4. oktober 2023

Næste udgave 03:20:08

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kære læser

Mette Frederiksens nye læringsmål

Problemet med væggelus er, at de er forbløffende svære at komme af med igen, når først man har fået dem. Den erkendelse kæmper de lige nu med i Paris, hvor videoer af de små skadedyr, der øjensynligt kravler rundt på sæder i toge og metroer, de seneste uger er gået viralt. Om der rent faktisk […]

Læs mere

Spisesedlen

1

16 ud af 17 medlemmer af Etisk Råd er imod aktiv dødshjælp i Danmark. (DR)

2

Flertal i Repræsentanternes Hus vælter forperson Kevin McCarthy. (The New York Times)

3

Pakistan vil udvise godt 1,7 mio. afghanske asylansøgere inden november. (AP)

4

Retssagen mod iværksætter og “kryptokonge” Sam Bankman-Fried er begyndt. (The Guardian)

5

Japan måler varmeste september nogensinde og slår varmerekorden for tredje måned i træk. (The Japan Times)

6

SAS får nye ejere, og aktien styrtdykker. (Finans)

7

TV-virksomhed skal betale millionbøde for at overtræde regler om rumskrald. (Science Alert)

Nærsynet

Electro Optic Systems/AFP/Getty Images

Det roder i rummet

Det vrimler med mere end bare stjerner, galakser, planeter og asteroider derude. Nemlig rigtig meget skrot og skrammel fra gamle og ødelagte satellitter. Det kan både blive et problem for vores vejrudsigter hernede på jorden og for den fremtidige udforskning af det ydre rum.

Derfor er det et vigtigt skridt i rigtige retning at den amerikanske myndighed FCC netop har udstedt den første bøde nogensinde for efterladt rumaffald. Det er virksomheden Dish Network, som skal betale omkring 1 mio. kr., fordi de ikke har flyttet en gammel satellit.

+ I august ringede alarmklokkerne hos Det Europæiske Rumagentur. Agenturet visualiserer de omkring 130 millioner stykker skrald.

++ Rumaffald er forstyrrende og i værste fald farligt. Og så er det ikke særlig nemt at rydde op.

+++ Den enes skrald er den andens guld. Det mener rumarkæolog Alice Gorman, som formentlig er et af de mennesker i verden med den sejeste titel. The Atlantic har et skønt interview med hende om fremtidens arkæologi i arkivet (blød betalingsmur).

++++ Mennesker har længe haft en fascination med at sende ting ud i rummet. Her er otte af de mærkeligste ting, der har taget turen ud til stjernerne.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Nyhedsanalyse

Hjemme bedst

Skolevægring er det nyeste ord i samtalen om børn og unges stigende mistrivsel. Alle tal viser nemlig, at flere og flere børn bliver hjemme fra skole. Mere end hver fjerde forælder har oplevet perioder, hvor et af deres børn ikke kommer i skole. De danske data om skolevægring fokuserer primært på de forældre, der forhindres […]

Læs mere

Det bedste vi har set

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ypi yeah!

“Da jeg læste Ypis bog, slog det mig, hvor meget hendes liv minder om Viktor Kravtjenkos, den sovjetiske embedsmand, som hoppede af, mens han besøgte New York i 1944. Hans berømte bestseller-erindringer Jeg valgte friheden blev den første substantielle øjenvidneskildring af stalinismens rædsler, som begynder med en detaljeret beskrivelse af Holodomor (sult) i Ukraine i de tidlige 1930’ere. Som en, der på det tidspunkt troede på sagen, var Kravtjenko med til at føre kollektiviseringen ud i livet, så han vidste, hvad han talte om.” Den slovenske filosof Slavoj Žižek anmelder den albanske forfatter og akademiker Lea Ypis bog Free: Coming of Age at the End of History.

Sigrid Nygaard/Information

Fascister og nazister – eller bare glade for frihed?

Informations Martin Gøttske og Sigrid Nygaard (foto) har været til valgkamp på den yderste polske højrefløj. Hvis du synes, at regeringspartiet PiS er noget pis, så mød Konfederacja (Konføderationen).

Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Metallica og resultatets resultathed

“Jeg tror, at mentalt ville vi kunne gøre det her de næste 20 år. Det handler mere om skuldrene og nakkerne og halsene og fingrene og og håndleddene – det fysiske – om vi kan blive ved med at være sunde. Det er lidt af et terningkast.” (Telefon)interview med Metallicas Lars Ulrich i Los Angeles Times. Han virker altid, som om han taler lige ud af posen, men sådan er trommeslagere måske generelt.

+ Hans far, tennisspilleren, jazzmusikeren, digteren og kunstneren Torben Ulrich, fylder 95 år i dag, så derfor er det ham på billedet. Og her er et Torben Ulrich-citat fra et interview Oliver Stilling lavede med ham til Euroman for 20 år siden: “Hvis man er interesseret i resultatets resultathed, er det svært at give los.”

Et sidste ord

Det må man kalde en fysiker, der ikke giver en fuck.

Selvom vi ikke har en nobelpris, vil vi også passe vores arbejde, til vi ses igen i morgen.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12