7. marts 2018

I går skrev vi begejstret om den amerikanske forfatter Ta-Nehisi Coates og om, hvorfor lige netop sådan nogle blege nordboer som os var så glade for ham. Vi kunne også godt have nævn en anden amerikaner Teju Cole, der skriver lige så afsindigt flot og vildt om sit bagland, filmen Black Panther og Rainer Maria Rilke, der engang har skrevet et digt om den sorte panter.

Vi må indrømme, at vi er faldet pladask for talentshowet (eller hvad man skal kalde det) ‘Løvens hule’ på DR, der er rullet ind i sin tredje sæson. Vi er ikke så gode til at sætte ord på, hvad det egentlig er, der drager os, men det må være noget med vekselvirkningen mellem komplet idioti og genialitet, som åbenbart er mindre afkodelig i andre talentshows. Det gælder både hos dommere og deltagere. Man er aldrig helt sikker på, hvad det er, man har set, når programmet er slut. Stå på toget og kom med, så snakker vi om det sidst på sæsonen.

Der er påfaldende meget spion- og spionagehalløj i de internationale medier i disse dage, og oven i hatten har vi spionfilmen Sparrow med Jennifer Lawrence som en tidligere ballerina, som russerne har gjort til en dræbermaskine. Som om der ikke allerede er nok, har vi tillad os at finde den her klassiker frem, som The Guardian bragte i 2016. Det er en ret fantastisk historie om ægteparret Donald Heathfield og Tracey Foley. Han arbejdede i et konsulentfirma i Boston, hun var ejendomsmægler. Det var i hvert fald, hvad deres to sønner, Tim og Alex, vidste. Men så afslørede FBI, at de i virkeligheden var agenter for Putins Rusland. ”Jeg var ikke i nærheden af at have nogen form for mistanke,” siger Alex. ”For mig at se var alle mine venners forældres liv meget mere spændende.” Sådan en historie har ikke nogen udløbsdato. Og det skriver vi sådan set bare for at nævne at tv-serien The Americans på Netflix som bygger på den omtalte historie, er gået ind i sin femte sæson, og ovre på Politiken kalder den ”fremragende. Intet mindre”.

Det føles ikke, som om vi går og mangler et computerspil med en mand, der skal nedbryde kvinders selvtillid og personlighed for så at overtale dem til at gå med sig hjem. Vel? Ikke desto mindre er det, hvad spillet Super Seducer går ud på, og The Verge har taget en lille snak med dets skaber, der slet ikke ser det problem, som dets kritikere hæfter sig ved, nemlig at det er ”sexistisk”, ”klamt” og ”normaliserer stalker-adfærd”.

I morgen er det 8. marts og udover at være en torsdag, der gør et dårligt forsøg på at lege forår, er det naturligvis også Kvindernes Internationale Kampdag. Det bliver som regel markeret på alle skærme og aviser (vi skal også nok finde på noget) og derefter glemt igen 9. marts, der i Sverige er navnedag for Torleif og Torbjörn. Nogle af medieudbydernes tiltag sådan en 8. marts er mere opfindsomme end andres, og vi har fundet denne sag fra det norske Finansforbund, der fungerer forbavsende godt – måske fordi de bruger det ældste trick i reklamevideobogen: børn.