6. februar 2018

Næste udgave 03:20:08

Skanderborg Festival. Smukfest. Koncert med Toto på Bøgescenerne søndag aften d. 12. august 2012. (Foto: Camilla Rønde/Scanpix 2012)

Kære læser

Dagen i dag beviser, at vi er på vej mod bedre tider

Da du vågnede i morges, konstaterede du måske nøgternt, at i dag er det tirsdag, februar og hundekoldt, og at der ikke er noget bemærkelsesværdigt at skrive hjem om. Men du tager helt og aldeles fejl. I dag er en skelsættende dag. En historisk dag, hvor en helt specifik begivenhed viser, at selv om vi […]

Læs mere

Døgneren

3

Undtagelsestilstand på Maldiverne. Kampklædte styrker trængte mandag aften ind i Maldivernes højesteret, få timer efter at landets præsident, Abdulla Yameen, havde indført to ugers undtagelsestilstand på baggrund af en alvorlig strid mellem regeringen og landets højesteret. Domstolen kræver, at regeringen løslader ni fængslede oppositionsledere, men det afviser præsidenten. Under undtagelsestilstanden kan regeringens sikkerhedsstyrker anholde mistænkte personer uden at skulle stille dem for en domstol.

4

Antallet af børn, der diagnosticeres med angst eller depression, er tredoblet på ti år. For ti år siden var tallet 2.354, og i dag er der 7.189 angst- og depressionsrelaterede diagnoser blandt børn og unge. Det skriver Politiken på baggrund af en ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen.

5

Hullerne i ozonlaget over stærkt befolkede områder heler ikke. Mens videnskabsfolk mener at kunne føre bevis for, at det store hul i ozonlaget over Antarktis er  begyndt at hele (efter at kemikalierne, der forårsagede hullerne, blev forbudt med Montrealprotokollen i 1987), er der ikke nogen positiv udvikling at spore længere mod syd, hvor solen er stærkere og befolkningstætheden større. Ny forskning viser, at ozonlaget tynder ud i den lavere del af stratosfæren i de ikke-polare områder.

Nyhedsanalyse

Er det kun de små fisk, der stilles til ansvar?

Hvor går grænserne for gavegivning, bestikkelse og korruption? I 2015 var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på ferie med en af de tiltalte i landets største korruptionssag, ligesom han i 2016 holdt sommerhusferie i Skagen betalt af en af de såkaldte kvotekonger. Er modtagelse af dyre feriegaver en overtrædelse af straffeloven, eller er det bare en statsmandsopførsel, som er lidt ufin i kanten? Og hvorfor bliver den største fisk i havet ikke stillet til ansvar for sine handlinger?

Lars Løkke Rasmussen deltager søndag d. 19 januar 2014 i torskegilde i Thyborøn Havn til fordel for LøkkeFonden. Fonden er stiftet af Lars Løkke Rasmussen og har til formål at få skabt synlighed om de alt for mange drenge, der falder ud af fællesskabet og ender med et liv på kanten. Lars Løkke Rasmussen deltog søndag eftermiddag i torskegilde til fordel for Løkke-Fonden.

Af Amalie Schroll Munk
Det vil altid være problematisk, når politikere og embedsmænd tager imod store gaver, som skaber mistanke om inhabilitet. Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gladeligt tager imod dyre rejser fra topfolk, er det i strid med de gældende regler, vurderer formand for Transparency International Denmark, Natascha Linn Felix: ”Lars Løkke burde ikke have modtaget de […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Økonomiens rutsjebanetur udlagt af de kloge

Vi siger det aldrig højt, og det bør du heller ikke gøre, men vi har sgu lidt svært ved at forstå aktiemarkedets og børsernes op- og – som nu – nedture. Så er det godt, vi har udgivelser som Bloomberg News til at gøre os klogere på, hvordan algoritmer kan bære en del af skylden for aktiemarkedets nedtur.

Surf’s up

Sådan et Danmark lige omkring kyndelmisse kan godt give anledning til at drømme sig væk til bløde bølger og varme strande. Det gør vi i hvert fald, og hvis du er klar, så tag med i denne lille fine film om en gammel surfbrætbygger og hans transcendente forhold til havet. Det er godt lavet.

På jagt efter de nordiske libertinere

Vi er, som det vil være trofaste læsere bekendt, glade for det internordiske tidsskrift Vagant, der i denne måned har et omfattende tema om den nordiske libertiner. Såmænd. Her kommer man blandt andre omkring Harald Voetmanns historiske romaner, hvor seksuel nydelse er tæt forbundet med trangen til at herske over verden. For som vi ved: Al magt handler om sex. Undtagen sex – det handler om magt.

Dit liv med et realtids-kommentatorspor

Mange af os, der har set lidt flere fodboldkampe, end hvad der er tilrådeligt, hører jævnligt en entusiastisk fodboldkommentator for vores indre øre, når vi foretager os almindelige hverdagshandlinger. Nu har nordmændene lavet en hel tv-serie med afsæt i netop den præmis, og det er overraskende velfungerende. Man holder ikke til flere timers binge-watching, men det er et sjovt lille trick, og hele første sæson ligger lige nu på DR3.  Men se lige en trailer først.

Årets bedste reklamer

Søndag var der amerikansk Super Bowl, selv om det sikkert er gået mange danskeres næse forbi, og det er ærligt talt også godt det samme. Til gengæld er det altid sjovt at se de reklamer, som præsenteres i pausen. Det er lidt som en slags juleaften for reklamefilm. The New Yorker har samlet de bedste og de værste, og sandelig om den nye Han Solo-film (du ved, Star Wars osv.) ikke også blev præsenteret i en ny trailer. Den kan vi godt glæde os lidt til.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12