9. januar 2019

Næste udgave 03:20:08

TOPSHOT - US President Donald Trump delivers a televised address to the nation on funding for a border wall from the Oval Office of the White House in Washington DC on January 8, 2019. - Trump demanded $5.7 billion to fund a wall on the US-Mexico border in his first televised Oval Office address Tuesday, describing a "growing crisis" of illegal immigration hurting millions of Americans. The president stopped short of calling for a much-touted state of emergency, instead appealing to the need to slash the cost of the illegal drug trade, which he put at $500 billion a year. "There is a growing humanitarian and security crisis at our southern border. Every day customs and border patrol agents encounter thousands of illegal immigrants trying to enter our country, " Trump said. (Photo by CARLOS BARRIA / POOL / AFP)

Kære læser

Kupforsøg med kaos

I nat har Trump med en direkte tv-tale til det amerikanske folk sat alt ind på at vinde et epokalt opgør: Hvis han lykkes med at gennemtvinge en ny multi-milliard-bevilling til opførelse af en grænsemur til Mexico, vil han ikke blot indfri sit signatur-valgløfte men også bevise over for alverden, at hans rå businessman-attitude virker […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

I et fælles brev fra Venstres gruppeformænd i regionerne opfordres Lars Løkke Rasmussen til at frede regionerne. Tilbage i 2011 bebudede den daværende sundhedsminister Bertel Haarder flankeret af statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regionerne skulle afskaffes ved begyndelsen af 2013. Sådan er det ikke gået, og siden har debatten ulmet i partiet.

2

Et nyt lovforslag fra Justitsministeriet skal sikre, at psykisk vold bliver straffet ligeså hårdt som fysisk vold. I en pressemeddelelse skriver Justitsministeriet, at psykisk vold skal kunne straffes med op til tre års fængsel. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil sende et signal om, at psykisk vold kan være lige så slemt som den fysiske vold. ”Denne form for vold har vi ikke været gode nok til at tage hånd om i samfundet. Vi har set på de blå mærker, men vi har glemt de ar på sjælen, der måske stikker langt dybere,” siger han.

3

Trump står fast på krav om grænsemur. Det stod klart, efter USA’s præsident, Donald Trump, natten til onsdag dansk tid holdt tale til nationen. Store dele af talen blev brugt på at male et dystert billede af situationen langs grænsen til Mexico og ”de tusinder af kriminelle,” der finder vej til USA hvert år samt den stigende narko- og menneskesmugling. ”Det er den tragiske virkelighed, vi lever i. Det er en krise for hjertet, det er en krise for sjælen. Det skal stoppes,” understregede præsidenten.

4

Svagere vækst efter handelskonflikt. Sådan lyder den seneste prognose fra Verdensbanken sent tirsdag aften. Ifølge rapporten ”Mørkere skyer” fra Verdensbanken vil verdens samlede bruttonationalprodukt (bnp) vokse med 2,9 pct. i 2019 og 2,8 pct. året efter, hvilket er væsentligt mindre end ventet. Årsagerne skal findes i øgede handelsspændinger og lavere produktion.

Nyhedsanalysen

Undergangsprofeten ler igen

Af Lasse Lavrsen
Så er den litterære bad boy nummer 1 tilbage. Det er næsten for nemt at kalde den franske superstjerneforfatter Michel Houellebecq for enfant terrible, men ud over at være skarp analytiker af vestens dekadence, morsom og forbandet velskrivende er det altså lige præcis, hvad han er. En provocateur og ja, så meget enfant terrible man […]
Læs mere

Martin Henriksen (DF) ved færgelejet i Kalvehave på Sydsjælland inden han skal besøge øen Lindholm fredag den 7. december 2018. Regeringen og Dansk Folkeparti har præsenteret en aftale om at flytte udviste kriminelle fra Kærshovedgård til øen Lindholm ved Stege.

‘Tag hjem, hvor I kommer fra’

Et godt råd til socialdemokraterne

Føljetons antropologi-studerende studentermedhjælper Anne siger godt nok, at ”alle” skriver speciale om det her emne for tiden, men ikke desto mindre: I sin nye bog Go back where you came from indkredser den amerikanske historiker og redaktør Sasha Polakow-Suransky, hvordan indvandringsfjendske partier har forvandlet Europas politiske landskab. Det er dem og ikke flygtninge eller islam, der udgør den største trussel mod vores demokratier, er hans pointe. DJØF-bladet har et udmærket interview med ham, og han er temmelig velbevandret i Dansk Folkepartis gøren og laden de seneste 20 år, viser det sig. Hans konklusion er, at midterpartierne bør kunne tage tidens udfordringer alvorligt men stadig stå fast på basale demokratiske principper. ”Det kræver, at man – og her tænker jeg især på de danske socialdemokrater – beslutter sig for, om man vil vinde det næste valg for enhver pris eller forsøge at vende et farligt værdimæssigt skred og dermed samfundsudviklingen på længere sigt.” Hørt.

Klatre-kunsttyven fra Paris

Klatre-kunsttyven fra Paris

Vi vil nødigt glorificere kriminalitet, men vi kan altså ikke undsige os, at vi bliver en smule draget, når vi læser om klatre- som kunsttyve. Den parisiske tyv Vjeran Tomic tilhørte begge kategorier, og derfor var det svært selv for hans ofre ikke at blive draget af hans ugerninger: ”Jeg vidste ikke noget om min tyv, men jeg havde respekt for hans stil,” fortæller designeren Philippe Starck, der havde besøg af Tomic. The New Yorker har haft en lang brevkorrespondance med Tomic, og det er blevet til fortællingen om Tomics karriere, der kulminerede i en af denne generations største kunsttyverier.

I Frederiksberg Antikvariat ligger bøgerne i meterhøje stakke.

Virginia Woolf, Anton Chekov og Agatha Christie er nu frit tilgængeligt

 Virginia Woolf, Anton Tjekhov og Agatha Christie er nu frit tilgængelige

Da vi trådte ind i det nyt år, ophørte en masse amerikanske bøger, film og musik med at være beskyttet af loven om ophavsret. Det er første gang i tyve år, at en så stor mængde kunst pludselig er frit tilgængelig. Årsagen er en ændring, som amerikanerne lavede i deres lov om ophavsret i 1998. Det fatter vi ikke så meget af, men vi fatter, at værker af fx Virginia Woolf, Anton Tjekhov, Agatha Christie og Arthur Conan Doyle nu er helt gratis at dykke ned i.

Et sidste ord

I 2005 lavede den dansk-norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset en ret fed permanent installation, Prada Marfa, langt ude ved Highway 90 i Texas. Her 14 år senere er den med i tv-serien The Simpsons. Kan man nå højere?

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12