Mandag den 25. august

Næste udgave 03:20:08

Foto: Oliver Stilling

Kære læser

Et par minutters chant

En pensioneret baptistpræst ved navn James Grote blev søndag arresteret foran en baptistkirke i universitetsbyen Oxford nordvest for London. På videoen af anholdelsen, der cirkulerer på nettet, sidder præsten på jorden og råber. Han er skaldet, bærer briller og har en meget grøn trøje på, som han har stukket ned i bukserne. Han er allerede […]

Læs mere

Spisesedlen

Israel udfører luftangreb på houthibevægelsen i Yemen. Fredag sendte houthierne missiler ind over Israel.

Texas vedtager omstridt lov om ændringer i valgdistrikterne. Den kan potentielt give Republikanerne fem ekstra sæder i Repræsentanternes Hus.

Historisk bro i Myanmar bombet. Den regerende militærjunta og oprørsgrupper beskylder hinanden for ødelæggelserne.

Truet sommerfugl er vendt tilbage til Hals Mose i Nordjylland.

Denne måneds hedebølge i Spanien var “den mest intense nogensinde”, siger den spanske stats meteorologiske agentur.

Antallet af dårlige betalere i RKI-registret falder til laveste niveau nogensinde.

Regeringen vil tilbyde gratis vaccine mod RS-virus til alle gravide.

Nærsynet

Analysen

Boghandlerkæden Waterstones kan åbne nye butikker takket være BookTok. Men er læsning formidlet på TikTok virkelig også litteraturens redning?

Det bedste vi har set

Flere steder i Europa klatrede temperaturen op på den gode side af 40 grader henover sommeren. I sådan en varme er gode køleråd dyre, men gudskelov kommer professor i middelalderhistorie James Clark de hederamte til undsætning med fortidens løsninger. The Conversation bringer Clarks lille guide med råd til sommervarmen. For at klare den som et rigtigt middelaldermenneske skal du bare iklæde dig en svensk Lappvattnett-hat, svømme en tur “ligesom sommerens kakerlak” og forlade det trykkende byliv til fordel for det kølige landliv. Måske bliver middelaldersommer det næste store hit?

Hvad er det nu lige, der står i FN’s folkedrabskonvention? Det forklarer de to forskere Astrid Kjeldgaard-Pedersen og Marc Schack, begge med speciale i folkeret, i fjerde del af artikelserien ‘Er det et folkedrab?’ hos Videnskab.dk. De skriver forfriskende tydeligt, at Danmark “klart” har en folkeretlig forpligtelse til at handle over for Israel og forhindre folkedrab: “Hvad vi helt konkret skal gøre, er derimod mere usikkert. Men Danmarks fortsatte indirekte våbeneksport til Israel i regi af F-35-programmet forekommer som et oplagt sted at starte.”

+ 13 danske ngo’er: ‘Regeringen må handle på advarsler om folkedrab i Gaza‘.

“Ypis skildring af sin kommunistiske barndom, hvor hun ikke uvidende om statens undertrykkelses grufuldheder, blev af nogle opfattet som idealiseret, endda nostalgisk, et indtryk der blev forstærket af hendes kritik af det postkommunistiske kaos. Det sværeste af det hele var, at mange af hendes egne familiemedlemmer blev uvenner med hende på grund af bogen, fordi de følte, at den bagatelliserede deres fængslede slægtninges lidelser.” Albanske Lea Ypi, professor i politisk teori, der for nogle år siden skrev bogen Free, er nu aktuel med opfølgeren Indignity. Interview i The Times.

+ Føljeton-interview med Lea Ypi (2022).

Et sidste ord

KI-psykose: ‘Et nyt ikke-klinisk udtryk, der beskriver hændelser, hvor mennesker i stigende grad stoler på KI-chatbots som ChatGPT, Claude og Grok og derefter bliver overbevist om, at noget imaginært er blevet virkeligt.”

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12