Fredag 24. marts 2017

Næste udgave 03:20:08

Køerne tilbage til markerne. Færre og færre køer, som de her på en mark ved Vester Vedsted syd for Ribe i dag, får lov at komme ud på marken, selvom de trives dårligere og bliver mere syge, hvis de bliver i stalden sommeren over. Derfor har 83.000 danskere indtil nu skrevet under på en støtteerklæring om de danske køers ret til at komme på græs. Senest på weekendens landskue i Herning. Kun godt halvdelen af de 600.000 danske malkekøer kommer i dag ud på marken i sommerhalvåret %D0 for bare tre år gumlede 3 ud af 4 køer græs i det fri hele sommeren, ifølge Dyrenes Beskyttelse, som står bag underskriftsindsamlingen. Årsagen er nye staldsystemer og automatiske malkesystemer og større og større bedrifter, som mange landmænd ikke mener kan kombineres med fritgående køer på marken. Dyrenes Beskyttelse fortsætter med at samle underskrifter ind på dyrskuer og på hjemmesiden www.dyrenes-beskyttelse.dk frem til 1. oktober, hvor underskifterne sendes til politikerne på Christiansborg med en opfordring til at lave en lov, som sikrer køerne retten til at komme på græs minimum 150 dage hver sommer.

Kære læser

Oprør fra udkanten

Kender du en rigtig storbytosse? Ja, det tror vi nok, du gør. Sådan én, der går  mere op i fancy cykelbroer end flade motorveje og er fuldstændig flyvende ligeglad med portionernes størrelse, så længe maden er kompromisløst øko-vegansk. Storbytossens modsætning er mere velbeskrevet: Landsbytossen har siden Fremskridtspartiets gennembrud i 1973 præget dansk politik. Landsbytossen siger […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

3

Trump kræver afstemning af ny sundhedsreform gennemført. Trump nægter at forhandle mere om ny sundhedsreform, der skal erstatte Obamacare. Afstemningen skulle have fundet sted torsdag, men blev på grund af interne stridigheder hos republikanerne udskudt. Men Trump nægter at vente og kræver den gennemført fredag.

4

Mubarak bliver løsladt. Efter seks år i fængsel blev Egyptens tidligere præsident frifundet for drab på cirka 850 af de demonstranter, som gjorde en ende på hans regime i 2011. I dag kan Hosni Mubarak så forlade det militærhospital, hvor han har siddet til fange, og køre hjem til sin villa.

5

Tibetsag får konsekvenser for politiet. Politiets behandling af demonstranter med tibetanske flag ved det kinesiske statsbesøg tilbage i 2015 har fået konsekvenser. Opstramningen består blandt andet i, at jurister og ledende politifolk skal kontrollere planer i forbindelse med større indsatser.

Nyhedsanalysen

Brev til den unge Pernille Vermund

En, der også har været ung engang, er Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund. Da hun som 25-årig tog afgang fra Arkitektskolen i København, gjorde hun det med en løfterig og sympatisk afgangsopgave – ‘Ungdomsboliger for asylansøgere’, hed den. I et brev skibet af sted gennem tid og rum forklarer Oliver Stilling den unge Vermund anno 2001, hvorfor det lille digitale medie Føljeton i det herrens år 2017 arbejder på at få virkeliggjort det gamle skoleprojekt.

Af Oliver Stilling
Hovedstadsområdet, 24. marts 2017   Kære unge Pernille Vermund i 2001 Jeg skriver til dig gennem tid og rum for at fortælle dig noget, som jeg tror, vil fylde dig med stolthed. Du er ikke mere end lige blevet færdig på Arkitektskolen i København, og jeg ved, hvor meget det betyder meget for dig. Det har […]
Læs mere

Kulturudvalget

At prædike for de allerede overbeviste

Kunst skal ikke reflektere dagsordenen, men selve tiden. Alt andet graver grøfter, peger fingre og er for let at afvise som fake news og venstreorienteret nonsens. Politisk kunst, der vil bekæmpe politisk intolerance, har det med at gøre det modsatte.

Det bedste vi har set

Twitter-krig i SF

Twitter-krig i SF. De seneste døgn har været turbulente i SF. Interne uenigheder har nok en gang splittet partiet – denne gang åbent for offentligheden på Twitter. Stridighederne startede onsdag, da det stod klart, at SF støtter regeringens forslag om en såkaldt ‘nødbremse’, der skal gøre det lovligt at afvise flygtningebørn ved grænsen. Det fik prominente SF-figurer som Özlem Cekic og Margrete Auken til åbent at fare i flæsket på egne partifæller. Konflikten eskalerede torsdag, da Özlem Cekic efter et tweet med ordlyden: ”Det er børn, I snakker om for hulen. Børn!!”, meldte sig ud af partiet i protest. Efterspillet er blevet, at SF’s gruppeformand, Jacob Mark – efter at have forsvaret forslaget med næb og klør – her til morgen meldte ud, at partiet alligevel ikke støtter ‘nødbremsen’ i sin nuværende form. Bare de selv kan finde ud af det.

En bonsai på bjergtoppen

En bonsai på bjergtoppen. Du er et menneske, så du kender følelsen: det er ret tilfredsstillende at se noget for sig og så bagefter få det gennemført. Det må være sådan, det er at være revisor; nogen kommer med en Ikea-pose fuld af krøllede bilag, og så er det bare at skabe overblik. Sådan har det nok også været for den japanske kunstner (og tidligere botaniker) Azuma Makoto, da han fik placeret et fem meter højt bonsai-træ på en af øen Hokkaidos sneklædte bjergtoppe. Nogen skal jo gøre det. Billederne er smukke, og det er videoen også.

Manden der ville henrettes

Manden der ville henrettes. Festivalen lakker mod enden, men før biograferne lukker ned for dokumentarvisningerne, bliver vi lige nødt til at give et shout out til DR. Under festivalen har de lagt ældre dokumentarer, nogle af dem tidligere CPH:DOX-hits, ud til streaming på nettet. Der er guld imellem. For eksempel The Fear of 13, der på dansk har fået den kliklokkende titel Manden der ville henrettes. Det er sådan en sand historie, der lever op til flosklen stranger than fiction. Den er fortalt, næsten i én lang monolog, af den dødsdømte fange Nick Harris, der i 15 år har kæmpet for at få sin sag genoptaget og få lavet en DNA-test, og da det ikke lykkes, beder om bare at få det overstået. At blive henrettet her og nu. Sådan en mand kan da ikke være skyldig, eller hvad? Nick Harris har ikke bare en bogstavelig talt utrolig historie, han er også en historiefortæller af Guds nåde. Og igen, man tror det er løgn, men hans oplevelser er ikke enestående. Da DNA-teknologi gjorde det muligt at efterprøve gamle kriminalsager, blev hordevis af dødsdømte fanger løsladt i USA. Mange af dem nåede det ikke, før det var for sent. Og mindst 4 procent af alle indsatte på dødsgangen er uskyldige. Men det vil aldrig blive opdaget, og de vil aldrig blive frikendt,  lyder vurderingen i en undersøgelse fra 2014. Scarier than fiction.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12