Torsdag 20. april 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Op på løbebåndet – du ødelægger den gode stemning

Der er noget besnærende idiotisk over TV3’s shitstorm-ombruste nye tv-program ‘Min fede træner’, hvor fire mere eller mindre kendte danskere skal hjælpe fire meget ukendte, men tykke danskere med at tabe sig. Holdet af ”kendte” består af tennisspiller Frederik Fetterlein, blogger Mascha Vang, personlig træner (og jo, tidl. stripper) Kira Eggers og Sara Maria Franch-Mærkedahl, […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Resultatet af overenskomst-afstemning offentliggøres i dag. Danmarks privatansatte arbejdere har stemt om den nye overenskomstaftale. En stor nej-kampagne har de seneste uger søgt at mobilisere medlemmerne – og ud fra stemmeprocenten, der er den højeste i årevis, er den del lykkedes. Hvad udfaldet bliver, offentliggøres lige over middag.

3

USA’s udenrigsminister anklager Iran for at destabilisere Mellemøsten. Det sagde han i går til en flok journalister. Han slog også fast, at Iran med sine ”alarmerende, vedholdende provokationer” også udgør en trussel mod resten af verden. Derfor vil USA nu granske ikke kun atomaftalen fra 2015, men også Irans position i forhold til andre lande i Mellemøsten.

4

Kinas øverste myndighed inden for statistik vil bekæmpe falsk data. Til formålet har de nedsat en specialgruppe, der blev dannet for at imødekomme krav fra regeringen om at sikre datakvaliteten. Noget Kina løbende beskyldes for ikke at gøre.

5

Nyopdaget planet giver håb om liv i rummet. En planet, der netop er blevet opdaget i et fremmed solsystem, kan være den hidtil bedste chance for at finde liv i rummet. Den ligger nemlig langt nok fra sin egen sol til, at der kan eksistere vand i flydende form, hvilket er forudsætningen for liv, som vi kender det. Det fortæller forskerne bag fundet.

Nyhedsanalysen

Kapitalisten 

Den franske præsidentkandidat Emmanuel Macrons politiske modstandere kalder ham le candidat de l’argent – pengekandidaten, fordi han aldrig har manglet penge, og fordi han i den grad har arbejdet for storkapitalen. Det er han blevet stenrig på. Hvis han skal gøre sig forhåbninger om at blive valgt, skal han overbevise sine venstreorienterede vælgere om, at han har fisket et par sider af sin gamle Karl Marx-litteratur op af skraldespanden.

French presidential election candidate for the En Marche ! movement Emmanuel Macron visits the International Food Market, in Rungis, south of Paris, on April 18, 2017. / AFP PHOTO / POOL / PHILIPPE WOJAZER

Af Oliver Stilling
Macron er gået hen og blevet lidt af en helt for store dele af den franske centrum-venstrefløj. Endelig ser der ud til at være en venstredrejet visionær mand med talegaverne i orden, der ikke alene kan udfordre Marine Le Pens mørke verdensbillede, men også det højreorienterede parti Les Republicains og deres kandidat François Fillon, der har […]
Læs mere

Kulturudvalget

Kongen af hverdagssexisme

Højrefløjens mest intense og insisterende stemme, tv-værten Bill O’Reilly, stopper på den amerikanske nyhedskanal Fox News – efter anklager om gentagen sexchikane mod kvindelige kolleger. Dermed har Donald Trump fået en kammersjuk mindre i den bedste sendetid.

Det bedste vi har set

Football Soccer - Liverpool v West Bromwich Albion - Barclays Premier League - Anfield - 13/12/15 West Brom's James Morrison and Liverpool's James Milner speak with the referee Craig Pawson and his assistant referee after West Brom have a goal disallowed for offside Reuters / Phil Noble Livepic EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 45 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details.

Djøfiseringen af topfodbold

Vi skriver ikke meget om fodbold her på Føljeton. Ikke fordi vi ikke interesserer os for det, men alt med måde, ikke sandt. I kulturmagasinet Atlas er der et spøjst essay om, at øget videohjælp for at minimere dommernes fejlkendelser i topfodbold er en djøfisering af fodbolden. ”Videohjælp vil ødelægge fodboldens sjæl. Fodbold handler ikke om retfærdighed, men om tragedie.”

Lars von Trier om Lars von Trier

Magasinet Soundvenue er i gang med at liste årtusindets bedste danske film op i en top 25, og det er selvfølgelig altid en sjov selskabsleg, men hvad der er virkelig, virkelig sjovt ved legen, er de interviews, der følger med – særligt det her med Lars von Trier, som røber store sager om sin nye tv-serie. Han er som altid leveringsdygtig i udødelige oneliners, som denne her, der falder, efter han har forklaret, at han har fundet sit gravsted på Søllerød kirkegård:

”Der kommer til at stå Lars von Trier på gravstenen. Men ingen årstal. Det er noget, jeg har lært af Karen Blixen, fra hendes sten deroppe på Rungstedgaard.”

Den største fjende er søvnen

I en gammel dokumentar om Coca-Cola bliver læskedrik-koncernens øverste chef spurgt, hvem der er deres største konkurrent, hvortil han – efter at have tænkt sig om i flere sekunder – i ramme alvor svarer: ”Vand.” En lignende udtalelse er Netflix’s CEO Reed Hasting nu kommet med i Independent, hvor han udpeger streamingtjenestens største fjende:

”Vi konkurrerer imod søvnen. Her ligger en virkelig stor mængde tid.”

Og Netflix er alene kongen på streaming-tronen, efter de i denne uge nåede deres abonnent nummer 100 million. Der er sikkert også en god chance for, at du er abonnent og hvis du er, skulle du tage at se den amerikanske komiker Dave Chappelles formidable comeback-show, der eksklusivt er lavet til Netflix og efter tre uger er det mest sete show i tjenestens historie.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12