Når landets sygeplejersker om halvanden uges tid møder på arbejde efter påskeferien, kan de glæde sig over en lønstigning på 4 pct. For få uger siden blev Regionerne og Sundhedskartellet – som sygeplejerskerne er en del af – enige om at uddele de første af de 6,8 mia. kroner, der skal bruges på at bekæmpe flugten fra velfærdsuddannelserne. Således står en medarbejder med en løn på 40.000 kroner til at få 1.600 kroner mere om måneden.
For sygeplejefagets vedkommende forlader omkring 18 pct. uddannelsen i løbet af det første år. I det hele taget er frafaldet i fag som sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver steget, og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) frygter “en perfekt storm”. Og så er der arbejdsmarkedet, hvor hver ottende sygeplejerske på bare et år har opsagt deres job. Hovedårsagen er ikke løn, men det stressende og udmattende arbejdsmiljø, som ingen rigtigt vil røre ved.
Det er for det meste skønt ukonkret, når virksomheder siger, at kunstig intelligens skal løse samfundets problemer. Men måske har Danmark hjælp at hente fra Novo Nordisks nye investeringseventyr i form af supercomputeren Gefion, som de netop har købt hos den amerikanske teknologigigant NVIDIA. Ene mand skal computeren “accelerere forskning og innovation inden for alt fra sundhed og biovidenskab til grøn omstilling og dermed understøtte udviklingen af innovative løsninger på verdens største problemer”.
Og måske har de faktisk løsningen til sygeplejerskerne. I denne uge kunne man læse, at NVIDIA er gået sammen med techvirksomheden Hippocratic AI om at tilbyde såkaldt generative AI-sygeplejersker – altså falske mennesker, som “altid er ledige”, og som arbejder for godt 60 kroner i timen.
Fra din iPad skal du kunne trykke dig ind på et møde med en læge, der selvfølgelig er kunstig, men ifølge Hippocratic lige så uddannet som din egen: Hver har de specialer i områder som brystkræft og koloskopi. Patienten i lanceringsvideoen smiler ikke synderligt meget. Men hun er heller ikke vred, som tonen ofte er, når man snakker om at erstatte sygepersonel med robotter eller andre former for kunstig intelligens.
Formålet er selvfølgelig at lette noget af arbejdspresset i sundhedssektoren; Hippocratic siger ligeud, at de vil underbyde rigtige mennesker. Tilmed påstår de, at de kunstige sygeplejersker “lige akkurat” får samme vurderinger som rigtige mennesker, når der skal uddeles stjerner. Og egentlig er det jo heller ikke så langt fra virkeligheden: Vi kan i forvejen hyre og fyre rengøringsmedarbejdere på nettet.
Den slags teknologi er ofte ledsaget af frygten for, at omsorgen forsvinder. Men overraskende nok klinger det ikke så godt med den opfattelse, plejemodtagerne selv har: I 2019 fandt et hold forskere på baggrund af tal fra Eurobarometer frem til, at dem, der selv modtager pleje – typisk de ældre – er mere åbne over for robotter end andre grupper i samfundet. Ifølge forskerne “negligerer vi pensionisternes egen vilje” ved ikke at spørge dem selv:
“Man kan derfor provokerende spørge, om de, der er bekymrede for den bredere brug af sociale robotter, måske er deres kære, som føler sig skyldfølelse over deres manglende evne til at yde omsorg, snarere end de aldrende pensionister selv, som ville have gavn af hjælpende robotter.”
I Danmark har forsøgene med de japanske Lovot-robotter – der skal hjælpe med at sætte ord på følelserne hos demensramte ældre – heller ikke været mødt af megen brok. Måske problemet ikke ligger så meget i teknologien? Men snarere om, at arbejdslivets tryghed eller opholdsgrundlaget afhænger af en dårlig stjerne. På samme måde som sundheden ikke løses med en slankepille, ændrer selv ikke en løncheck på stress eller frygten for at blive smidt ud med et swipe. /Emma Louise Stenholm