Selvom Donald Tusk mere eller mindre har erklæret valgsejr, er det ikke polske valg ikke afgjort endnu. Efter omkring 10 pct. af stemmerne er blevet talt op, går det dog i den rigtige retning for oppositionen, der står til at mønstre et flertal. Selvom regeringspartiet Lov og Retfærdighed – eller bare PiS – står til at blive det største parti, får de altså færre sæder end ved sidste valg.
Omkring 73 pct. af den polske befolkning har stemt, og det er den højeste vælgertilslutning siden 1989. Holder prognoserne, har den polske befolkning demonstrativt sagt fra over for PiS’ notoriske anti-LGBTQIA+-love, deres udemokratiske indskrænkning af domstolene, middelalderlige foreståelse af pressefrihed og xenofobiske væsen. Det endelige valgresultat forventes at være på plads i nat.
+ Overblik over valgkampen hos Vox.
++ Følg med i optællingerne på den polske nationale valgkomités hjemmeside.
+++ PiS har siddet på magten i otte år. Deutsche Welle opridser deres regeringstid.
++++ The Atlantic: PiS har gjort alt hvad de kan for at præge valget – fx er stemmerne i de områder, hvor de står stærkest vægtet højest.