I dag starter World Hydropower Congress i Bali. Det er en konference for vandenergi, hvor lande, der deler floder, kan indgå aftaler. Alle lande med floder satser i højere og højere grad på den effektive energikilde, som er en vigtig brik i den globale grønne omstilling. På konferencen skal lande og virksomheder også drøfte de problemstillinger, der bliver afledt af vandenergi. Verdensnaturfonden (WWF) har forud for konferencen udgivet en rapport, der rejser bekymringer om biodiversiteten i Mekong-floden, som løber langs flere lande i Sydøstasien. Ifølge rapporten er fiskebestanden i floden og de omkringliggende søer dalet, efter at der er blevet bygget hydroanlæg. Rapporten kritiserer, at anlæggene er blevet placeret uden nødvendig koordination.
+ Læs rapporten fra WWF her.
++ Se hvilke energikilder, der lige nu leverer strøm til verden på dette live-kort.
+++ National Geographic forklarer, hvordan hydroanlæg producerer strøm.