7. juni 2019

Næste udgave 03:20:08

Martin Henriksen ved valgfesten hos DF (Dansk Folkeparti) på i Snapstinget på Christiansborg i København under Folketingsvalget 2019, onsdag den 5. juni 2019

Kære læser

Et mere eller mindre værdigt endeligt

Åh, alle de politikere, som er blevet stemt hjem … Det er et interessant psykologisk studie at iagttage, hvordan de gebærder sig i nederlagets stund. Mange klarer den faktisk til UG med kryds og slange. Mette Bock, som man vel godt kan kalde en af Europa-Parlamentsvalgets allerstørste tabere, idet hun end ikke med en platform […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

De personlige stemmer er talt op. Det endelige valgresultat ligger nu klar, og det viser, at flere prominente medlemmer må forlade Folketinget. DF må sige farvel deres udlændingeordfører Martin Henriksen og trafikordfører Kim Christiansen. Hos LA er nu tidligere formand Anders Samuelsen og politisk ordfører Christina Egelund ikke blevet valgt, og også Alternativet må sige farvel til politisk ordfører Carolina Magdalene Maier. Mette Frederiksen blev valgets topscorer med 43.489 personlige stemmer, mens Henrik Sass Larsen kun akkurat blev valgt.

2

Mette Frederiksen udpeget som kongelig undersøger. Alle partierne var i går forbi dronningen, og her blev Mette Frederiksen valgt til at lede regeringsforhandlingerne. Flankeret af gruppeformand Henrik Sass Larsen og politisk ordfører Nicolai Wammen vil Frederiksen i dag mødes med alle folketingets partier. Forhandlingerne begyndte kl. 9 og finder sted på Christiansborg.

3

Mexico stopper 420 illegale indvandrere under forhandlinger med USA. Mexicanske soldater og politistyrker standsede i går en migrantkaravane ved landets sydlige grænse til Guatemala. Den hårdere linje overfor indvandrere kommer efter, at USA’s præsident Donald Trump har truet med en toldmur, hvis ikke Mexico stopper de migranter, der vandrer igennem Mexico og ind i USA.

4

Brexit Party misser deres første sæde i det britiske parlament. Efter en stor sejr ved Europa-Parlamentsvalget havde Nigel Farages brexitparti håbet, at de kunne vinde deres første sæde i det britiske underhus ved gårsdagens suppleringsvalg i byen Peterborough. Arbejderpartiet Labour forpurrede dog den plan med en snæver valgsejr. I Peterborough stemte 61 pct. af befolkningen for at forlade EU ved afstemningen i 2016.

5

Theresa May forlader posten som konservativ leder. May går i dag af som leder af the toriesmen hun fortsætter som premierminister indtil partiet har fundet en ny leder. Hele 11 konservative kandidater har sagt, at de ønsker at overtage Mays post. I løbet af den næste måned vil partiets parlamentsmedlemmer stemme på kandidaterne, indtil der kun er to kandidater tilbage. Herefter skal hele det konservative parti stemme på deres fortrukne kandidat blandt de to. Vinderen forventes fundet d. 22. juli.

Nyhedsanalysen

Magten på støttepartiernes nåde

Af Lars Trier Mogensen
Hun gjorde det – ikke. Og Mette Frederiksen udtalte heller ikke de tre skæbnesvangre ord, som Helle Thorning-Schmidt kom til i anfald af overmod tilbage i 2011: ”Vi gjorde det,” sagde Danmarks første kvindelige statsminister allerede på valgnatten. Til sine senere fortrydelse. Mette Frederiksen ved godt, at hun skal være mere snu. I stedet kaldte […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Opposition leader Mette Frederiksen of The Danish Social Democrats after the election results at Christiansborg Castle in Copenhagen, Denmark during the Parliamentary Elections in Denmark on Wednesday, June 5, 2019.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Mette Frederiksens litterære vækkelse

Mette Frederiksens litterære vækkelse

I et interview fra sidste år til Alt For Damerne fortalte Mette Frederiksen, at hendes indignerede socialdemokratiske ild for alvor blev vækket, da hun som barn læste romanen Grøn var min barndoms dal af den britiske forfatter Richard Llewellyn. Bogen fortæller om en minearbejderfamilie, der lever under usle forhold, omgivet af social uretfærdighed og begærlige kapitalejere. Hos Vagant har de forsøgt at grave dybere ned i bogen for at finde ud af, om den kan fortælle os noget mere om Danmarks nok kommende statsministers verdensbillede.

Valgfesten hos Alternativet i Cirkusbygningen i København under Folketingsvalget 2019, onsdag den 5. juni 2019. Onsdag aften holder alle partier valgfest i København i forbindelse med, at der er folketingsvalg, hvor der skal vælges i alt 179 medlemmer til Folketinget. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2019)

Hvad siger man, når man har tabt eller vundet et valg?

Hvad siger man, når man har tabt eller vundet et valg?

Det må være lidt svært at finde en grimasse, der kan passe, hvis man som partileder netop har fundet ud af, at man er blevet vejet af vælgerne og fundet for let. Men nederlagstaler såvel som sejrstaler er en del af jobbeskrivelsen for enhver toppolitiker, selvom det er en vanskelig disciplin. Hvordan klarede toppolitikerne det så på valgnatten? Kommunikationsforum har analyseret både vindernes og tabernes taler.

+ Og ENDNU mere valg. DR har lavet en virkelig lækker grafisk oversigt over, hvordan danskerne stemte på valgnatten.

Drengene slås og pigerne ser på. Dagligdag i skolegården.; Every day life in the schoolyard. Boys are fighting, and the girls are watching.

Dine medborgere har din ryg

Dine medborgere har din ryg

Hvad gør ens medmennesker, hvis man pludselig bliver overfaldet på gaden? Hjælper de? Eller lader de, som om de ikke ser noget for at hytte deres eget skind? Hvad ville man selv gøre? Man kan have nok så mange gode intentioner, men er det egentlig muligt at svare på, hvis man ikke har stået i situationen? Vi bringer gode nyheder. For forskning baseret på data fra overvågningskameraer viser, at dem der har stået i situationen i overvejede grad hjælper deres medmennesker.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12