Tirsdag d. 15. november

Næste udgave 03:20:08

File photo multiple exposure photo of wind turbines at the German village of Feldheim February 21, 2013. Germany plans to exempt existing power plants operated by firms making their own electricity from a surcharge to support renewable energy, a draft law seen by Reuters showed March 31, 2014. Germany's shift to green energy and away from nuclear power and fossil fuels is one of Chancellor Angela Merkel's flagship policies but the cost of ballooning subsidies is threatening to undermine it. REUTERS/Tobias Schwarz/Files (GERMANY - Tags: POLITICS ENERGY BUSINESS)

Kære læser

Hverdagens superhelte

Pludselig virker dansk politik udramatisk og pragmatisk. Mere spektakulære begivenheder på verdensscenen har her i de seneste døgn sprængt al ilt ud af offentligheden. Men, men: Om blot to døgn er finansloven for 2017 sat til anden behandling i Folketinget. Om blot 48 timer skal Danmarks folkevalgte diskutere – formelt set for sidste gang – […]

Læs mere

Det du bør vide i dag

1

USA mistænkes i ny rapport for at have anvendt tortur mod fanger i Afghanistan. Både amerikanske styrker og CIA anklages i ny rapport fra ICC for gentagne gange over en årrække at have anvendt tortur i blandt andet Afghanistan. Amerikanske styrker mistænkes for at have anvendt tortur, grusom behandling og værdighedskrænkelse på 61 fanger i Afghanistan mellem 1. maj 2003 og 31. december 2014. Samtidig mistænkes CIA-agenter for at have udsat 27 fanger for tortur, grusom behandling, værdighedskrænkelse og/eller voldtægt fordelt over både Afghanistan, Polen, Rumænien og Litauen i perioden december 2002 til marts 2008. Selv om USA ikke er medlem af Den Internationale Domstol, kan sagerne – fordi de øvrige lande er medlem – alligevel ende i Haag, hvor USA risikerer at blive anklaget for krigsforbrydelser.

2

Lækket dokument afslører, at den engelske regering ikke har den fjerneste idé om, hvordan Brexit skal føres ud i livet. BBC og The Times har fået fingrene i et internt memo med titlen Brexit Update, som gør det klart, at den engelske regering stadig ikke har nogen samlet exitstrategi ”på grund af uenigheder internt i kabinettet,” som der står. Dokumentet, som er skrevet af en unavngiven konsulent, antyder også, at der vil gå seks måneder, før regeringen tager det afgørende skridt. Selv har premierminister Theresa May udtalt, at processen sættes i gang i marts næste år.

4

Så er finalisterne til Bertel Haarders Danmarkskanon klar. Danskerne har indsendt 2.452 bud på de vigtigste danske værdier til kulturministeren. Nu er de reduceret til en shortlist på 20 styk. Andelstanken, den kristne kulturarv, frihed, frisind, folkeoplysning, hygge, tillid og velfærdssamfundet er et par eksempler. Ytringsfrihed og Janteloven har til gengæld ikke klaret sig til finalen. Man kan stemme på sine favoritværdier indtil 22. november, og så er Bertel Haarder klar med den endelige top 10 den 12. december. Hyggeligt.

Det bedste vi har læst

Afhopperne

Skal man følge tæt med i Syrienskrigen og de omkringliggende krisezoner på dansk, er der ikke et bedre sted at gøre det end i Dagbladet Information, hvor journalisterne  og skriver om emnet. Læs f.eks. disse rystende interviews med afhoppede IS-krigere, der giver et vildt og vigtigt indblik i IS’ organisation og i den psykologiske krigsførsel, som p.t. finder sted i forbindelse med slaget om Mosul.

Den svenske forbindelse

I den seneste tid har en større svensk terrorsag rullet hinsidan. En sag om syrienskrigere, terrormistænkte og en 25-årig fyr, der netop er blevet sat fri trods vedholdende indicier for, at han var på vej med et terroranslag i Sverige. Ligesom her sker heftige ting derovre – fornemt udfoldet her i Dagens Nyheter.

Det skal nok gå

Vores yndlingsblogger Tim Urban på Wait But Why har netop givet sit take på det amerikanske valg, og som altid er han superinteressant at høre på. I punktform oplister han sin egen følelsesmæssige rutsjebanetur og giver herefter en historisk forklaring på, hvorfor man godt lige kan tage det roligt og skal have grund til optimisme. Han er fandeme så klog.

+ Nå, ja og så er der dem, der bruger historien til at tager det knapt så roligt.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12