7. november 2023

Næste udgave 03:20:08

Craig Mokhiber, nu forhenværende FN-mand, som kaldte Israels fremfærd i Gaza for “en lærebog i folkedrab“ i sin afskedsbegæring.

Kære læser

En lærebog?

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, østrigeren Volker Türk, indleder i dag en fem dage lang rundrejse i Mellemøsten. Han starter i Cairo og skal videre til Rafah, som ligger på grænsen mellem Egypten og Gaza, hvorefter han flyver til Jordans hovedstad Amman. Verdensorganisationen FN har ikke lagt fingrene imellem i sin fordømmelse af den israelske hærs […]

Læs mere

Spisesedlen

1

Dødstal i Gaza stiger til over 10.000, anslår sundhedsministerium. (New York Times)

2

Børnehavebørn sidder i gennemsnit over 100 minutter foran skærmen dagligt. (Ritzau)

3

Mindre nitrat i drikkevandet kan give økonomisk gevinst og færre kræfttilfælde, viser ny forskning. (DR)

4

Netanyahu siger at Israel vil have det “overordnede sikkerhedsansvar” i Gaza efter krigen. (The Guardian)

5

Russiske luftangreb rammer Odessa og beskadiger kunstmuseum. (AFP)

6

Trump vidner i en af de mange retssager imod ham. (BBC)

7

Regeringen præsenterer sin nye 2030-plan for dansk økonomi. (TV 2)

Nærsynet

Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

Melonis albanske løsning

Selvom Italiens premierminister Giorgia Meloni fra det højreekstreme parti Fratelli d’Italia højt og helligt har lovet, at hun vil slå hårdt ned på immigrationen, har tallene hidtil sagt noget andet: Sammenlignet med sidste år er ankomsten af migranter til Italien i 2023 blevet næsten fordoblet. Og det vil Meloni – der under valgkampen ligefrem sagde, at man skulle synke de både, der reddede forliste mennesker – nu ikke have siddende på sig.

Mandag kunne den italienske premierminister sammen med sin albanske kollega Edi Rama fortælle, at Italien og Albanien har indgået en aftale om at bygge to migrantcentre i det nordvestlige Albanien, som skal huse asylansøgere, der har forsøgt at komme til Italien. Kort sagt har Italien nu gjort det, som både Danmark og Storbritannien har truet med i deres respektive Rwanda-planer. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt aftalen strider mod EU’s asyllovgivning.

+ Politico fortæller om aftalen.

++ Også Østrig arbejder med idéen om at sende asylansøgere til et tredjeland.

+++ Mens Frankrigs præsident Emmanuel Macron er på vej med et nyt, kontroversielt udspil på udlændingeområdet.

 

Analysen

Sergio Massa og Javier Milei. Foto: Luis Robayo Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix

Nyhedsanalyse

Vælger Argentina kaos eller status quo?

Der er præsidentvalg i Argentina, og efter argentinerne stemte sidste måned, er der nu kun to præsidentkandidater tilbage. Den 19. november bliver valget endeligt afgjort. Slaget står mellem den nuværende økonomiminister Sergio Massa, i folkemunde kaldet inflationsministeren, og populisten Javier Milei, der ikke rigtigt kan introduceres med bare én sætning. Ved valgrunden i oktober løb […]

Læs mere

Det bedste vi har set

Screenshots fra Kim Kardashians Instagram

Temperaturen stiger

Kim Kardashians tøjmærke Skims har lavet en ny bh med nipples. I reklamelaunchen fortæller Kardashian iført nipple, hvordan vi nu kan ligne nogen der fryser, uanset hvor meget varmere planeten bliver. Ret sjovt, men også ret problematisk. Seancen er det perfekte eksempel på greenwashing.

“De fleste holder stadig fast i den traditionelle forestilling om sædceller, der løber om kap for at trænge ind i og levere gener til et passivt æg. Forskere ved nu, at et æg udsender kemiske signaler, som tiltrækker sædceller, og at sædceller ikke så meget trænger ind i et æg, men snarere bevæger sig formålsløst i cirkler.” Winni Wintermeyer/Wall Street Journal

Ægte børn

Interessant overskrift hos The Wall Street Journal: Hvad hvis mænd kunne lave deres egne ægceller? Ny forskning har potentiale til at hjælpe fertilitetsudfordrede og homoseksuelle par med at få børn – og fjerne stigmatiseringen af donorer – men åbner også for en række etiske dilemmaer. Som universitetsprofessoren Gilbert Meilaender, der i sin tid har siddet i en ekspertgruppe under George Bush, siger: “Når du øver dig i at tænke på dit barn som produkt, er et af de første spørgsmål, du stiller, helt naturligt, om ikke vi skal prøve at skabe det bedste produkt vi kan?”

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

I lommen på Hummelgaard

Et nyt studie kommer med uheldig timing for det skandaleramte danske politivæsen: Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der skal holde betjentene i kort snor, er grundlæggende afhængig og dermed sandsynligvis farvet af justitsministerens interesser – mere end i Finland, Sverige, Kroatien, Slovakiet og Grækenland.

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12