8. august 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Plys, revolutionæren

Lad os i dag indlede med en lille leg. En såkaldt ‘hvem-sagde-hvad’-quiz. Her følger to citater, og så gælder det om at gætte, hvilket et der kommer fra den kinesisk-kommunistiske diktator-præsident, Xi Jinping, og hvilket der er fra alle børnenes yndlingsbjørn, Peter Plys. På spørgsmålet om hvordan kærlighed staves: ”Du skal ikke stave til det. […]

Læs mere

Døgneren

1

Anti-vaccinelovgivning splitter Italien. Adskillige læger kritiserer nu den italienske regerings anti-vaccinestandpunkt, efter at Senatet i sidste uge vedtog at udsætte en lov, der skulle have gjort vaccination af børn i italienske vuggestuer og børnehaver obligatorisk. Antallet af mæslingeudbrud i Italien er steget fra 870 i 2016 til mere end 5.000 sidste år. Alligevel kalder vicepremier- og indenrigsminister Matteo Salvini idéen om obligatorisk vaccinering ”ubrugelig og nogle gange farlig”.

3

Theresa May kræver at Boris Johnson undskylder for bemærkninger i brev om dansk burkaforbud. Efter det danske burkaforbud trådte i kraft sidste uge, skrev det britiske parlamentsmedlem Boris Johnson et åbent brev, hvor han fordømte forbudet men samtidig rettede hård kritik mod burkaer. I brevet sammenlignede han kvinder i burka med postkasser og bankrøvere, hvilket har fået flere fra hans eget parti op i det røde felt. Nu har den engelske premierminister krævet, at Johnson undskylder for sine bemærkninger.

4

BMW tilbagekalder yderligere 324.000 biler. Mandag annoncerede den tyske bilproducent, at de planlægger at tilbagekalde 106.000 dieselbiler i Sydkorea. Nu er turen så kommet til Europa, hvor yderligere 324.000 biler indtil videre bliver tilbagekaldt. Tilbagekaldelsen sker som reaktion på, at 27 BMW’er brød i brand i Sydkorea i løbet af første halvdel af 2018.

5

Den britiske regering kræver to mistænkte russere udleveret for Novichok-attentatet. Det sker efter flere måneders intensiv efterforskning af sagen om nervegiftangrebet i marts, der ramte Sergej Skripal, en tidligere oberst i den russiske militære efterretningstjeneste, og hans datter Julia. Den britiske begæring om udlevering af de to russere, hvis identitet ikke er oplyst, vil sandsynligvis blive afvist i Moskva, skriver The Guardian.

Nyhedsanalyse

Canada og Saudi-Arabien på kant – men hvor dybt stikker det? Og hvor ligger hunden begravet?

Først udviste Saudi-Arabien Canadas ambassadør i Riyadh og trak ørkenrigets gesandt i Ottawa hjem. Dernæst fastfrøs sauderne nye handelsaftaler med Canada. I går gav den saudiske regering så 16.000 saudiske studerende i Canada besked om, at de straks skal pakke og finde et andet land – evt. USA – at læse i. Alt sammen på grund af et tweet fra den canadiske udenrigsminister? Næsten. Oliver Stilling bringer overblikket over den diplomatiske krise, som nok snart slutter, selv om den ser voldsom ud lige nu.

FILE PHOTO: Women walk past a poster of Saudi Arabia's King Salman bin Abdulaziz Al Saud during Janadriyah Cultural Festival on the outskirts of Riyadh, Saudi Arabia February 12, 2018. Picture taken February 12, 2018. REUTERS/Faisal Al Nasser/File Photo

Af Oliver Stilling
Der er flere steder, man kan begynde den her historie. Skal vi tilbage til 2014, hvor den daværende konservative regering i Canada fik lavet en aftale med Saudi-Arabien om at sælge landet med det anstrengte forhold til menneskerettigheder en våbenpakke til 11,6 milliarder dollars? Pakken var oppe at vende igen i Canada tidligere i år, […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Find din indre rebel frem

Find din indre rebel frem

”Hvorfor nu det?” spørger du måske. Jo, det er der ifølge Harvard Business School-professoren, Francesca Gino, mange grunde til, at du skal. Hun har endda skrevet en bog om det med titlen: ”Rebel Talent: Why It Pays to Break the Rules in Work and in Life.” Hovedtesen heri er, at rebeller når frem til løsninger, som konventionelle tænkere aldrig når frem til. Læs Quartz’ artikel om konstruktiv rebelskhed, og overvej så lige, om der ikke er en anden og mere rebelsk måde, du kan gøre det på, når du stiger på din cykel næste gang.

Kan du genkende hendes ansigt?

Kan du genkende hendes ansigt?

33-årige Shubnum Khan sælger hverken gulvtæpper i New York eller er trekkingguide i Cambodia. Hun leder heller ikke efter den store kærlighed i Frankrig. Til gengæld deltog hun engang i et ulønnet portræt-fotoshoot, og hun må have haft et godt, alsidigt ansigt, for det har senere vist sig, at det nu florerer overalt i verden med utallige identiteter. Det er egentlig ret skræmmende.

Undercover blandt højreekstremister

Undercover blandt højreekstremister

”Mon ikke de her flygtninge, hvor sårbare de end er, snarere skal opfattes som fjenden, og derfor ikke skal reddes op af havet men hellere skydes ned?,” spørger højreekstremisten Colin Robertson i begyndelsen af denne britiske dokumentar fra 2017. Så er vi ligesom i gang, ikk’? Dokumentaren er primært baseret på optagelser fra et skjult kamera gemt i en knap på den svenske aktivist Patrik Hermanssons skjorte. Han var udstyret med kameraet, da han i knap et år gik undercover i det amerikanske højreekstremistiske fællesskab Alt-Right. Den kan ses hos DR de næste par måneder.

+ Om skjult kamera nu også var helt etisk forsvarligt at bruge i den sammenhæng blev diskuteret en del i kølvandet på dokumentarens offentliggørelse. Her er det The Atlantics opsamling på diskussionen fra efteråret 2017.

(ARKIV) Nye Borgerlige holder årsmøde i Vejle - Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen på talerstolen, lørdag d. 14. oktober 2017. Vejle har fået en flot start på sin nye tilværelse i Superligaen, hvor holdet fortsat er ubesejret og spillede for fulde huse i klassikeren mod AGF. Det skriver Ritzau, fredag den 3. august 2018.. (Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix)

Nye Borgerlige både vinder og taber i meningsmålingerne

Nye Borgerlige både vinder og taber i meningsmålingerne

Kommer Pernille Vermund i Folketinget, hvis der snart var valg? I meningsmålingerne spås Nye Borgerlige både til at blive større end Liberal Alliance (Greens Analyseinstitut) og til at ligge under spærregrænsen (Voxmeter). Hvis du vil forstå lidt mere om, hvorfor meningsmålingerne er uenige, så har Altinget taget en sludder med valgforsker Erik Gahner Larsen, som kaster lys over emnet. Artiklen er fra juni, men viser også, hvorfor tendensen forsætter i dag.

Participants puff during the vape competition "Cloud chasing" which measures the distance of the vapor being exhaled using an electronic cigarette or vape, at the Vape Trade Convention (VTC) in Mexico City, Mexico June 11, 2017. Picture taken June 11, 2017. REUTERS/Victor Ruiz Garcia

Hvordan ‘vapers’ verden over blev hjernevasket af twitterbots

Hvordan ‘vapers’ verden over blev hjernevasket af twitterbots

Måske har du undret dig over, hvorfor så mange mennesker pludselig drøner rundt med et håndholdt batteri, der skyder røg med tyggegummismag i lungerne. El-smøger har taget verden med storm, og e-smoke-butikker, også kaldet vapeshops, ligger nu i alle Europas storbyer. Men hvor søren kom det fra, og hvorfor er det ikke forsvundet endnu? Det viser sig, at over 60 pct. af alle, der taler om e-smøger på Twitter, er positivt indstillet overfor ideen om vaping. Men da forskere fra San Diego State University dykkede ned i, hvem det egentlig er, der tweeter om det, blev de noget overrasket, da 70 pct. af alle tweets, de analyserede, var skrevet af såkaldte twitterbots. Er der tale om aggressiv guerilla-marketing, eller er det tid til at tage e-smøgerne til en Turing-test? Ingen ved det, men uanset hvad ser det ud til, at det har virket.

Et sidste ord

I denne digitale tidsalder er der få ting, der kan få en til at panikke, som når man mangler strøm til sin telefon. En stikkontakt i lufthavnen er ofte som en oase i ørkenen. Men nogle gange er det et fatamorgana.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12