Torsdag den 7. august

Læger uden Grænser kalder nødhjælpsuddeling i Gaza “orkestreret drab”.

Trumps nye toldsatser træder i kraft.

Mere end 1.800 brandfolk er sendt ud for at slukke årets hidtil største skovbrande i Frankrig.

Indiens premierminister Narendra Modi besøger Kina for første gang i syv år.

Den italienske regering godkender byggeriet af ny bro fra Sicilien til fastlandet.

OpenAI tilbyder USA’s føderale agenturer et års forbrug af ChatGPT Enterprise for én dollar.

Ingen kvinder med brystkræft har gjort brug af det, Brystkræftforeningen kalder et “skintilbud” om behandling i udlandet.

Kunstig intelligens er den nye afgud – og det er lige til at få sved på panden over.

At være offline eller online er “(…) forskellen mellem at glide på termiske strømme af privat tænkning eller drøne afsted på skinner, drevet frem af den påtrængende nødvendighed af at høre andre folks meninger,” konstaterer skribenten Rafael Behr i The Guardian. Han reflekterer over teknologiens informationsoverloadende og uafbrudte oprør mod verden (og demokratiet), som vi kender den: “Vi kan tilpasse os tsunamien af ekstra stimuli, ligesom vi tilpassede os livet i byerne efter århundreder på landet. Men sådanne accelererede transitioner er turbulente, stressende og som regel voldelige.”

Hvordan påvirker man forhandlinger, når man ikke er inviteret til dem? I Altingets klimapodcast Aftryk fortæller klimaaktivist Caroline Besserman om at stå uden for magten og at veksle mellem den ‘søde’ og den radikale aktivisme. For hvis politikerne ikke reagerer, når man synger slagsange, må man gribe efter nye værktøjer. Sidste oktober blev det værktøj en sultestrejke af 11 flyverdragtklædte aktivister. Sultestrejken blev kritiseret for at skubbe folk væk fra klimabevægelsen, men Besserman påpeger, at det af og til er nødvendigt at skrue bissen på: “Risikoen ved den søde aktivisme er lige så slem, fordi risikoen er, at der ikke sker noget.”

“Militæret forsøger ikke blot at tiltrække tech-virksomheder fra Silicon Valley. I Trump-æraen er det lykkedes militæret at rekruttere dem.” The New York Times beskriver, hvordan OpenAI, Meta og alle de andre techgiganter ikke bare støtter Trumps udenrigspolitik, men også aktivt finansierer krudt og kugler i Ukraine og Gaza – og er stolte af det. Pinligt. “De indså, at det ikke længere var teoretisk, at den næste krig ville blive vundet af det militær, der havde de mest avancerede teknologier.”

+ Apropos: ‘Israel benytter Microsofts cloud til omfattende overvågning af palæstinenserne‘.

Debatten om Pikachus køn stopper aldrig.