Kronisk træthed er en diagnose, der skiller patienter og læger. Patienterne føler sig misforståede og fejlbehandlede. Spørger man lægerne, fejler de intet som helst. Så skulle det da være noget med hovedet. Alligevel beskriver dokumentaren Unrest, hvordan den energiske ph.d.-studerende Jennifer Brea pludselig en dag blev så træt, at hun måtte lægge sig på gulvet og ikke kunne rejse sig igen. Og at hun var for træt til at lukke sine øjne. Ifølge hende selv og flere eksperter i filmen lider hun af myalgisk encephalomyelitis, et kronisk træthedssyndrom, som især i Danmark er helt og aldeles misforstået af sundhedsvæsenet. På verdensplan lider cirka 17 millioner mennesker af diagnosen, ifølge filmen. Men i stedet for at få medicinsk behandling bliver patienterne ofte set som psykisk syge.
Danmark fremhæves som et de værste lande at være kronisk træt i. Filmen fortæller, hvordan 24-årige Karina Hansen blev hentet af politiet og tvangsindlagt.
Unrest – Nordisk Film Dagmar – kl. 19 + mød instruktøren.