7. november 2018

Kulturen efter Post Malone

Den 23-årige rapper Post Malone er med sine mange ansigtstatoveringer, guldtænder og totale musikalske genre-miskmask i øjeblikket et af hip-hoppens allerstørste navne. Det kunne eksempelvis ses til årets Smukfest, hvor prominente navne som Suspekt, Simon Jul og Kronprins Frederik stod i kø til at få taget et billede med ”Posty”. Hos Washington Post er de dog ikke helt så begejstrede: ”Hvad Post Malone så perfekt repræsenterer er de idiotiske strømme, som har båret os til den nuværende kulturelle oversvømmelse […] Hvem tillod, at dette kunne ske? Hvilket hul i systemet tillod den her fedtede, kasserede grill-emballage at have succes?” Ro på, WaPo.

Faldet fra magtens tinder

Tirsdag stod det klart, at Ole Andersen snarest muligt er fortid som bestyrelsesformand i Danske Bank, efter at storauktionæren A.P. Møller Holding har bedt om en ekstraordinær generalforsamling, hvor Andersen skal erstattes af Karsten Dybvad fra Dansk Industri. I den anledning tegner Berlingske et portræt af Andersen, og hvad der egentlig gik galt: ”Ole Andersen har måske fejllæst det store billede og tænkt, at det primært handlede om at tjene penge. Men der er sket et skifte hen mod, at pengene skal tjenes på en ordentlig, legitim måde. Det har han nok ikke set,” siger Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet til avisen.

Hætterne i vejret 

Hvad har middelalderlige munke, Døden og Mark Zuckerberg til fælles? Ja, nogle ville nok sige spredningen af skræk og rædsel, men vi følger TEDs eksempel og spiller den lidt mere sikkert: Hættetrøjen. I en ny video fra TED-serien Small Thing Big Idea gennemgår design-kuratoren Paola Antonelli på tre minutter og 32 sekunder hættetrøjens historie, som faktisk strækker sig omtrent 3000 år tilbage i tiden. Det gør hættetrøjen til en unik beklædningsgenstand, for udover at være ret så praktisk, har den altså haft en betydning helt fra antikken til nutidens Black Lives Matter-bevægelse. Stof til eftertanke, siger vi bare.

Fængsel eller fodlænke?

Selvom fodlænken umiddelbart lyder som et forholdsvis mageligt alternativ til et decideret fængselsophold, findes der faktisk danske fanger, som foretrækker fængslets mere forudsigelige og fastlåste forhold. Allitterationer aside, så har VICE snakket med tre indsatte om, hvordan det egentlig føles at have fodlænke på sammenlignet med livet i en fængselscelle. Det har resulteret i nogle tankevækkende svar, som tegner et billede af, at fængslet for flere kriminelle er lidt af en hyggeklub. Et billede, som Kriminalforsorgen dog ikke kan genkende.

Det østtyske alternativ 

Det, som Tysklands kansler Angela Merkel bedst repræsenterer for mange østtyske mænd, er deres egen fiasko. Det er i hvert fald pointen i denne artikel fra New York Times, som stiller skarpt på den yderste tyske højrefløjs kernevælger: ”Den Østlige Mand”. Den Østlige Mand fortæller historien om de mange hvide mænd mellem 30 og 50, som føler sig forladt i småbyerne i det østlige Tyskland. Her er de fleste kvinder smuttet, og man(d) har ikke på samme måde kunnet mærke det økonomiske opsving. Resultatet er, at mændene nu sidder ensomme tilbage med en tro på, at Alternative für Deutschland også er et godt alternativ for dem.