21. september 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Med Newtons love skal land bygges

Newtons love gælder også i politik: Hvis et parti ikke udsættes for en ny kraft, vil det enten ligge helt stille eller blive ved at bevæge sig med en konstant hastighed i den samme retning, sådan lidt dumstolt og verdensfjernt ud ad én tangent. Det er Newtons 1. lov og en slags grundlov i dansk […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

Nyhedsanalysen

Bundeskansleren set gennem Instagram

I modsætning til de fleste top-top-top-toppolitikere har Tysklands kansler Angela Merkel faktisk en spændende Instagram-profil. Eller måske er interessant et bedre ord. Eller fascinerende. Oliver Stilling analyserer 10 af Mutti Merkels Instagram-fotos fra indeværende valgår.

Af Oliver Stilling
https://www.instagram.com/p/BPKvYPHghKj/?taken-by=bundeskanzlerin Kunst Det er ikke til at vide, hvem der tager billederne for Angela Merkel. Hun gør det aldrig selv, og det fotografiske udtryk ville formentlig også blive for prosaisk. Merkel er 1,65 meter høj, så der ville næsten være tale om frøperspektiv. Og hvor skulle hun også have sin telefon? I en snor om halsen? Hendes jakker sidder […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Foto: Scanpix

Gérard Depardieus deroute

Gérard Depardieus deroute

Skønt han sikkert stadig drikker en del af det, er den tidligere franske skuespiller Gérard Depardieu ikke ældet som gammel vin. Når vi skriver, at Depardieu er tidligere fransk skuespiller, er det netop dét, vi mener. Han er tidligere skuespiller og tidligere fransk. Depardieu forlod Frankrig tilbage i 2013, efter han var kommet op at toppes med daværende præsident Francois Hollande om en ny millionærskat. Heldigvis havde Depardieu fået en ny kammersjuk i Putin, som personligt gav den fallerede skuespiller russisk statsborgerskab. Indimellem det hele har Depardieu urineret på et fly, kørt fuld rundt på en scooter i Paris og indrømmet sin fortid som prostitueret, gravrøver og what not. Men nu har Depardieu for alvor tabt sutten. I et yderst underholde interview med Daily Beast konspirerer han sig frem til, at det er amerikanerne i Pentagon, der står bag AIDS-virussen. ”Jeg er ikke filosof,” fortæller han i interviewet. Nej, Depardieu, det er du ikke – du er fuld!

Lillian Ross== ELAINE STRITCH and LIZ SMITH Birthday Celebration== Cafe Carlyle, Carlyle Hotel, NYC== February 02, 2010== © Patrick McMullan== Photo - Patrick McMullan/PatrickMcMullan.com== ==

Lillian Ross blev 99 år

Lillian Ross blev 99 år

Lillian Ross er død. Lillian hvem? Lillian Ross – og hun blev 99 år. Såkaldt litterær journalistik, som blot betyder, at artiklen eller bogen er velskrevet og velfortalt, går mange århundreder tilbage, men hvis vi taler om amerikansk literary journalism i anden halvdel af det 20. århundrede, er det som regel navne som Gay Talese, Truman Capote, Tom Wolfe, Norman Mailer og Hunter S. Thompson, der bliver nævnt. Lillian Ross var noget for sig selv. Hun begyndte at skrive for The New Yorker 1945 og fortsatte med at gøre det gennem mere end 70 år. Som hendes tusind år yngre kollega på bladet Rebecca Mead er inde på i sin nekrolog, var hun ikke blot bidragsyder, men en ”creator”, fordi hendes stil og tone blev standard for unge aspirerende skribenter. Hun fik et forrygende gennembrud i 1950, da hun skrev et længere portræt af Ernest Hemingway i New Yorker – ‘How do you like it now, Gentlemen?’ – som virkelig er værd at læse. Hun var forrygende.

Alle præsidentens kæledyr

Alle præsidentens kæledyr

Da den tidligere amerikanske præsident Harry S. Truman blev spurgt til sine venskaber i politik, svarede han eftersigende: ”Hvis du vil have en ven i Washington, så køb dig en hund.” Selv om den franske præsident Emmanuel Macron bor i Paris og ikke i Washington, lader han til at have taget rådet til sig. Den sorte labrador Nemo er netop flyttet ind til ham i Elysée-palæet, og nu har Macron i hvert fald én ven i en tid, hvor hans meningsmålinger bare daler og daler. Men som man kan se i denne fine billedserie, er Macron og Truman ikke de eneste magtfulde mennesker, der har måttet ty til dyreriget for at have venner i politik.

Foto: Scanpix

Hvem er Europas leder?

Hvem er Europas leder?

Der er to måder at besvare det spørgsmål: Hvis man blot spørger efter, hvilken person der i praksis leder Europa, så er det forholdsvis ukontroversielle svar nok Tysklands kansler Angela Merkel. Men spørger man, hvem Angela Merkel er, er spørgsmålet straks vanskeligere. Skønt hun er en af verdens mægtigste mennesker, har den tidligere forsker i kvantekemi formået at opretholde en vis mystik omkring sin person. Her inden valget i Tyskland på søndag forsøger massevis af journalister at komme ind under huden på mennesket Merkel. En af dem, der gør det bedre, er Anne McElvoy fra BBC.

Power of Women

Power of Women

I morgen starter festivalen Power of Women i København. Festivalen kalder sig selv et udstillingsvindue for værker, der har kvinder i centrum, men det betyder bestemt ikke, at der ikke er noget at komme efter, hvis man er mand. Festivalen byder både på musik, film, arkitektur, scenekunst, design og litteratur, og i år er alle festivalens aktiviteter gratis. Så tag et kig på programmet og overvej, om der ikke er noget, der kunne være en weekendtur værd. 

Et sidste ord

Har du nogensinde tænkt over, hvilke fatale konsekvenser det kan have, når der downloades musik ulovligt? Engang havde Oasis-stjernen Liam Gallagher et helt hold til at lave sin te, men nu bliver han nødt til at gøre det selv fordi ”these little smartasses download fucking tunes for nish”. Vi håber, Liam klarer sig.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12