29. juni 2017

Næste udgave 03:20:08

Venstres nye spidskandidat i Aalborg Søren Gade og Venstres næstformand Kristian Jensen besøgte onsdag formiddag d. 3. juni 2015 Danmarks største kranvirksomhed BMS i Nørresundby. Med til besøget var også kandidat Marianne Nørgaard. Her så de virksomhedens kæmpestore lastbillifte, der kan løfte op i 100 m. højde. Her hilser de 2 Venstre-toppolitikere på hinanden. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015)

Kære læser

Sommer med cirkus Venstre

Når det drejer sig om skabe omtale og lave presse i sommerferien, har Dansk Folkeparti i mange år været uovertrufne. Ingen over og ingen ved siden af. Af alle partierne på Christiansborg har DF-toppen i hele partiets levetid været villig til at gå det ekstra skridt og tilbringe en dag eller to mindre under parasollen på sommerhusmatriklen for i stedet at fyre op under […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

2

Appeldomstol: Holland bærer et medansvar for massakre i Eksjugoslavien. FN’s appeldomstol i Haag stadfæstede i går en dom fra 2014, som slog fast, at hollandske fredsstyrker var medansvarlige for 350 bosniske muslimers død under massakren i Srebrenica i 1995.

 

3

Voldsom kritik af forholdene i Udrejsecenter Kærshovedgård. Den Danske Helsinki-Komité har beset centret for udlændinge, der har fået afslag på asyl, og vender i en rapport tommelfingeren nedad. Ifølge Politiken stiller konklusionen spørgsmål ved princippet om, at anbragte på opholdscentret ikke er frihedsberøvet. Dermed minder det om et fængsel.

4

Nummer tre i den katolske kirke nægter sig skyldig i sexmisbrug. Den 76-årige australske kardinal George Pell sagde på et pressemøde torsdag morgen, at anklagerne mod ham er falske, og at han vil rejse til sit hjemland for at rense sit navn. Han blev i nat tiltalt for seksuelle overgreb, heriblandt en voldtægt, som ligger noget tilbage i tiden, skriver The Sydney Morning Herald.

5

Facebooks hemmelige censur diskriminerer bestemte befolkningsgrupper. Det amerikanske medie Pro Publica er kommet i besiddelse af interne dokumenter, der viser, hvordan Facebooks algoritmer skelner mellem hadetale og legitime politiske ytringer.

Sommer-Feuilleton

En Karnevalsspøg, en simpel Historie

Føljetonisten Herman Bang beskriver den ekspanderende storbys medieverden, dens forlystelsesliv og dagligdag – i et artistisk forfinet sprog, hvis yderpunkter er causeriets overstadige humor og den sociale reportages stengrå alvor. I dag om forberedelserne til et karneval.

RB plus. Homoseksuelle fejrer fire års bryllupsdagSiden 2012 har det været muligt for bøsser og lesbiske at blive viet i kirken. Biskop glæder sig over, at et voksende antal benytter muligheden. - -Ill. til PLUS-historie- Brudeparret hedder Christian og Kalle Heimbürger Lanter. Præsten Birgitte Kragh Engholm. Vielsen fandt sted i Frederiksberg Have i 2013. (Foto: Sille Arendt/ Københavns Stift/Scanpix 2016)

Folkekirken og homovielser

Folkekirken og homovielser

Der er folkekirkepræster, som nægter at vie homoseksuelle. Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen mener, at det er diskrimination på baggrund af seksuel observans og dermed et brud på menneskerettighederne. Men ligefrem tvinge præster til at vie homoseksuelle? Hvem ønsker overhovedet at blive viet af sådan en præst? Det er blevet agurketid.

+ I dette klip har Radio24syv fat i en præst, Henrik Højlund, der ikke vil og heller ikke mener, at det er diskrimination, for ”kirken har ikke den vare på sine hylder” – altså en vielse af homoseksuelle. Men det har den jo sådan set.

Erica Jong: Dette organ er mænd besat af

Erica Jong: Dette organ er mænd besat af

Louisianas videokanal Louisiana Channel har glimrende videointerviews med forfattere og billedkunstnere. En del af dem er dog efter vores mening alt for lange. 12-14 minutter må være mere end rigeligt. Og hvis interviewet af den ene eller den anden grund ikke kan holdes i stramme tøjler, så publicér da for pokker hele råbåndet uredigeret. Det er Føljetons råd. Her sidder den 75-årige amerikanske forfatter Erica Jong og snakker i over 22 minutter. Hvis vi skal anbefale et godt sted, så spol frem til 14:00, hvor Jong råber til sin mand, Ken, der befinder sig et sted uden for billedet, om det er okay, at hun taler lidt om mænd. Da han åbenbart samtykker, ler hun en hjertelig latter og siger så: ”Mænd i vores samfund er besat af deres tissemænd.”

Lin-Manuel Mirandas virale udfordring

Lin-Manuel Mirandas virale udfordring

Lin-Manuel Miranda, manden bag den sindssygt succesrige Broadway-musical Hamilton, lancerede for nogle dage siden en stor lille udfordring, som skal skaffe penge til flygtninge. Under hashtagget #Ham4all kan hvem som helst synge en af sangene fra musicalen og dele det på Twitter. Det er der kommet nogle gode ting ud. I går bød Miranda selv ind med en gennemført video til sangen ‘Immigrants (We Get the Job Done)’ med hjælp fra rapperne K’naan, Residente, Riz MC og Snow Tha Product. Den er god. Komikeren Ben Stiller har i øvrigt delt en fin version af sangen ‘Non-stop’, som han har lavet med sin datter.

Et sidste ord

“Satisfying” kalder de det, der foregår her, og tilfredsstillende er det rette ord. Næsten 100.000 følger keramikeren Abe Haruya på Instagram. Det kan man ikke fortænke dem i. Sådan en fyr kan godt gå hen og give den håndlavede keramik en renæssance. Til at falde i staver over.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12