's Army Unit 323 honoured with the title of O Jung-hup-led 7th Regiment, in this undated recent picture released by the North's official KCNA news agency in Pyongyang February 21, 2013. REUTERS/KCNA (NORTH KOREA - Tags: POLITICS MILITARY) NO THIRD PARTY SALES. NOT FOR USE BY REUTERS THIRD PARTY DISTRIBUTORS. ATTENTION EDITORS - THIS PICTURE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. REUTERS IS UNABLE TO INDEPENDENTLY VERIFY THE AUTHENTICITY, CONTENT, LOCATION OR DATE OF THIS IMAGE. FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS. THIS PICTURE IS DISTRIBUTED EXACTLY AS RECEIVED BY REUTERS, AS A SERVICE TO CLIENTS. QUALITY FROM SOURCE

Kære læser

Atomfrygten slår tilbage

Det er ikke skæbnens ironi, for det er slet ikke sjovt. På nogen måde. Ikke desto mindre virker det, som om USA’s nyvalgte præsident Donald Trump og Nordkoreas unge diktator Kim Jung-un deler en form for skæbnefællesskab. De dyrker begge en uberegnelighed og barnagtig brutalitet, der gør resten af verden rædselsslagne. 2017 begynder således i […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Markant færre tilsyn på landets plejehjem. Hvor der de seneste mange år har været rutinemæssige tjek af landets plejehjem en gang om året, har det, siden en ny tilsynsordning trådte i kraft i juli sidste år, kun været pålagt Styrelsen for Patientsikkerhed at gå plejehjem efter i sømmene, hvis der i forvejen er mistanke om, at noget er galt. 37 procent af de rutinemæssige tjek førte ellers til opdagelsen af fejl og mangler inden for blandt andet omsorg og medicin. Den nye ordning bekymrer derfor Ældre Sagen, der frygter for de ældres sikkerhed.

2

Trump redder etisk udvalg fra sit eget parti. I mandags besluttede republikanerne i Repræsentanternes Hus i al hast at afvikle den uafhængige vagthund Office of Congressional Ethics. En beslutning, som demokraterne og flere eksperter kritiserede voldsomt. Men det var den kommende præsident Donald Trump, som fik republikanerne til at ombestemme sig. I et tweet kritiserede han Kongressen for ikke at fokusere på vigtigere ting, som skattereformer og sundhedssystemet.

3

2016 var det mest dødelige år for børn på Vestbredden i 10 år. Israelske styrker dræbte 32 børn under 18 år i Østjerusalem og på Vestbredden, ifølge en ny rapport fra Defence for Children International. Mange af børnene døde under militære razziaer på palæstinensiske byer, i konfrontationer med den israelske hær eller under demonstrationer. Siden oktober 2015 har israelske soldater og bosættere været ansvarlige for mindst 244 palæstinenseres død, mens palæstinensere har dræbt 36 israelere i knivstikkerier og skyderier.

4

Dansk Folkeparti har instrueret medlemmer i at holde fester for skattekroner. Ifølge Ekstra Bladet har DF holdt medlemsfester med pattegrise og lotteri for penge fra Europa-Nævnet, som er øremærket til oplysning om EU. Det har partiet flere gange klaret med et kort oplæg på et kvarters tid, før festen blev skudt i gang. Ekstra Bladets oplysninger stammer fra ”interne referater, korrespondancer, regnskaber og beretninger” fra den tidligere lokalformand Vivi Jensen, som har kendskab til partiets brug af penge til EU-oplysning.

Reportage

”Jeg tror, de unge polakker er ved at vågne politisk”

Journalist Tatiana Tilly og fredsmarchen er nået til den lille by Schönfeld i den tyske delstat Sachsen. Polske Justyna Dziabaszewska på 23 år er også med. Hun har indset, at hun må forsvare det frie demokrati, hvis hun ikke vil miste det. Højredrejningen i Polen har fået hende ud på gaden, og nu er hun på vej til Aleppo.

Af Oliver Stilling
Hvis man ikke kender ordet ’uwaga’, så lærer man det, når man vandrer med Civil March for Aleppo. Når en bil kører lidt for hurtigt forbi fredsmarchen, er der større sandsynlighed for, at nogen råber ’Uwaga!’ end ’Achtung!’. For selv om gruppen i øjeblikket bevæger sig gennem delstaten Sachsen, er det ikke tyskere, men polakker, […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Er det slut for dansk film?

Det er mere end 10 år siden, at Festen gjorde ”dansk film” til et kvalitetsstempel i resten af verden. Nu er festen forbi, mener mange, i en tid, hvor dvd-salgets død koster op mod halvdelen af filmindustriens indtægter, og i et år, hvor danske film klarede sig usædvanligt ringe i biografen. Men virkeligheden er mere nuanceret end som så, forklarer Claus Ladegaard, vicedirektør for Filmstøtte. For eksempel er vi det land i verden, som er blevet Oscarnomineret flest gange i de seneste 10 år. Og dansk films markedsandel i biograferne er stadig langt højere end de fleste andre lande. En af forklaringerne er ifølge Claus Ladegaard, at der er en sund forbindelse mellem de smalle kunstneriske film og de store kommercielle baskere. Og vi må for alt i verden ikke sløjfe de små eksperimenterende film, fordi de ikke sælger billetter. For det er her, de kommende Oscarvindere udvikles. For eksempel Martin Zandtvliet, der debuterede med lavbudgetfilmen Applaus og lige nu er indstillet til en Oscar med Under sandet. Og så er det selvfølgelig strengt nødvendigt at finde nye digitale distributionsmodeller som erstatning for dvd-salget, mener Claus Ladegaard.

Former astronaut Buzz Aldrin testifies at a Senate Subcommittee on Space, Science, and Competitiveness, entitled "U.S. Human Exploration Goals and Commercial Space Competitiveness, " on Capitol Hill in Washington, February 24, 2015. REUTERS/Kevin Lamarque/File Photo

Videnskabelige forudsigelser

Vi opdagede den her tekst om ‘De 11 mest overraskende forudsigelser for 2017 af nogle af de største navne inden for videnskaben‘, fordi , den anden mand på månen, delte den på sin Twitter-profil (86-årige Buzz er nemlig selv med i den). NBC Mach har talt med en række fascinerende folk, og til Føljetons store fornøjelse er der flere kvinder end mænd. En af de adspurgte er kosmologen Lawrence Krauss fra Arizona State University. ”Normalt laver jeg ikke forudsigelser for noget, der ligger mindre en to billioner år ude i fremtiden,” siger han, for til den tid vil der ”ikke være nogen til at tjekke, om jeg havde ret.” PS: Buzz forudser et nyt rumkapløb.

Intellektuelle med Trump

Det er ikke helt let, men en gruppe af benhårde intellektuelle har samlet sig omkring Donald Trumps tanker og overraskende valgsejr. Allerede under valgkampen havde en række anonyme kloge-Åger slået sig sammen, men nu kommer de peu à peu ud af skabet. Som én af dem siger i The New Yorker, så svarer det til, at hele landet sidder i et kapret fly, og nu har Trump smidt kaprerne ud og skal lande flyet. Det er ikke sikkert, det går godt, men det er bedre end dem, der sad ved roret før. En af bladets tegnere ser det sådan her.

+ Her er en tekst fra september, hvor Atlantic har forsøgt sig med en slags oversigt over de intellektuelle, der støtte Trump.

Og et sidste ord

Superskurke

Superhelte virker ofte alt for renfærdige og derfor kedelige. Så hellere superskurke. Sådan synes mange arkitekter at tænke: Se her, de ondeste paladser!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12