27. december 2016

Vi kan næsten ikke tåle flere dårlige nyheder, men lad os lige samle en bunke pessimister og få det overstået, for der er faktisk en hel del veloplyste, belæste og kloge mennesker, der er alvorligt bekymrede for verdensfreden i disse dage. The New Yorkers udenrigspolitiske analytiker og journalist Eric Schlosser mener, at risikoen for en global katastrofe, når vi taler om atomkrig er større end nogensinde; Nobelprismodtageren og New York Times-kommentatoren Paul Krugman er nervøs for, at vi står ved en opløsning af Vestens dominans; og vores egen tidligere udenrigsminister Uffe Elleman Jensen bruger Jeppe Aakjærs fine billede af Danmark som et land, der hygger sig, mens ”hele verden brænder om vor vugge”. Det er tung læsning, men også interessant.

Vi har sgu mistet alt, alt for mange af de største livgivere og entertainere i dette herrens år. Bowie, Cohen, Prince, Muhammed Ali, Allan Rickman, Gene Wilder og de danske, Trille og Jan Sonnergaard, er hjørnesten i vores verdensforståelse, og selv om det er en kliché, er det altså fuldkommen, som om der dør en lille del af os selv, når så store stjerner forlader os. Derfor var det også som at sparke til en, der ligger ned, da vi julemorgen erfarede, at gudhjælpemig også var død. Juledagene har været fyldt med smukke mindeord og nekrologer både på det lave og det dybe internet, men få så fine som Guardians Laura Bartons her. Åh.

Vi vil jo som bekendt gerne se fremad og være optimister her på stedet, men vi indrømmer, at der har været en del nyheder i 2016, der har været en anelse deprimerende (et par af dem også i dette nyhedsbrev). Men her er altså en herlig tekst om 99 gode grunde til, at 2016 var et godt år for klimaet, for verdensfreden og for den generelle trivsel, sundhed og fattigdomsbekæmpelse. Det er sjældent den slags når forsiderne, men det burde det måske.

Vi er altså ikke sådan en greatest hits-algoritme. Vi ser fremad og opad, men lige i dag er det altså helt på sin plads at læne sig tilbage og lytte til en af George Michaels allerstørste: ‘FREEDOM’. For vores skyld må du altså også godt blive hængende på YouTube og surfe George Michael de næste timer.

Føljetons dygtige og præcise Stine Ellerbæk faldt i 2016 ud og ind af dagsordenen ved at holde fast og aldrig slippe de vigtige, påtrængende, rørende, stærke, fine, frustrerende og vanvittig velskrevne reportager fra Danmarks første teltlejr til flygtninge, der blev oprettet i Thy sidste vinter. Ellerbæk blev i Thisted, da pressen vendte ryggen til, og hun fulgte skæbnerne i lejren på tætteste hold fra den åbnede til den lukkede et år senere. Selv om det blev til mange afsnit og mange ord er det en serie, der er helt umulig at slippe igen. Den står som et monument i dansk pressehistorie over et lige så stort monument i dansk asylpolitiks historie.

Mens sommeren var hedest, røg Lasse Lavrsen ind i en mindre nabostrid om sit vandforbrug, da han følte trang til at svale sig i et havebassin. Det fik ham til at undre sig over, hvad vandforbrug egentlig er for en størrelse, hvad der betyder noget for kloden, klimaet og samvittigheden – og hvad der ikke gør. Derfor gav han sig i kast med et større opklaringsarbejde blandt eksperter og naboer, og han fik vendt op og ned på sin forståelse af klodens vand. Læs den og bliv klogere på dit vandforbrug. Vidste du for eksempel, at det værste, du kan gøre for klimaet, er at spise mandler?

Som vi lige fik nævnt før, var 2016 særligt slemt mod vores største helte. Året indledte med at tage livet af David Bowie, og vi sad tavse og kiggede på hinanden på redaktionen i januar sidste år. Faktisk havde vi allerede planlagt en hel føljeton om manden, da han samme weekend som sin dødsdag udgav et comebackalbum af en anden verden. Vi havde sat Danmarks bedste rockskribent Klaus Lynggaard til at skrive om albummet, men nu måtte vi ringe til ham og forklare ham, at det altså ikke ligefrem var et comeback, der var tale om. I stedet skrev Lynggaard et brag af et personligt essay om Bowie, som vi bragte i tre afsnit – her ligger det samlet i en voldsomt underholdende og rørende personlig tekst.

En del af al den her uro for fremtiden, som vi har svært ved at holde nede, stammer nu nok fra det amerikanske valg af Donald Trump som præsident. Han er en lidt utilregnelig størrelse, vil de fleste nok holde med os i, men han er altså også djævelsk dygtig til et eller andet med overtalelse. Prøv engang at se de her billeder af seriøse mennesker, der sælger deres sjæl. Det er stærke sager.