9. april 2019

Næste udgave 03:20:08

FILE PHOTO: U.S. President Donald Trump addresses the Republican Jewish Coalition 2019 Annual Leadership Meeting in Las Vegas, Nevada, U.S., April 6, 2019. REUTERS/Kevin Lamarque/File Photo

Kære læser

I høgenes kløer

Man kan sige meget om USA, men et subtilt land, det er det altså ikke. Således heller ikke, når de skal finde på udenrigspolitiske metaforer. Når man skal beskrive, hvor krigsliderlig en amerikansk beslutningstager er, gør man det ved at tildele vedkommende en fuglerace. Der er høgene, de aggressive rovfugle, og så er der duerne, […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Trump stempler Irans revolutionsgarde som en terrorgruppe. Det er første gang i USA’s historie, at de sætter dele af en anden nations militær på terrorlisten. Trump fortalte i en meddelelse, at beslutningen er en ”anerkendelse af den realitet,” at den iranske stat støtter terror, og at revolutionsgarden tager aktivt del i terroroperationer. Iran har som modsvar stemplet dele af USA’s militær som en terrororganisation.

2

Postnord fyrer direktør. En enig bestyrelse har valgt at fyre den øverste chef for den dansk-svenske postgigant Postnord. Den nuværende landechef for Postnord Sverige, Annemarie Gardshol, tiltræder i stedet som konstitueret koncernchef. I 2018 omsatte det skandaleramte Postnord for 37,7 mia. svenske kroner og fik et nettounderskud på 1,1 mia. svenske kroner.

3

Varmen forandrer Arktis for altid. Forskere har analyseret udviklingen i Arktis henover 46 år og konkluderer, at ”klimaforandringerne er på steroider”. Der er allerede blevet grønnere, det regner oftere, og blomsterne springer pludselig ud tidligere på året. Perspektivet er dystert: Specialiserede dyr, planter og insekter, der i dag lever i Arktis, er ved at blive erstattet af arter, der normalt lever længere sydpå.

4

Theresa May mødes med Merkel og Macron. Den britiske premierminister tager i dag på charmeoffensiv til Tyskland og Frankrig for at overbevise lederne af de to europæiske stormagter om, at der er brug for endnu en udsættelse af brexit. EU’s ledere mødes i morgen på et topmøde for at beslutte, hvorvidt man vil tillade udsættelsen. Senest har chefforhandleren for EU antydet, at briterne nok ikke får en lang udsættelse med mindre de går med i en toldunion.

5

Fire ud af fem pædagoger mangler tid. De senere års besparelser i de kommunale daginstitutioner betyder, at langt de fleste pædagoger nu savner tilstrækkelig tid til børnene, viser en ny undersøgelse. Børne- og socialminister Mai Mercado (K) erkender problemet men afviser fortsat at indføre minimumsnormeringer, som tusindvis af forældre demonstrerede for i weekenden.

Nyhedsanalyse

DF’erne kan kendes på deres venner i Bruxelles

Af Lars Trier Mogensen
Højreskred: Før briterne overhovedet har sagt farvel til EU-samarbejdet, er Dansk Folkeparti blevet skubbet et ordentligt nøk længere til højre. Efter en periode, hvor DF’erne har siddet i parlamentarisk gruppe i Bruxelles og Strasbourg med bl.a. de konservative fra Storbritannien, har partiet nu allieret sig med tre andre EU- og indvandringskritiske partier – anført af […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Spanish artist Miquel Barcelo works on his ceiling painting on the dome of Room XX at the European headquarters of the United Nations in Geneva in this undated handout photo. Barcelo was commissioned by Fundacion ONUART on the sixtieth anniversary of the Universal Decloration of Human Rights to undertake the most extensive work of art in the history of the United Nations at the venue for the Human Rights Council which will be inaugurated on November 18, 2008 by UN Secretary General Ban Ki-Moon. Barcelo used over one hundred tones of paint with pigments from all corners of the globe on the enormous 1500 metres squared dome. REUTERS/HO/ONUART-Agusti Torres (SWITZERLAND) MANDATORY CREDIT

Malingens hemmeligheder

Malingens hemmeligheder

Hvis man virkelig gerne vil tage magien ud af malingens kunst, så kan man sige, det handler om at duppe noget glorificeret, farvet lim op på et lærred. Men faktisk tager det ikke magien ud af malerkunsten at gå mere teoretisk til værks med, hvordan de forskellige slags maling fungerer. Snarere tværtimod. Den her artikel om maling har i hvert fald noget poetisk over sig.

Galathea 3, togtben 5. Roseobacterbakterier. Atalnterhavet ud for Vestafrika.

En resistent dræber

En resistent dræber

Her er lidt til hypokonderne: Har du hørt om candida auris? Nej? Nå, men det er bare en vildt farlig svampebakterie, der ubemærket har spredt sig verden over. Forleden blev en mand indlagt med bakterien i New York. Han døde, men det gjorde bakterien ikke. Den var så massivt til stede i mandens lejlighed, at myndighederne måtte have en specialenhed ud og gøre rent og rive noget af loftet ned og brække gulvbrædder op for at få bugt med den. Åh ja, og forresten: Den er resistent overfor konventionel svampedræbende medicin. God tirsdag!

[Tirsdag] Lån smykker af staten

Lån kostbare smykker af staten

Det her var nyt for os: Man kan låne lækre kostbare smykker gennem Statens Kunstfonds smykkeudlån – helt gratis. Det eneste der kræves er, at man har en helt særlig lejlighed at tage dem på til. Hvorvidt det er en legitim undskyldning at have brug for at pynte sig for at komme igennem en røvsyg mandag, melder historien ikke noget om. Du kan hoppe direkte ind og låne smykker her.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12