Weekend den 9. maj

Næste udgave 03:20:08

Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Kære læser

Habemus klimaplan?

Habemus papam. Vi har en pave. Pave Robert Francis Prevost. Pave Bob. Eller som han noget kedeligere har valgt at kalde sig selv: Pave Leo den 14. Et taktisk navnevalg, da det er ret tvetydigt, hvem af de foregående 13 Leo’er, den nye er inspireret af. Med tanke på den usikre globale situation, hvor atommagterne […]

Læs mere

Spisesedlen

USA og Storbritannien indgår handelsaftale.

Det vil koste 27 mia. kr. at få Forsvarets bygninger “i en stand over middel”.

Regeringen udskyder lovforslag, der vil give PET beføjelser til masseovervågning.

Xi Jinping og Lula deltager i Putins sejrsparade på Den Røde Plads.

Europa-Parlamentet nedjusterer ulvens status fra “strengt beskyttet” til “beskyttet”.

Aktindsigtstvist i Lars Findsen-sag skal i Højesteret.

Christel Schaldemose (S) kåres af Europabevægelsen til Årets Europæer.

Nærsynet

“Der kommer selvfølgelig passager med researchbårne Wikipedia-agtige klippeklistre-fremmedords-videnskabspassager, som jeg har været forfalden til før i tiden. Og jeg synes, de er fede. Men den her bog har en tykkelse, der gør, at den er bredere i sin måde at være roman på.” Føljeton-interview (2016) med Peter Adolphsen om Rynkekneppesygen, hans da “mest omfattende bog”.

Det bedste vi har set

“Det er jo en ganske stille og fredelig by her. Nu sagde du, at der ikke er meget, ja, ritualmord og blodhævn. Der er en gammel bronzealdergravhøj, der ligger hernede halvvejs inde på parkeringspladsen til Netto. Jeg ved ikke, om der kan være noget rituelt ved det. Den der fortid viser sig jo alligevel i landskabet. Også på steder, hvor man ikke sådan lige forventer at møde dem.” Forfatter Harald Voetmann er gæst hos Nanna Mogensen på P1, eller vi skulle nok snarere sige, at Mogensen er gæst hos Voetmann.

“Senere spurgte jeg Wendy, om hun kunne se ironien i at bruge KI til at skrive en opgave om ikke bare kritisk pædagogik, men en opgave, som argumenterer for, at selve det at lære er ‘hvad der gør os til ægte mennesker’. Hun var ikke helt sikker på, hvad hun skulle tænke om spørgsmålet. ‘Jeg bruger KI en hel masse. Altså, hver eneste dag’, sagde hun. ‘Og jeg tror ikke, at det vil kunne fjerne den kritisk tænkende del. Men det er bare – nu hvor vi afhænger af den, kan vi ikke forestille os at leve uden den”. Intelligencer har en nærmest Black Mirror-dystopisk langlæser om universitetsstuderendes brug af kunstig intelligens. Det lover ikke sådan vildt godt for videnssamfundet.

Apropos Black Mirror-dystopier er der også den her: Et portræt i Washington Post af 28-årige Emily fra Texas, som har livestreamet sit liv 24/7 i over tre år på Twitch. Resultatet er en mildest talt ensom, for ikke at sige selvudleverende – omend lukrativ –  tilværelse. Eller som det lyder i artiklen: “Men hun er bekymret for, at det med hendes ord ville være ‘karriereselvmord’ at tage en pause. Nogle seere klager allerede over, at hun tager for lange bade, sover for længe og ikke har det sjovt nok. Så mange mennesker ‘forventer mere hele tiden’, siger hun. ‘Jeg er sådan: Hvad mere vil I have?’”.

Man skulle ikke tro, at det var svært at afbilde en hijabbærende kvinde på en respektfuld måde. Alligevel sker det sjældent. Her fortæller Mona Chalabi – der har tegnet karaktererne i den animerede serie #1 Happy Family USA om en egyptisk-amerikansk families liv under og efter 9/11 – hvordan det skal gøres: “Karakteren skal ikke bare ignorere sin hijab. Hvordan de bruger den, er en del af deres karakter. Retter de på den, når de er nervøse, søvnige, eller når de føler sig særligt stolte af sig selv?” Chalabi er i øvrigt The Guardians dataredaktør og en fremragende taltegner, der gav sin Pulitzer-pris væk for at sætte fokus på journaliststandens censur af Israels ødelæggelser i Gaza.

Joe Biden – der selv som USA’s præsident var påpasselig med at give interviews – er minsandten kommet frem fra sit flyverskjul for at snakke lidt med BBC om, hvordan det går for De Forenede Stater. Pænt dårligt, er vist det korte svar: “’Jeg synes, det var under lavmålet for Amerika, den måde det foregik på,’ siger han om det eksplosive skænderi i Det Ovale Værelse mellem Trump og Zelensky i februar. ‘Og den måde, vi nu taler om, at ‘det er Den Amerikanske Golf’, ‘måske skal vi tage Panama tilbage’, ‘måske skal vi erhverve Grønland’, ‘måske skal Canada være en [51. stat]’. Hvad fanden sker der her?’” Det spørger vi også dagligt om, Joe.

“Bueskytter skød ikke koordineret på én gang (kaldet ‘salveild’), de skød ikke i salver, fordi der ikke ville være nogen grund til at gøre det. En del af grunden til, at der var så stor forvirring om, hvad en general skulle råbe i stedet for ‘skyd!’ (på engelsk: fire, red.), er, at historiske taktiske manualer generelt ikke har kommandoer for koordineret bueskydning, fordi hære ikke foretog koordineret bueskydning.” Militærhistorikeren Bret C. Devereaux, der driver bloggen med det æggende navn A Collection of Unmitigated Pedantry forklarer, hvorfor alt for mange film må skyde en hvid pil efter historisk nøjagtighed.

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12