Weekend den 10. oktober

Karl Ove Knausgårds femte selvstændige roman i serien Morgenstjernen er i dag fredag udkommet på dansk. Arendal, som den hedder, har indtil videre mest fået roser. Med forbehold: “Der er lidt skuffende at sige, at der ikke sker afgørende nyt.”

Poyâ Pâkzâd er en af de skarpeste skribenter om Gaza, og på Føljeton er vi heldige at have fået lov til at udgive hans daglige briefs. Vi kalder dem en metodisk gennemgang af mediernes Gaza-dækning, og når vi siger metodisk, så mener vi metodisk.

En hel del nobelpriser er blevet uddelt, men ikke til den ene vinder i medicinkategorien. Immunologen Fred Ramsdell ved måske slet ikke, at han har fået den. Ifølge kollegerne “lever han sit bedste liv” og er “off the grid”. Formentlig på backpacking i Idaho.

79-årige Craig bliver kaldt techfeen af sine naboer. Han reparerer gamle computere og giver dem til folk, der ikke har råd. “Der er mange ansatte i dagligvarebutikker, mange ansatte i fastfoodrestauranter, mennesker, som jeg ved arbejder for mindstelønnen.” Fint.

Lidt mere opløftende at gå på weekend på: Dolly Parton er ikke død, hvis man skulle have troet det. “Ser jeg syg ud? Jeg arbejder hårdt her … Jeg er ikke klar til at dø endnu. Jeg tror ikke, Gud er færdig med mig, og jeg er ikke færdig med at arbejde.”

Bad Bunny har skabt rav i den hos højrefløjen i USA. Han er nemlig alt, hvad MAGA hader. Og nu skal han optræde ved amerikanernes største og vigtigste begivenhed: Super Bowl.

“De siger, han var racist som teenager. Han siger, det var drengestreger.” Historiker David Runciman (ham der går ind for stemmeret til unge) anmelder den nye bog Between the Waves af Tom Tague om Storbritanniens turbulente forhold til EU. Citatet handler om den højreorienterede Reform-leder Nigel Farage, der som ung knøs stemte grønt.

Trump vandt ikke Nobels fredspris, og gudskelov for det, men hans desperate drømme har alligevel vist sig brugbare, skriver The Atlantic. “Det er klart, at Trumps desperate tørst efter at vinde den her pris hænger sammen med hans generelle umættelige behov for at blive smigret og rost – et ønske, der fører til mange dårlige valg … Men i dette tilfælde kan det tilskrives at have inspireret hans mest konstruktive, prosociale impulser som præsident.” Det kan man så være enig eller uenig i.

Hvis man har oplevet Lasse Lavrsen, Dagbladet Informations største stilist, ved semi- eller kvasifestlige lejligheder, hvor musikken ikke er så høj, at man ikke kan føre en samtale, har man muligvis set ham konversere endeløst med folk på tomandshånd. Han berører morsomt problematikken i denne klumme, som er en del af serien ‘Sådan begår man sig i moderne tider’.

Begge bogaktuelle Kristina Stoltz og Liv Helm er fremragende gæster i Nanna Mogensens program Skønlitteratur på P1. Om at se den unge pige i sig selv udefra og mange år senere.

‘Great works, in focus’ hedder et tilbagevendende redaktionelt element i Washington Post, og værket, der er i fokus her, er Pierre Bonnards maleri Jeune femme écrivant fra 1908. Og som en af avisens læsere skriver i kommentarfeltet: “Jeg ved ikke meget om kunst eller kunsthistorie. Men hvad jeg ved er, at Sebastian Smee er en lysets engel i denne mørke, dystopiske verden. Han skriverier skaber glæde, inspiration og nye ideer!”

Føljetons eget fremragende økonomi-nyhedsbrev Ude af kurs er på gaden igen. Det er skrevet af Marie Hedegaard og Jonas Lodahl, og hvis vi ellers skal nævne de navne, som omtales i denne udgave, må det blive Naomi Klein, Philip Grant, David Harvey, Poyâ Pâkzâd, Jeffrey M. Chwieroth, Ismail Pasha, John Maynard Keynes, Harry Dexter White, Ed Yarden, Dani Rodrik, Friedrich Hayek, Margaret Thatcher, Joseph Stieglitz og Nathan Rothschild. Tryk og læs (og doner, hvis du er i det humør).

Ja, det er virkelig hvor idiokratiet starter.