Den norske serie Pørni på Netflix minder om de første sæsoner af Better Things på HBO. Der er noget grundlæggende befriende ved serier, der viser en anden virkelighed end mand-møder-kvinde, og det er formålet med livet. Her er der tale om en vildt sjov, fraskilt, overvægtig, enlig mor med dårligt knæ, en skidt vane med at tale med sin afdøde søsters mobilsvarer og ryge i garagen. Hun bor sammen med sin homoseksuelle far, har nogle meget normale, frygtelige børn og er en kompetent socialrådgiver – en hverdagshelt. Alle spiller helt fantastisk – også børnene, som man ikke kan lade være med at grine med, ikke af. Og så er der de sociale tilfælde, som overlægen uden underbukser, der har fået fjernet sit dydsmønster-barn. En vidunderlig birolle er også eksmanden, der er “nødt til” at skrive autofiktion om sine børn og sin ekskone.