Weekend den 17. januar

Mere end 100 mennesker er dræbt i Gaza, siden våbenhvilen blev indgået.

François Bayrou, Frankrigs nye premierminister, undgår mistillidsvotum og får lov til at beholde posten lidt endnu.

Tre af Navalnyjs advokater er blevet dømt til fængsel.

Om 10 år kan der mangle 23.000 ansatte i ældreplejen, viser ny undersøgelse.

Den britiske regering igangsætter undersøgelser om misbrug af børn og grooming – efter pres fra Elon Musk.

Interessen for atomenergi er på sit højeste siden 1970’erne, skriver Det Internationale Energiagentur (IEA) i ny rapport.

Moesgaard Museum hedder fremover bare Moesgaard.

En ellers god dag sluttede lidt dårligt. Den store amerikanske filminstruktør David Lynch døde torsdag efter nogen tids sygdom. Som en teenager, vi kender, der er en meget stor beundrer af Lynch, sagde: “Nu er det nok Martin Scorsese, der er den største nulevende filminstruktør.” Fin nekrolog i New York Magazine.

+ Christian Monggaards interview med David Lynch i Information (2007): “Vi har vores verden. Og der er spor i verden. Og vi er som detektiver”.

++ Fremragende artikel (blød betalingsmur) i Vanity Fair (2017): ‘Bag skabelsen af Mulholland Drive, David Lynch’ mørke freudianske mesterværk.’

+++ (Amerikansk) tv-indslag af ældre dato om Japans totale opslugning af hans tv-serie Twin Peaks.

++++ David Lynch som gæst hos Mikael Bertelsen i Den 11. time på DR2 i 2007.

+++++ Scene for scene med Lynch. Vigtigt (!) BBC-interview fra 1999.

++++++ Angelo Badalamenti forklarer, hvordan han skrev ”Laura Palmer’s Theme” til Twin Peaks.

Det er ikke, fordi vi ser så meget til Lars Trier Mogensen her på Føljetons hovedkontor. Men at dømme på hans stemme i ‘Guld og grønne skove’, som han beværter på P1, lyder det, som om han har det godt. Seneste udgave er ret fortræffelig. Først har Mogensen besøg af et hold geologer med professor Minik Rosing i spidsen (de taler om Grønlands mineraler). Dernæst snakker han med Oskar Dahlin fra Lærlinge for bæredygtighed og Klara Sørensen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som er medforfattere til den lille vigtige bog Bevaringsværdig byggebranche, der udkommer i dag og kan findes lige her. Byggebranchen sviner, som var det landbruget.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi befinder os i en kold og temmelig grå januar. Måske lige med undtagelse af den latinamerikanske stjerne Bad Bunny. Den 5. januar udgav musikeren, der flere år i træk har været den mest streamede kunstner på verdensplan, albummet DeBÍ TiRAR MáS FOToS (“Jeg skulle have taget flere billeder”). Albummet er en decideret kærlighedserklæring til Puerto Rico og spænder genremæssigt over flere årtiers latinamerikansk musik. I forbindelse med albumudgivelsen har Bad Bunny talt med The New York Times om at vende hjem, både fysisk og musikalsk, ikke at lave musik til “alle”, men at sætte sin lid til latinamerikansk musik. Så gør da din fredag lidt solrigere og lyt til albummet.

+ Kan du ikke danse salsa, frygt ej. Her er en guide.

“Se, hvor mange mennesker, der synes om mig, og gerne vil bruge deres tid sammen med mig!” Okay, sætningen er måske lidt pinagtig, men også tilpas retvisende. Venskaber har nemlig fået et ret markant statusløft her i det 21. århundrede, og forskning peger på, at vi er begyndt at vægte venskaber højere end romantisk kærlighed. Udover de sociale mediers indpas på synligheden af relationer med fx Snapchats “snap map” og antallet af Facebook-venner, kommer venskabets nye sociale status som følge af en erkendelse af, at kernefamilien og parforholdet ikke er alfa omega i vores liv, skriver ph.d. Marie-Elisabeth Pihl hos Videnskab.dk. At have venner er så at sige blevet “hot”.

“Enhver avis, fra første til sidste linje, er intet andet end en rædselsserviet. Krig, kriminalitet, tyverier, promiskuitet, tortur, prinsers forbrydelser, nationers forbrydelser, enkeltpersoners forbrydelser, en berusende omgang universel grusomhed. Og dette er den fæle aperitif, som det civiliserede menneske indtager til morgenmad hver eneste morgen … Jeg forstår ikke, hvordan en ren hånd kan røre en avis uden en krampetrækning af afsky.” Charles Baudelaire havde ikke meget til overs for avisen som medie tilbage i 1860’erne. Han var dog ikke ene om det. Mange samtidige forfattere så på avisen som et samfundsmæssigt onde, der ville forsøge at erstatte bogen og udviske litteraturen. Herligt essay i Aeon om, hvordan avisen vandt indpas og blev modernitetens absolutte markør.

Hannah Arendt – den store tænker og politolog har flere fans på Føljetons redaktion. Poetry Magazine har en fin tekst om, hvordan poesien gav hende mulighed for at tænke på en anden måde, når hendes egentlige disciplin, filosofien, føltes begrænsende.

Bolig eller baby? Den unge generation har ikke længere råd til nogen af delene.