Makkerparret Knausgård og Munch
Den norske forfatter Karl Ove Knausgård har kurateret en udstilling med malerier af landsmanden Edvard Munch (1863-1944) på Munchmuseet i Oslo. I den anledning har Politikens litteraturredaktør interviewet ham. Det er et udmærket interview, selv om vi undrer os over, at redaktøren hæfter sig ved forfatterens ”spændte lægge” og i øvrigt beder ham tage sine solbriller af under interviewet, så han kan se hans øjne. Det havde vi aldrig gjort her på Føljeton. Bortset fra det lufter Knausgård bl.a. en pudsig observation vedrørende Munch og den levende tyske kunstner Anselm Kiefer: ”Vi modtager hele tiden information om lidelse, om det, som sker i verden, helt totalt direkte. Der findes ikke en afstand længere; når der sker noget, så ser vi det. På Munchs tid var det ikke sådan, der var en stor afstand til den store verden, og derfor virkede hans kunst så voldsomt. Da jeg så en udstilling af Anselm Kiefer i London, optrådte der ingen mennesker, kun tomme senge og aflagt tøj, og det rum må vi tage tilbage. Det rum, Kiefer skabte med den udstilling, var vældig stærkt og meget anderledes, næsten modsat af Munch, men egentlig for at nå frem til det samme. Pludselig går det op for en, mens man ser på de tomme senge, at man tænker på Syrien, på de syge, sårede eller døende, der kunne have ligget i dem.”