5. september 2023

Garvede naturelskere vil allerede vide, at det faktisk ikke er ulven, vi skal frygte, men snarere invasive arter såsom bisamrotte (Ondatra zibethicus) og sumpbæver (Myocastor coypus). I en ny rapport fra FN’s biodiversitetspanel IPBES opridses det da også, hvor stor skade invasive arter gør. Eksempelvis på økonomien, der årligt taber 423 mia. dollars – et beløb, der tilmed er blevet firedoblet hvert årti siden 1970.

Sammenlagt menes mere end 37.000 invasive arter at være blevet introduceret til forskellige økosystemer som følge af menneskelig aktivitet. Og det er altså ikke bare naturen, det går hårdt ud over, men også os selv. Fødevareproduktionen risikerer at blive ramt, ligesom flere sygdomme frygtes at sprede sig. Ja, behøver vi overhovedet at sige, at det er noget lort med en større biodiversitetskrise?

+ I Storbritannien (og resten af Europa) står de hjemmehørende bier til at blive udkonkurreret af hvepsen Vespa velutina.

++ I Australien er det vilde katte, der er et problem.

+++ Quiztid: Hvor mange invasive arter i Danmark kan du opremse?

Så er der dårligt nyt om Danmarks såkaldt grønne vækst: Ifølge Videnskab.dk viser et nyt studie nemlig, at det stadig går alt for langsomt med at nå klimamålene. Eller som en af forskerne bag mere bramfrit udtrykker det: “Det er i bund og grund greenwashing”.

+ Politisk økonom Geoff Mann i London Review of Books: “Vi gør måske ikke klimaforandringer til nær så stort et problem, som vi burde.”

Hvad er vigtigst: En over 1.400 år gammel gravplads, der er på UNESCO’s verdenskulturarvsliste – eller en ny motorvejsbro? I Kairo er svaret lidt overraskende blevet det sidstnævnte. Med præsident Abdel Fatah al-Sisi byggemani er selv den historiske al-Qarafa-gravplads – også kendt som “City of the Dead” – nemlig truet af nedrivninger. Og det går altså både udover de gamle mausoleer samt de godt 13.000 levende mennesker, der stadig bor i de dødes by. Interessant reportage i Eftertryk.

Krig er ikke godt for noget. Eller, det skulle da lige være den ukrainske ortodokse kirke, der er blevet et nationalt samlingspunkt siden invasionens begyndelse. Heldigt nok opnåede kirken da også uafhængighed – eller autokefali, som det så fint hedder – fra den russiske ortodokse kirke tilbage i 2019. På det punkt er der altså ikke længere noget, der klemmer. Til gengæld er kirken stadig stokkonservativ med sine helt egne klerikale visioner for Ukraine. Som Politico opridser, får den derfor også en nøglerolle, når landets fremtid skal genopbygges efter krigen.