7. november 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Det amerikanske kaos

Ja, i skrivende stund er stemmerne godt nok stadig ved at blive talt op ved det amerikanske midtvejsvalg, men resultatet ser ikke ud til at blive overraskende. Demokraterne tager flertallet i Repræsentanternes Hus, og Republikanerne genvinder et flertal i Senatet. Alright alright alright, som skuespilleren Matthew McConaughey måske ville sige det med en tyk texansk […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Demokraterne vinder Repræsentanternes Hus. Efter midtvejsvalget i USA i går er magtbalancen i Washington D.C. skiftet. Med mindst 219 mandater (mod Republikanernes 193) har Demokraterne fået flertallet i Repræsentanternes Hus, mens det lykkedes Republikanerne at holde stand i Senatet. Det demokratiske håb i Texas, Beto O’Rourke, tabte valget til sin republikanske modstander Ted Cruz (48,3 pct. over for 50,9 pct.).

2

Dansk Industris direktør indstillet som ny bestyrelsesformand for Danske Bank. Storaktionæren A.P Møller Holding har anmodet om indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling og foreslår Karsten Dybvad som ny formand.   Den nuværende formand Ole Andersen trækker sig ved samme lejlighed. Også formanden for bankens revisionskomité udtræder. Det sker i kølvandet på hvidvaskskandalen.

3

Seks personer tilbageholdt i Frankrig for formodede attentatplaner mod præsident Macron. De seks personer, fem mænd og en kvinde i alderen 22 til 62 år, har ifølge myndighederne forbindelse til et højreradikale miljøer.

4

Eksil-iranere i Danmark sigtet for billigelse af terror. Tre medlemmer af organisationen ASMLA, der i september angiveligt var målet for et iransk attentatforsøg, har ifølge politiet gjort sig skyldige i overtrædelser af den danske straffelov paragraf 136, stk. 2 om billigelse af terror ved blandt andet at have hyldet gerningsmændene bag et angreb den 22. september i Iran.

5

Havbiologer har stort held med at plante ålegræs. Det er lykkedes at plante ålegræs og få det til at brede sig i den ydre del af Horsens Fjord, skriver DR. Den truede art ålegræs er som et biologisk rensningsanlæg, idet det optager næringsstoffer og CO2 og forebygger iltsvind. I sommeren 2017 plantede havbiologer 17.000 skud; nu er antallet af skud 23-doblet.

Nyhedsanalyse

5 triumfer for Trump

Midtvejsvalget giver præsident Trump en bestyrket tro på, at han rent faktisk vil kunne blive genvalgt om to år. Mod alle odds. En række tendenser i de konkrete valgresultater tegner til gengæld et dystert billede for Demokraterne.

Af Lars Trier Mogensen
Midtvejsvalget i USA er dårligt nyt for alverdens Trump-modstandere. Det er en dårlig dag for dem, der troede, at Trump selv ville ramme muren. Skønt de mange valg, der blev afholdt i går, ikke var en egentlig folkeafstemning for eller imod præsidenten, er der en række opsigtsvækkende tendenser i resultaterne, som vil bekræfte ‘The Donald’ […]
Læs mere

2018 American Music Awards - Show - Los Angeles, California, U.S., 09/10/2018 - Post Malone wins Favorite Male Artist - Pop/Rock. REUTERS/Mario Anzuoni

Kulturen efter Post Malone

Kulturen efter Post Malone

Den 23-årige rapper Post Malone er med sine mange ansigtstatoveringer, guldtænder og totale musikalske genre-miskmask i øjeblikket et af hip-hoppens allerstørste navne. Det kunne eksempelvis ses til årets Smukfest, hvor prominente navne som Suspekt, Simon Jul og Kronprins Frederik stod i kø til at få taget et billede med ”Posty”. Hos Washington Post er de dog ikke heltbegejstrede: ”Hvad Post Malone så perfekt repræsenterer er de idiotiske strømme, som har båret os til den nuværende kulturelle oversvømmelse […] Hvem tillod, at dette kunne ske? Hvilket hul i systemet tillod den her fedtede, kasserede grill-emballage at have succes?” Ro på, WaPo.

Bestyrelsesformand Ole Andersen fra Danske Bank efter pressemøde, hvor Danske Bank har offentliggjort sin egen undersøgelse af hvidvask i Tivoli Kongres Center i København, onsdag den 19. juni 2018. Der er tale om mistænkelige overførelser for milliarder af kroner i banken, som har ledt til mistanke om hvidvaskning.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Faldet fra magtens tinder

Faldet fra magtens tinder

Tirsdag stod det klart, at Ole Andersen snarest muligt er fortid som bestyrelsesformand i Danske Bank, efter at storauktionæren A.P. Møller Holding har bedt om en ekstraordinær generalforsamling, hvor Andersen skal erstattes af Karsten Dybvad fra Dansk Industri. I den anledning tegner Berlingske et portræt af Andersen, og hvad der egentlig gik galt: ”Ole Andersen har måske fejllæst det store billede og tænkt, at det primært handlede om at tjene penge. Men der er sket et skifte hen mod, at pengene skal tjenes på en ordentlig, legitim måde. Det har han nok ikke set,” siger Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet til avisen.

modelbillede, kriminel, tyv, forbryder, hættetrøje

Hætterne i vejret 

Hætterne i vejret 

Hvad har middelalderlige munke, Døden og Mark Zuckerberg til fælles? Ja, nogle ville nok sige spredningen af skræk og rædsel, men vi følger TEDs eksempel og spiller den lidt mere sikkert: Hættetrøjen. I en ny video fra TED-serien Small Thing Big Idea gennemgår design-kuratoren Paola Antonelli på tre minutter og 32 sekunder hættetrøjens historie, som faktisk strækker sig omtrent 3000 år tilbage i tiden. Det gør hættetrøjen til en unik beklædningsgenstand, for udover at være ret så praktisk, har den altså haft en betydning helt fra antikken til nutidens Black Lives Matter-bevægelse. Stof til eftertanke, siger vi bare.

RB PLUS Flere kriminelle skal vælge fodlænke- - ARKIVFOTO 2012 af fodlænke- - Se RB 4/1 2017 16.30. Med en ny kampagne vil Kriminalforsorgen have flere kriminelle til at vælge at afsone med fodlænke. Men ordningen er ufleksibel, mener forening for indsatte. (Foto: Morten Germund/Scanpix 2017)

Fængsel eller fodlænke?

Fængsel eller fodlænke?

Selvom fodlænken umiddelbart lyder som et forholdsvis mageligt alternativ til et decideret fængselsophold, findes der faktisk danske fanger, som foretrækker fængslets mere forudsigelige og fastlåste forhold. Allitterationer aside, så har VICE snakket med tre indsatte om, hvordan det egentlig føles at have fodlænke på sammenlignet med livet i en fængselscelle. Det har resulteret i nogle tankevækkende svar, som tegner et billede af, at fængslet for flere kriminelle er lidt af en hyggeklub. Et billede, som Kriminalforsorgen dog ikke kan genkende.

People gather before a far-right "Pro Chemnitz" group demonstration in Chemnitz, Germany September 7, 2018. REUTERS/Matthias Rietschel

Det østtyske alternativ 

Det østtyske alternativ 

Det, som Tysklands kansler Angela Merkel bedst repræsenterer for mange østtyske mænd, er deres egen fiasko. Det er i hvert fald pointen i denne artikel fra New York Times, som stiller skarpt på den yderste tyske højrefløjs kernevælger: ”Den Østlige Mand”. Den Østlige Mand fortæller historien om de mange hvide mænd mellem 30 og 50, som føler sig forladt i småbyerne i det østlige Tyskland. Her er de fleste kvinder smuttet, og man(d) har ikke på samme måde kunnet mærke det økonomiske opsving. Resultatet er, at mændene nu sidder ensomme tilbage med en tro på, at Alternative für Deutschland også er et godt alternativ for dem.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12