Torsdag 9. marts 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Truslen kommer indefra

De seneste lækager fra Wikileaks, det såkaldte ‘Year Zero’ – som er en del af en større serie afsløringer af CIA under kodenavnet ‘Vault 7’ – rejser ét stort,  skræmmende og principielt perspektiv. I første omgang er det dog gåsehudsfremkaldende creepy, at den amerikanske efterretningstjeneste i flere år har kunnet lytte med hjemme i dagligstuen […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

Nyhedsanalysen

Det hollandske establishments svar på populismen: Vær normal eller skrid

Nu har vi set på Geert Wilders i mere end 13 år. Enspænderen fra Frihedspartiet er Hollands mest kendte politiker. Men hvad gør de andre partier for at stække ham? I dagens afsnit af vores føljeton om næste uges hollandske valg ser Journalist Sven Johannesen på de etablerede partiers tre strategier: frontalangrebet, accepten og affejningen. Intet af det synes at virke.

A man takes a selfie with Dutch far-right politician Geert Wilders of the PVV Party during his campaign for the Dutch election, in Breda, Netherlands, March 8, 2017. REUTERS/Yves Herman

Af Oliver Stilling
Den store folkelige opbakning til hollandske Geert Wilders højrepopulistiske Frihedsparti har fået hans politiske modstandere til at klø sig i nakken. Uanset hvordan de responderer på den fyrige politiker med øgenavnet Mozart, formår han nemlig at vende det til egen fordel. Når Wilders slår tonen an, fanges hans modstandere i en damned if you do, […]
Læs mere

Kulturudvalget

Tudefjæs med Susan Orlean

Podcasten Crybabies er en hyldest til gråden. Forfatteren Susan Orlean og skuespilleren Sarah Thyre inviterer gæster til at vise alt det frem, som får dem til at tude – film, musik, YouTube-klip og gamle minder, fra James Joyce til reality-tv om hunde. Samtalerne bliver man både rørt og klogere af.

Det bedste vi har set

Daud Aron Ahmed og Khaterah Parwani. Foto: Klaus Holsting.

Tre kvinder i Daud Aron Ahmeds liv

Tre kvinder i Daud Aron Ahmeds liv.

Sidste sommer interviewede Føljetons Oliver Stilling kæresteparret Khaterah Parwani og Daud Aron Ahmed. Hun er af afghansk afstamning, han af pakistansk, og de fortalte om, hvor umulig deres kærlighed var, fordi de kom fra hver sin minoritet. Men den sejrede til sidst. Ved Kvindernes Internationale Kampdag i går holdt Daud Aron Ahmed en fantastisk tale, som var en hyldest til tre stærke kvinder i hans liv: hans mormor, hans mor og hans Khaterah. Den er fantastisk smuk, og alle har godt af at læse den.

David Letterman speaks to guests after receiving his award at the 75th Annual Peabody Awards in New York, U.S. May 21, 2016. REUTERS/Eduardo Munoz

Hvad Letterman går og laver

Hvad Letterman går og laver. Vi skal ikke længere tilbage end oktober, siden vi sidst henviste til et stort interview med den amerikanske late show-konge David Letterman, som i 2015 pensionerede sig selv efter 33 år som tv-vært. Men han bliver ved med at være god, og hans skæg bliver større og større. Nu ligner han Walt Whitman. ”Store ting er sket for mig, siden jeg begyndte at gå rundt med det her skæg. Jeg var på Ocean Park Café i Santa Monica, og en kvinde kommer hen til mig og siger: ‘Er du den, jeg tror, du er?’ Og jeg siger: ‘Det kommer an på, hvem du tror, jeg er.’ Hun sagde: ‘Du er Chuck Close’ (den amerikanske kunstner, som slet ikke ligner Letterman, red.)  Jeg sagde: ‘Yeah, yeah, det er mig.’ Hun sagde: ‘Åh, Gud’ – og fortæller en lang historie. Hun havde studeret kunst, og til sin afgangsopgave lavede hun en blyantstegning af Chuck Close. Hun sagde: ‘Det var det bedste, jeg overhovedet havde lavet på studiet.’ Til sidst sagde jeg: ‘Jeg er ikke Chuck Close.’ Boom.  Hun er væk på et sekund. Lidt efter kommer hun tilbage og siger: ‘Det skuffer mig helt vildt.’”

Reminder: Klokkekurven findes ikke

Reminder: Klokkekurven findes ikke. Her imens fløjene polariseres, og den organiserede racisme stikker sit grimme fjæs frem igen, er den berygtede amerikanske bog The Bell Curve fra 1994 dukket frem fra de pseudo-akademiske gemmer. Bogen er skrevet af de to sociologer Charles Murray og Richard J. Herrnstein og påviser med tal, hvorfor sorte genetisk set skulle være mindre intelligente og have sværere ved at tilpasse sig end eksempelvis hvide og asiater, der til gengæld skulle være de klogeste. Det er kort sagt raceforskning, der er tale om. Bogen blev en bestseller og er stadig noget af det mest ”overbevisende” raceforskning, man kender til i dag. Derfor oplever man desværre også stadig en del debattører henvise til bogen, men det, som fortaber sig i tågerne fra de 23 år, den har været på gaden, er, at forskningen er dybt manipulerende, mangelfuld og direkte forkert. Det blev påvist allerede på udgivelsesdagen. Derfor kan vi lige tage den en gang til for prins Knud (og verdens nationalpopulister) og genlæse Charles Lane fra The New York Review of Books (nu sidder han på Washington Post) gennemførte hudfletning af bogen, da den udkom. Læs den i tilfælde af, at nogen finder på at henvise til bogen. Spring til gengæld over selve bogen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12