Onsdag morgen stod børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) klar foran en såkaldt isotoptavle i fysiklokalet på Mosedeskolen i Greve. Her præsenterede han regeringens vision for fremtidens folkeskole, der bl.a. skal have mere praktisk undervisning på skemaet og kortere skoledage.
Som statsminister Mette Frederiksen afslørede under sin åbningstale i Folketinget, vil de danske socialdemokrater altså sætte folkeskolen fri, hvilket indebærer at sløjfe ni ud af de ti af de mere end (hold fast) 4000 bindende og vejledende læringsmål, der er i dag.
+ Fagbladet Folkeskolen gennemgår regeringens 35 “mere eller mindre konkrete” tiltag.
++ Juniormesterlære, hvor en til to dage om ugen vil foregå i en virksomhed, er et af tilbuddene til skoletrætte elever. Men hvis eleverne starter i juniormesterlære, får de ikke en fuld afgangseksamen. “Det er godt nok tidligt, hvis man allerede i 7. klasse skal fravælge en boglig ungdomsuddannelse”, siger landsorganisationen Skole og Forældre til Skolemonitor (blød betalingsmur).
+++ Alt i alt lover udspillet godt. I hvert fald, hvis man spørger SF og Dansk Metal.
++++ Men hvem er det egentlig, der skal implementere regeringens drøm om en mere fri folkeskole? I 2030 vil der mangle 13.000 lærere, og antallet af ansøgere til læreruddannelsen falder. Det advarede Danske Professionshøjskoler om i Altinget, da Reformkommissionen i foråret kom med deres anbefalinger til velfærdsuddannelserne.