7. august 2018

Hvorfor skriver Patti Smith?

Folkene bag kommunikationsbranchewebsitet Kommunikationsforum, som hører under kommunikationsvirksomheden Advice A/S, har en meget bredere horisont, end man umiddelbart skulle tro, og derfor er det dejligt, at der pludselig optræder en artikel med overskriften ‘Hvorfor skriver Patti Smith?’. Og så er den skrevet af litteraten og journalisten Tonny Vorm, der i mange år har anmeldt amerikansk litteratur for Dagbladet Information. Mere af det! [Full disclosure: Advice A/S’ grundlægger, Jesper Højberg, er et skattet medlem af Føljetons bestyrelse.]

Fodboldtræneren, der satte spillerne til at samle skrald

”Marcelo Bielsa havde et spørgsmål. Leeds Uniteds nye manager ville vide, hvor hårdt den gennemsnitlige Leeds-fan skulle arbejde for at kunne betale en billet til stadion. Hvor mange timer skulle han eller hun slide, før de var der? Det stod ikke klart, hvilken type regnestykke der ledte til svaret, men til sidst var det der. Det ville være cirka tre. Så argentineren kaldte sine spillere sammen og sagde til dem, at de de næste tre timer skulle samle skrald sammen ved klubbens Thorp Arch-træningsanlæg. Han ville lære dem en lektie: at sætte pris på, hvor meget fansene skulle arbejde for at få råd til at dyrke deres lidenskab.” Trænerbænkene i europæisk topfodbold er fulde af cool originaler i de her år, og den 63-årige Marcelo Bielsa, som The Observer skriver om her, er klart en af dem.

Facebooks banalitet og Hannah Arendts genialitet

Det anses som regel for ret dårlig stil at trække nazikortet. Men sådan som Quartz gør det i den her analyse, bliver resultatet nu ret tankevækkende. Magasinet spørger, hvorfor Facebook mon bliver ved med at være så tonedøve over kritik og finder et muligt svar hos filosoffen Hannah Arendt og hendes begreb om ondskabens banalitet. I deres iver efter at “forbinde folk” er Facebook endt med det samme fundamentale problem, som kendetegnede arkitekterne bag Tusindårsriget: ”en manglende evne til at se tingene fra medmenneskets synspunkt, en frakobling mellem den menneskelige virkelighed og det store projekt”. Læs, og vurder, selv her.

Eksbetjentens djævelske millionplan

Hvis du har set Martin Scorseses lille mesterværk Goodfellas, så ved du, at en broget flok gangstere kan udgøre et urørligt kriminelt syndikat. Selv en tur i spjældet ødelægger ikke humøret, og gangsterbossen Paul Cicero fløjter, mens han skærer hvidløg i silketynde skiver til den hjemmelavede tomatsovs, som banden kokkererer i fængselscellen. Nogenlunde sådan har eksbetjenten Jerome Jacobson formentlig forestillet sig et liv i sus og dus, da han i ledtog med en flok mafiosi, stripklubejere og narkosmuglere forsøgte at røve det store McDonald’s-lotteri i USA, hvor en enkel McD-lottokupon kunne være en million dollars værd. Jacobson havde udtænkt en sindssyg plan for, hvordan man kunne snyde sig til alle pengene. Læs det vilde drama fyldt med spænding, absurditet og dårlig fast food i The Daily Beast.

I Japan har kunden ikke altid ret.

Efter en spørgerunde i en af de store japanske fagforeninger UA Zensen, hvor 70 procent af 50.000 adspurgte siger, at de føler sig dårligt behandlet af kunder, når de er på arbejde, har en række japanske firmaer nu valgt at lancere en ny kampagne: Kunden har ikke altid ret. Helt konkret betyder det, at taxachauffører må afvise ubehøvlede kunder, og at ansatte i forskellige brancher nu må sige til kunderne, at de ikke kan hjælpe dem. Læs evt. SCMP’s artikel om kampagnen.