5. marts 2018

Hvis man har flirtet bare en smule med humanistiske studier, for eksempel på et universitet, eller hvis ord som ’diskurser’ og ’magtstrukturer’ indgår i éns vokabularium, så kender man udmærket godt den franske filosof Michel Foucault (1926-1984). Det 20. århundredes største filosof er han blevet kaldt, og han sidder på en måde altid og kigger med, når den vestlige verden sættes i kritisk lys. Men måske er alt ikke, som man skulle gå rundt og tro. På Bibliothèque Nationale i Paris fandt man for nylig (under en oprydning, gætter vi på) et stykke papir, hvorpå der var trykt et ikkeudgivet 1979-interview med Foucault. Og i det interview kom Foucault måske til at afsløre sig selv. Han taler blandt andet om, at den iranske revolution i 1979 kan være et eksempel på, at spiritualitet og religion ikke er adskilte størrelser, og at begæret er omdrejningspunktet i alle store historiske bevægelser. Digter, musiker, sprogforsker og Føljeton-ven Per Aage Brandt udlægger sagen i Information, og hvorvidt der er tale om en smoking gun, må være op til den enkelte læser – det enkelte videnssubjekt – at vurdere.

Den danske journalist Henrik Moltke, som også ved flere lejligheder har huseret i Føljetons spalter, leverer en stærk historie i præmiemediet The Intercept. Den handler om, at Norge potentielt har brugt teknologi fra den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA til at ”opfange telefonopkald and emails, som er transmitteret mellem lovlydige nordmænd og deres venner, familier eller kolleger i udlandet.” Hvis det sker i Norge, kan det også ske her, som vi plejer at sige. Nej, det gør vi ikke – men alligevel.

Hvad siger en tidligere bandeleder til regeringens idé om at lave zoner i socialt belastede områder, hvor kriminalitet skal takseres med dobbelt straf? Nedim Yasar, der er tidligere leder af banden Los Guerreros, mener, at ”det er den værste idé, der er kommet fra regeringens side nogensinde”. Det er diskrimination, siger han, og det skubber bare de unge længere ud. ”Det gør, at de føler, at de ikke er gode nok til samfundet. Det er en dårlig idé, hvis man vil have, at de ikke søger ind i bandemiljøet. Vi skal jo ikke straffe dem på den baggrund, at deres forældre har valgt at bo et sted, der er stemplet som en ghetto.” Læs mere i ungdomsmagasinet Formatformat.

”Tak. For. Kaffe.” skriver arkitekten og bæredygtighedsspecialisten Lars Køhlert øverst i denne Twitter-tråd. Han har læst Udlændinge- og Integrationsministeriets rapport Medborgerskab 2017 om ligheder og forskelle mellem indvandrere, og selv om det er ministeriet selv, der er afsenderen, er der en ”udpræget diskrepans” mellem virkeligheden og det, medierne og politikerne fortæller os. Det er ikke raketvidenskab – Køhlert har bare kigget på tallene. Men de taler et klart sprog. Blandt indvandrere er der for eksempel både større interesse for ligestilling mellem kønnene og markant større interesse for videregående uddannelse, end der er hos danskerne. Se tråden eller læs selv rapporten.

Det er ret interessant at følge, hvordan museer og statslige kulturinstitutioner, der måske traditionelt er lidt tunge i røven på reklamesiden, finder ud af at promovere sig selv på de sociale medier i de her år. Museum of Fine Arts i Boston er for eksempel gode på Instagram, synes vi. Og her er det så Tate i London, der har lavet en ret sprød videoreklame for den anmelderroste udstilling ‘All too Human’ med Lucian Freud og Francis Bacon (og folk som Frank Auerbach og Paula Rego), der åbnede i sidste uge. Man får da lyst til at tage af sted. Book billetter her (vi får ikke penge af Tate for det, vi er bare servicemindede).