8. september 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Repræsentant for en joke

I Danmark er der omkring 1.419 øer på mere end 100 m². 72 af dem er beboede. På Orø ved Holbæk bor der en mand, som er søn af den toneangivende jazzkapelmester, altsaxofonist og klarinettist Kai Ewans, der emigrerede til USA i 1950’erne og senere drev en restaurant i Beverly Hills. Ewans fik også en datter, Bonnie, som […]

Læs mere

Døgneren

Nyhedsanalysen

Højrefløjen er dritt-hyggelig

Undervurdér aldrig Støjberg-Listhaug-effekten. Den kontroversielle regeringskoalition i Norge mellem det konservative Høyre og det nationalliberale Fremskrittspartiet ser ud til at stå distancen ved mandagens valg til Stortinget – og blive genvalgt, trods bitter modstand fra både venstrefløjen og de små midterpartier.

STOCKHOLM, SVERIGE 20160302. Justitie- och migrationsminister Morgan Johansson träffar sina nordiska kollegor på ett hotell på Arlanda. Danmarks utlännings-, integrations- och bostadsminister Inger Støjberg och Norges invandrings- och integrationsminister Sylvi Listhaug. Foto: Henrik Montgomery / TT / NTB scanpix

Af Lars Trier Mogensen
Fremgangen i meningsmålingerne for Fremskrittspartiet, der sågar står til at kunne gå frem ved Stortingsvalget på mandag, fjerner den sidste barriere: Nu kan højrepartier – der vel at mærke ligger til højre for centrum-højre – ikke blot komme med i regering i de nordiske lande, men også genvælges med succes og fortsætte i magtens korridorer. […]
Læs mere

Kulturudvalget

Drømmer ungdommen eller er den vågen?

I går startede Ungdommens Folkemøde. Over to dage fyldes Søndermarken i København med debat, demokrati, politik og unge mennesker. Føljeton sendte sin yngste medarbejder afsted til arrangementet for at finde ud af, hvad et ungt folkemøde betyder for ungdommen.

Det bedste vi har set

Basketball og dødstrusler i Mogadishu

Basketball og dødstrusler i Mogadishu

Her til morgen udbrød et lommefilosofisk medlem af Føljetons redaktion, at ”vi virkelig skal være glade for at være født i et land som Danmark”. Det kan der være noget om, for hvis man er født i Somalia og tilfældigvis er født som kvinde, så må man for eksempel ikke gå til basketball. The New Yorker fortæller her om basketballspilleren Aisha, der får dødstrusler fra terrorister, fordi de mener, muslimske kvinder ikke må dyrke sport. Fortællingen fik os til at tænke på den her fine artikel fra Politiken, der godt nok er fem år gammel, men som skildrer den samme vanvittige problematik.

Foto: Scanpix

Der ér videnskab, der modsiger klimaforandringer. Men…

Der ér videnskab, der modsiger klimaforandringer. Men…

Der er klimafornægtere nok i denne verden. For pokker, en af dem er oven i købet blevet præsident for verdens mægtigste nation. Men selv om videnskaben i helt overvældende grad peger på, at klimaforandringerne er her, og at de er menneskeskabte, så er der faktisk også videnskab i anerkendte tidsskrifter, der viser det modsatte. Problemet er bare, at det ikke er særlig god videnskab. Den amerikanske klimaforsker Katharine Hayhoe har sammen med sit hold gennemgået de 38 videnskabelige artikler fra det sidste årti, der har talt imod menneskeskabt global opvarmning. Fælles for artiklerne er, at de alle har fejl i sig. Så nu skal klimafornægterne nok spænde sølvpapirhjelmen endnu strammere for at fastholde, at produktionen af deres aluminiums-hatte ikke har en del af skylden i, at isen smelter.

Foto: Scanpix

Japan har formet moderne gastronomi

Japan har formet moderne gastronomi

En ung, fattig føljetonjournalist besøgte Japan for nogle år siden, og fordi alle pengene lå som souvenirs i rygsækken, var det ikke just Kobe-kød og sake, der blev prioriteret højest. Det fortryder journalisten bitterligt den dag i dag, for det japanske køkken er både udsøgt og verdenskendt for sin høje kvalitet. Faktisk har den japanske gastronomi formet hele klodens luksus madvaner de sidste 50 år, og det kan du læse om i Eaters velskrevne og mundvandsfremkaldende longread lige her.

Foto: Scanpix

Findes integrationproblemets svar på en lille græsk ø?

Findes integrationproblemets svar på en lille græsk ø? 

Siden flygtningekrisen brød ud i lys luge i 2015, har mange danske politikere stort set kun haft to ting i tankerne: Hvordan undgår vi, at flygtningene kommer til Danmark, og hvis de kommer alligevel, hvordan får vi dem så hjem igen? Måske skulle politikerne i stedet have stillet sig et andet spørgsmål. Fx det spørgsmål, som man har stillet sig selv på den lille ø Tilos i Grækenland: Hvordan gør vi dem, der kommer hertil, en integreret og vigtig del af samfundet? I dag er 20 procent af befolkningen på Tilos flygtninge. Det lyder farligt, men det er det ikke. Tværtimod har de nye beboere beriget det lille ø-samfund, men det er ikke sket af sig selv. Tilos har en tretrinsstrategi for, hvordan nytilkomne skal integreres. Det første trin er fx at få de lokale til at acceptere flygtningene. Det kunne vi måske godt lære noget af…

Vis mig, hvad du sælger, og jeg skal sige dig, hvem du er

Vis mig, hvad du sælger, og jeg skal sige dig, hvem du er

Folk sælger de mærkeligste ting. Men hvad der er mærkeligt for én, kan have været det vigtigste i verden for en anden. Faktisk kan salgsannoncer fortælle utrolig meget om sælgeren selv. Hvad er det, de sælger, og hvorfor sælger de det? Information har i en serie stillet netop disse spørgsmål til en række sælgere, og det er der kommet nogle rigtig fine artikler ud af. Fx den her om Magnus Stampe, der efter at have brugt over 1000 timer med computerspillet League of Legends nu sælger sin spilkarakter. 

Et sidste ord

Det er sjældent, at reklamer for kød er sjovere, end politiet tillader: Men et middagsselskab med Jesus, L. Ron Hubbard, Thor og Zeus – og en kvindelig ateist – har fået krænkelsesprædikanterne til at se rødt. Velbekomme!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12